Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Tour de Suisse-analyse: Demares perfekte timing
16. juni 2018 18:10 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

I disse dage køres Tour de Suisse, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 8. etape.

For bare 24 timer siden var FDJ-manager Marc Madiots sindsstemning formentlig kulsort. Meget mod sin vilje havde den iltre franskmand nemlig givet efter for Thibaut Pinots ønske og ladet sit holds store stjerne stille til start i Giroen, og den eftergivenhed ser nu ud til at koste dyrt. Tilladelsen blev kun givet på den betingelse, at et meget let forårsprogram skulle gøre det muligt for Pinot både at jagte et topresultat i Italien og i Touren, hvor holdet sidste år efter Pinots tidlige exit som følge af en hård Giro havde været totalt usynlige i løbets anden halvdel. Det måtte for alt i verden ikke gentage sig i sæsonens vigtigste løb for det franske mandskab, for hvem hjemmebaneløbet naturligvis er sæsonens altoverskyggende højdepunkt.

 

Derfor var det også en katastrofe for Madiot, da Pinot på næstsidste bjergetape i Italien blev slået ud af en kraftig lungebetændelse, der ikke blot kostede ham det, der lignede en podieplads, men også sendte ham direkte på hospitalet. Hurtigt blev der stillet spørgsmålstegn ved, om Pinot ville komme sig i tiden inden Tour-starten om bare et par uger, og i går kom så den for Madiot så ubærlige melding, at kaptajnens helbred umuliggør tre ugers strabadser i verdens hårdeste cykelløb, hvorfor en skuffet Pinot måtte sende et meget beklageligt afbud.

 

Med ét kuldsejlede FDJs ambitiøse Tour-planer, der både talte ambitioner om en podieplads til Pinot og etapesejre til holdets anden stjerne, Arnaud Demare. Da Demare efter en meget lang pause helt siden Paris-Roubaix samtidig havde haft ganske store problemer i Tour de Suisse og derfor ikke var nogen garanti for succes til juli, forstår man, hvis Madiot har haft et par svære nætter uden megen søvn.

 

Derfor kom dagens opmuntring også som kaldet fra himlen, da Demare med relativ stor lethed satte selveste Fernando Gaviria på plads i sit foreløbig sidste løb i den franske mesterskabstrøje og dermed fik den perfekt opvarmning frem mod kampen om den første gule trøje om ca. tre uger. Efter 7 dages solid træning i de schweiziske bjerge har Demare stille og roligt opbygget den løbsrytme, han manglede efter den lange pause, og i dag var der ingen tvivl om, hvem der var den stærkeste, og at Demare har kurs mo at ramme topformen på præcis rette tidspunkt.

 

Sejren var lovende af flere årsager. Først og fremmest kan man næppe overvurdere betydningen af, at Demare slet og ret satte Gaviria til vægs i en direkte duel, hvor colombianeren ingen undskyldninger har. Maximilano Richeze afleverede nemlig sin kaptajn på absolut bedste maner, men hans fart kunne ganske enkelt ikke matche Demares. Der har ellers været almindelig enighed om, at Demare i en ren spurt har været lige under den absolutte elite, og særligt efter de suveræne sejre i Californien havde Gaviria dokumenteret, at han i den grad tilhører den højeste klasse. At Demare derfor med så stor klarhed kunne gå forbi en af sportens allerhurtigste, er blot en bekræftelse på den markante fremgang, vi har set fra den franske mester i de sidste to sæsoner.

 

Mindst lige så vigtigt var det imidlertid, at Demares tog fungerede så perfekt, som det gjorde. I starten af karrieren var FDJ-sprinterens store problem hans håbløse positioneringsevne, der gang på gang betød, at han end ikke sluttede i top 10 i massespurterne. Det problem besluttede man sig sidste år for at løse, da man hentede Jacopo Guarnieri og Davide Cimolai til holdet, og den investering gav med det samme pote. I 2017 viste FDJ gang på gang, at deres tog kunne matche de allerbedste, og det helt store udbytte kom, da Demare tog sin første etapesejr i Touren.

 

Forud for denne sæson styrkede man truppen yderligere med erhvervelsen af Ramon Sinkeldam, men i kraft af Demares ret lette sæsonprogram har der ikke været mange chancer for at teste toget i fuld formation. Derfor var dagens etape at regne som den helt store generalprøve for de store Tour-spurter, og set i det lys kunne udfaldet ikke have været bedre. Med Olivier Le Gac, Cimolai, Sinkeldam, Guarnieri og Demare dominerede holdet nemlig finalen totalt, og dermed fik Demare bestyrket sin tro på, at han har et af de allerstærkeste sprinterhold i årets Tour - ikke mindst nu, hvor stort set hele holdet vil blive bygget op omkring ham. Ganske vist måtte Guarnieri til sidst se sig overmatchet af sublime Maximilano Richeze, der bragte Gaviria frem til fronten, men Demare var snarrådig og greb colombianerens hjul, inden han selv med stor autoritet satte sig igennem og tog sejren.

