Tour de France vinder 1956 er død

Walkowiak nåede faktisk kun at have titlen som den ”ældste nulevende vinder af Tour de France” i godt en måned. Schweizeren Ferdinand Kübler, der vandt det store franske løb i 1950, døde nemlig den 29. december 2016 i den høje alder af 97 år.

Roger Walkowiak blev en af de mest oversete og underkendte Tour-vindere gennem historien. Karrieren startede i 1951 og fortsatte frem til 1956 i ren anonymitet. I 1956 blev han bedt om at afløse en syg rytter på det franske regionalhold Nord-Est-Centre, hvilket sandsynligvis var den eneste grund til, at han overhovedet kom til start i den franske rundtur. Men det endte med at blive hans store chance.

På 7. etape fra Lorient til Angers stak et 31 mand stort udbrud afsted og passerede målstregen med et forspring på mere end 18 minutter foran de førende ryttere i klassementet. Walkowaik var den bedst placerede rytter og kom dermed i den gule trøje. Han tabte dog trøjen på 10. etape, og den skiftede senere ejermand yderligere et par gange indtil 18. etape, som blev et drabeligt slagsmål i bjergene mellem de to store ikoniske bjergkonger Charly Gaul fra Luxembourg (der vandt Touren i 1958) og spanske Federico Bahamontes (der vandt året efter i 1959). Gaul vandt etapen og tog bjergtrøjen, mens den førende rytter, hollænderen Wouter Wagtsmans, tabte masser af tid og dermed bragte Roger Walkowiak, der hele tiden havde holdt sig godt til, tilbage i den gule trøje. Det lykkes Walkowiak at forsvare trøjen på de sidste fire etaper ind til Paris og dermed vinde Tour de France 1956.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Sejren blev ikke positivt modtaget af hverken publikum eller cykelverdenen. Walkowiak var kommet for nemt til sejren, mente mange, og desuden havde han ikke vundet en eneste etape i løbet af de tre uger. Faktisk er han den eneste Tour-vinder, der aldrig har vundet en etape i Tour de France. I offentligheden opstod et udtryk ”vinde à la Walko” dvs. at være en meget overraskende vinder, der egentlig ikke havde gjort sig fortjent til sejren.

Imidlertid var det en uretfærdig vurdering. Walkowiak havde måske ikke så meget at byde på og kørte ikke med ”panache”, men han kørte klogt og var i stand til at holde konkurrenterne for døren, da det endelige slag stod i Alperne. Man skal heller ikke se bort fra, at Touren i 1956 blev kørt i datidens hurtigste tid med 36.268 kilometer i timen.

Kritikken gjorde Walkowiak ked af det, og han havde senere depressive perioder. Året efter måtte han udgå af Touren, men han formåede dog at vinde to etaper i Vuelta a Espana, hvoraf den ene i 1957 blev hans sidste sejr, inden han hang cyklen på krogen i 1960.

Roger Walkowiak blev først fåreavler og vendte senere tilbage til den fabrik, hvor han arbejde før cykelkarrieren, som metalarbejder. Hele hans liv var toursejren fra 1956 et følsomt emne, som han sjældent diskuterede.

I 2012 gav han dog et sjældent interview til bicycling.com, hvor han tilsyneladende havde distanceret sig lidt fra den da 56 år gamle problematik og fx kunne joke om sin løn i 1956.

”Da jeg vandt touren fik jeg omkring 10.000 gamle franc om måneden. Efter jeg havde vundet steg jeg til 60.000 franc”.

10.000 ”gamle” franc er ca. 120 kroner og på det tidspunkt var en gennemsnitlig dansk månedsløn omkring 2.000 kr. Den såkaldte lønforhøjelse på 600 % procent betød altså, at Walkowiak kom op og tjene hele 600 danske kroner om måneden eller omkring en tredjedel af en dansk gartnerimedhjælper.

Vinderen af Tour de France 1959, Federico Bahamontes, også kaldet ”Ørnen fra Toledo”, er dermed nu den ældste nulevende Tour de France-vinder med sine 88 år.