Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

EKSKLUSIVT

Foto: Sirotti

Tony Martin vil være brostensrytter: Kaptajn i Roubaix

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

19.02.2017 kl. 11:55 af Benjamin Lillelund.

I år vil Tony Martin fokusere endnu mere på at gøre sig i forårsklassikerne, men stadig med sigtekornet på Tour de France.

Tony Martin har i en årrække markeret sig som én af verdens bedste enkeltstartsryttere, men samtidig har han også imponeret med seværdige solosejre i blandt andet Tour de France.

 

Samtidig har det dog været åbenlyst, at tyskeren grundet sin statur bør kunne gøre sig i brostensklassikerne, og dem prøvede han kræfter med for første gang sidste år.

 

Her fik Tony Martin en ordentlig rusketur resultatmæssigt med en 112. plads i Flandern Rundt og en placering som nummer 76 i Paris-Roubaix, men det forhindrer ikke Katusha-Alpecin-rytteren i at have klassikerne som mål igen i år.

 

Tony Martin startede sæsonen med Valencia Rundt og Volta ao Algarve, som slutter i dag, og derefter skal han køre brostensløbene Omloop het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne. Bagefter gælder det Paris-Nice, inden Flandern Rundt og Paris-Roubaix for anden gang i karrieren banker på.

 

”Mit første mål bliver Paris-Roubaix. Som det ser ud nu, bliver Alexander Kristoff vores kaptajn i Flandern Rundt. I Roubaix kan jeg være kaptajn, men det er selvfølgelig klart, at vi kan ændre vores planer og prioriteter i løbene,” forklarer Tony Martin i et eksklusivt interview med Feltet.dk.

 

Denne gang skulle det blive en meget bedre oplevelse efter at have vundet værdifuld erfaring fra sidste år.

 

”I fjor kørte jeg de her løb sammen med Tom Boonen, Zdenek Stybar og Niki Terpstra. Jeg lærte meget fra dem, og det vil helt sikkert hjælp mig,” fastslår den 31-årige rytter, som forud for i år skiftede fra Quick-Step Floors til Katusha-Alpecin.

 

Fokusset på brostensklassikerne er ikke ensbetydende med, at Tony Martin sætter alt andet til side - men han forventer at forberede sig så godt til kampagnen, så han kan køre med om de sjove placeringer.

 

”Som alle andre år vil jeg fokusere på enkeltstarten og klassementet i mindre løb, men efter mine positive oplevelser i klassikerne sidste år, er mine ambitioner ret høje for Flandern og Roubaix i år,” lyder det.

 

Touren vejer også tungt
Når brostensklassikerne er overstået, kommer Tony Martin til at holde en løbspause for at være klar til anden halvdel af sæsonen. Som sædvanlig stiller han nemlig til start i Tour de France, som i år indledes med en prolog i hjemlandet Tyskland.

 

”Touren bliver meget vigtig for mig. Det ville være en drøm at vinde prologen, men der er andre kandidater. Jeg ville have foretrukket at starte med en længere enkeltstart, men jeg må leve med den, der er.”

 

”Jeg vil ikke lægge for meget pres på mig selv, for der er stadig ryttere som Rohan Dennis og Tom Dumoulin, der også vil være rigtig stærke og motiverede på denne dage, men efter klassikerne vil jeg helt sikkert fokusere på prologen,” siger Martin, der i resten af løbet vil hjælpe holdet til flere etapesejre, både personlige og givetvis som leadout-mand for Alexander Kristoff.

 

Sidst på sæsonen vil Tony Martin forsøge at forsvare sin position som verdensmester i enkeltstart og dermed vinde en rekordbrydende femte titel.

 

”Det bliver dog ikke nemt, når man tænker på den kuperede rute i Bergen. Fra hvad jeg kan se, er den ret hård. Jeg vil kæmpe for det, men mine chancer er måske ikke så store,” afslutter Tony Martin.

 

Foruden sidste år vandt Tony Martin også VM i enkeltstart i 2011, 2012 og 2013. 

 

SENESTE

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk