Tour de France-analyse: Du skylder ham en øl, Fernando

Forud for årets Tour de France var der megen spekulation om, hvilken betydning det meget brede og jævnbyrdige sprinterfelt ville have. Hvor meget kaos ville der herske? Hvor meget ville etapesejrene blive spredt ud? Og ville vi endelig se en Tour, hvor der ikke var en ukronet sprinterkonge?

Hvis man havde regnet med varierede og adspredende massespurter, er man imidlertid blevet skuffet. De første tre opgør mellem verdens bedste fartkonger har nemlig fuldt et temmelig ensartet mønster, hvor mn følelsen af deja-vu er altdominerende. Fortsætter den tendens, kan vi allerede nu skrive manuskriptet for de resterende to sprinteretaper i den første uge, for den uforudsigelighed, man kunne have ventet, er i påfaldende grad udeblevet.

Forløbet er hver gang det samme. Quick-Step spiller med musklerne til sidst, inden Maximilano Richeze afleverer Fernando Gaviria helt perfekt. Peter Sagan har selvfølgelig fundet colombianerens hjul, og derfor ender det med et opgør mellem de to fænomener. Jacopo Guarnieri har ikke længere fordums styrke, så Arnaud Demare kan ikke lukrere på sit ellers stærke tog og falder tilbage på den sidste kilometer. Dylan Groenewegen og Marcel Kittel er skræmmende hurtige, men er alt for langt tilbage til at blande sig om sejren. André Greipel sidder en anelse for langt tilbage og tvinges derfor til at åbne en lang spurt. Og evigt stabile Alexander Kristoff udnytter en solid positionering til at spurte sig til et topresultat.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Igen i dag var billedet det samme. Richeze etablerede sig i 2014 som verdens bedste lead-out man og serverede i den periode den ene sejr efter den anden på et sølvfad til den ellers ikke specielt hurtige Sacha Modolo, der derfor oplevede sin hidtil bedste sæson. Det opdagede Quick-Step-manager Patrick Lefevere naturligvis, og derfor gik der ikke længe, inden han blev hentet til holdet for at hjælpe nyerhvervelsen Marcel Kittel.

De to fik imidlertid aldrig samarbejdet til at fungere, og derfor blev Richeze i stedet udset til rollen som bodyguard for den fremadstormende Gaviria. Det har udviklet sig til en gylden kombination, for de to sydamerikanere har særligt i år etableret et forrygende samarbejde, der har bragt Richeze tilbage på toppen over listen over lead-out men efter i en periode at have stået lidt i skyggen af Jacopo Guarnieri og sidste år især af Rudiger Selig.

I år har Richeze imidlertid været ustoppelig. Californien, Schweiz, Touren… Uanset hvor man sætter den argentinske supermand ind, afleverer han sin sydamerikanske holdkammerat helt perfekt. I dag var det igen Gaviria, der var først over stregen, men dagens mand i skysovs var Richeze. Gaviria er nemlig kendt for sin manglende kølighed, men omgivet af iskolde Richeze går intet galt. Gaviria skylder ham i hvert fald en øl eller to - ikke mindst fordi han i dag leverede på højeste niveau, selvom rivalerne havde tvunget Quick-Step til at bruge en del af toget op på at indhente et robust udbrud i det, der viste sig som et meget modigt pokerspil mellem sprinterholdene.

Alligevel var det lige ved at gå galt. Som en anden Fugl Føniks genopstod den hensygnende André Greipel fra sit dødsleje og leverede en spurt, der gav mindelser om jubelåret 2015, hvor han legede kispus med Tour-feltet dag efter dag. Den stigende powerspurt var allerede på forhånd udset som en god chance for den tyske veteran, men efter en mildt sagt halvtam præstation på 2. etape tydede noget på, at de var slut for den tidligere stjerne, der kan se frem til en rolle som skyggesprinter bag Caleb Ewan på Lotto Soudal næste år.

I dag viste han imidlertid, at det ingenlunde var uden grund, at han i januar satte både Ewan, Elia Viviani og Sagan til vægs i Tour Down Under, og at der stadig er så meget liv i de gamle stænger, at endnu en Tour-sejr faktisk er realistisk - især fordi flere efterfølgende har beskrevet, hvordan modvinden gjorde det til en meget svær spurt. Desværre viste finalen også, at det engang så hæderkronede Lotto-tog, der i dagene med Sieberg, Roelandts og Henderson var i særklasse de bedste, ikke er, hvad det var engang. Greipel er nemlig fortsat afhængig af stor støtte i positionskampen, og det var endnu engang en skidt position, der kostede sejren. Skal det blive til en sidste stor triumf for tyskeren, kræver det et sublimt lead-out, og desværre bliver det ikke lettere i de mere komplicerede finaler senere i løbet.

Den slags problemer har Sagan ikke, for han ser kun frem til, at finalerne bliver mere kringlede. Igen i dag var han - med vanlig selvfølgelig - at finde i Gaviria hjul, og igen timede han sin spurt til perfektion. Han mangler stadig den sidste topfart for at kunne true sin colombianske rival, men som dagens spurt afslørede skal der ikke mange fejltrin til, før Sagan slår til. Det er præcis den evne til at udnytte andres arbejde og svagheder, der har givet slovakken fem pointtrøjer og gør ham til storfavorit til i år at tage en historisk sjette triumf. Og samtidig var der ikke mange sport af den sygdom eller de dårlige ben, der i går gav anledning til et overraskende svagt holdløb fra den ellers altid så stabile verdensmester.

Til gengæld må frustrationen vokse hos Groenewegen. Det hollandske fænomen havde forud for løbet kun måttet se sig besejret i en enkelt massespurt i år, men på de første tre sprinteretaper er han i den grad blevet svigtet af sit hold. Formationen med Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen har ellers fungeret fint i optakten, men de første dage har vist, at der er en verden til forskel på Touren og alle andre løb. Selvom holdet i dag var hæmmet af Jansens tidlige styrt, kan det ikke undskylde, at holdet nu tre gange i træk har været fraværende.

Groenewegen kan heldigvis trøste sig med, at farten synes at være der. I hvert fald kørte han selv en glimrende spurt og havde faktisk også vist, at han har god næse for positionering. I hvert fald havde han Sagans hjul ved indgangen til sidste kilometer, men da Demare faldt tilbage, kom han akkurat ikke igennem den smalle passage, og det kostede ham formentlig en stensikker etapesejr.

Meget af det samme kan siges om Kittel. Ligesom Groenewegen kom tyskeren nemlig bragende bagfra, men igen tabte han en stor chance som følge af sit svage tog. Katusha var aldrig i nærheden af at finde fronten, og selvom Kittel i dette løb har vist, at han har sin gamle fart, bliver det med den manglende støtte meget svært at udbygge den lange sejrsliste yderligere. Dette var en af hans bedste chance i hele løbet, og når han ikke slår til her, bliver det ikke lettere i mere tekniske finaler.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Tekniske finaler burde til gengæld være en fordel for Arnaud Demare, der som bekendt har et stærkt tog. I dag sad de også sublimt på den sidste kilometer, men desværre er Guarnieri, der i Kristoffs jubeldage var verdens bedste lead-out man, slet ikke ved fordums styrke. Allerede i Schweiz fik han sig en lead-out-lektion af Richeze, og det mønster gentog sig i dag, da Richeze bragede forbi og fuldstændig ødelagde Demares gode position. Strammer holdet sig ikke an i de kommende dage, ser det også svært ud for franskmanden at gentage den store sejr, han tog i Schweiz, hvor han overspurtede Gaviria i en direkte duel.

Lige så stor må frustrationen være i Dimension Data-lejren, der har satset alt på, at Mark Cavendish stadig har det, der skal til, selvom et uheldsramt forår har ødelagt meget for ham. I dag sad de også i en god position ved indgangen til sidste kilometer og lignede kortvarigt det hold, der sidste år dominerede spurterne, men da Richeze trådte an, blev også de efterladt tilbage, og da Cavendish ovenikøbet blev blokeret, ser det mere og mere sandsynligt ud, at årets Tour kan ende som en lang ørkenvandring for det ikke specielt imponerende sydafrikanske mandskab.

Til slut er det tid til at vende tilbage til det evige tema. ”De ti små cyklister”-udskilningsløbet, som vi slog an i analysen af 1. etape, fortsatte i dag, hvor det var Ilnur Zakarin, der stod tilbage som den store taber. Så sent som i går roste vi ellers russeren for en overraskende god indledning, hvor han havde klaret de første tre dage bedre end ventet, men den nervøse og teknisk svage russer har hele tiden været et meget sårbart bytte på den nordfranske klassikerslagmark. Selvom det kan virke tilfældigt, at det i dag var hans tur til at tabe tid, var det desværre til at forudse. For den langlemmede russer kan det blive nogle meget lange dage, inden han på mandag holdet hviledag ved Annecy-søens bred.

Til gengæld blev alarmen afblæst for den ligeledes sårbare Mikel Landa, Rigoberto Uran og Pierre Latour, der med nød og næppe undgik et tidstab. Særligt må man tage hatten af for EF-mandskabet, der med det samme var samlet omkring Uran, og efter gårsdagens holdløb fortsatte med at imponere ved hurtigt at bringe kaptajnen tilbage. Dermed fortsætter Uran sin drømmestart og må stadig knibe sig i armen over at ligge nr. 2 i klassementet.

Kortvarigt så det også ud til, at Jakob Fuglsang kunne blive et offer, men danskeren slap heldigvis fra mødet med asfalten uden skrammer eller tidstab. Slemt gik det heller ikke for Michael Valgren, der endda var nede to gange, og man kan nu håbe, at Astana-mandskabet har opbrugt deres kvote af styrt i den begivenhedsrige første uge.

I morgen får de nemlig brug for al det held, de kan ønske sig. Hvis de foregående etaper har været præget af stress, er det for intet at regne mod det, der venter på den farligste af de tre dage i den frygtede Bretagne-region. Snoede veje, bakker og positionskamp betyder, at vi næppe har set det sidste styrt, og morgendagen vil formentlig bringe yderligere tidstab og ofre i første uges udskilningsløb.

Helt så hektisk bliver det ikke for Gaviria, der sikkert vil forsøge sig, men nok kommer til kort i den hårde finale. I mellemtiden kan han så glæde sig over en nærmest uhørt imponerende grand tour-statistik, der vokser med skræmmende hast. Måske er Sagan urørlig i pointkonkurrencen, men noget tyder på, at Gaviria i år vil overtage den trone som den dominerende sprinter, der i de senere år har tilhørt folk som Kittel, Cavendish og Greipel. Forhåbentlig husker han at give en øl til Richeze, der om nogen er manden bag succesen.