 

Dermed ser det hele pludselig ikke så sort ud for FDJ. Som mange husker, er Demare i de seneste sæsoner eksploderet totalt efter en uges tid i Touren, men det har man i år forsøgt at undgå ved at give ham et meget lidt sæsonprogram med en pause på to måneder siden Roubaix. Det ser nu ud til, at han og toget har timet formen perfekt, og dermed kan der være håb om, at den franske mester kan have loidt mere holdbarhed, når det går løs om et par uger. Samtidig har den ustabile etapejæger Arthur Vichot aldrig været bedre efter nogle helt fantastiske uger, der foreløbig kulminerer med en 11. plads i dette løb, der burde være alt for svært for den tidligere franske mester, ligesom stortalentet David Gaudu efter sit styrt endelig viste lidt form på sidste etape i Dauphiné. Samtidig har man en stærkt forbedret Rudy Molard, der har lagt alt til rette efter at toppe i Touren. Selvom tabet af Pinot naturligvis er uerstatteligt, ser det hele ikke længere så sort ud for Madiot og resten af FDJ-ledelsen.

 

Der må til gengæld være lidt panderynker i Quick-Step-lejren. Gaviria må nu forlade løbet helt uden etapesejr efter en temmelig blandet præstation. Med fremragende klatring viste han ellers storform på 2. og 3. etape, men i begge tilfælde begik han eklatante fejl i afslutningen, der gjorde det umuligt at udnytte sin tydelige status som hurtigste mand til at omsætte de gode ben til sejr. Det viste en mangel på kølighed og afslørede en sårbarhed, når han ikke har sin stabile bodyguard Richeze til at guide sig i spurterne.

 

I dag var Richeze så tilbage og viste igen, hvorfor han er en af verdens allerbedste lead-out men og endda med lethed gik forbi Guarnieri, der ligeledes tilhører den absolut ypperste klasse. Dermed fik Gaviria som i Californien foræret det hele på et sølvfad, men denne gang var han regulært overmatchet af en hurtigere rytter. Naturligvis ser det stadig lovende ud for Gaviria og Quick-Step, der særligt med Richezes dominans her og i Californien kan se de kaotiske Tour-spurter i møde med en vis tryghed, men dagens spurt afslørede, at man ikke blot kan stole på, at Gaviria kan gøre det færdigt alene i kraft af sin topfart. Der er bestemt ting at arbejde med, både hvad angår spurtstyrke og timing.

 

Mens etapen ikke var den store succes for Gaviria var der til gengæld tiltrængt opmuntring for Alexander Kristoff, der har skuffet meget i dette løb. Den store nordmands styrke er hans holdbarhed, og derfor var det stærkt bekymrende, at han ikke kunne sidde med feltet hjem på de første to linjeløbsetaper, der var af en type, som normalt burde gøre dem til oplagte mål for europamesteren. Dagens etape var derimod alt for let for Kristoff, der altid har haft det svært i helt rene massespurter som denne, men Kristoff viste igen, at han har en fantastisk positioneringsevne. Denne gang var det ham og ikke Sagan, der vandt kampen om Gavirias eftertragtede hjul, og selvom Kristoff som forventet manglede topfarten til at gå forbi de hurtigere folk i en alt for let finale, kan han efter i dag se Touren i møde med lidt mere tro på, at han måske kan få en lidt uventet etapesejr.

 

For John Degenkolb var etapen en blandet oplevelse. Den store tysker har haft en rædselsfuld sæson og er stadig en skygge af den rytter, han var inden sit grimme styrt i 2016, og derfor burde der egentlig være en del opmuntring at hente i, at han kunne snige sig i top 10 på en ren sprinteretape, der på papiret var alt for let for ham. Problemet var, at resultat først og fremmest blev opnået via hans meget stærke tog, og til slut kunne han end ikke gå forbi sin i øvrigt meget formstærke lead-out man Jasper Stuyven. På den ene side kan han glæde sig over, at holdet viser klasse, men Degenkolb selv mangler desværre meget, inden han atter er den rytter, der vandt to monumenter i 2015 og scorede et hav af etapesejre i Vueltaen.

 

For en sjælden gangs skyld gik alt ikke glat for Sagan, der ellers stort set altid udser sig det rette hjul. Denne gang havde gang havde han selvfølgelig blikket stift rettet mod Gaviria, der med Richeze som pilot kunne ventes at få det bedste lead-out, men denne gang måtte han se sig slået af Kristoff i kampen. Selvom han selv kørte en fin spurt, var han for langt tilbage til at kunne nå frem. Skal Sagan vinde en ren massespurt som denne, skal tingene flaske sig i positionskampen. Det gør det som regel, men når det ikke lykkes, er det klart, at Sagan trods alt mangler topfarten til at vinde etaper som disse.

 

Det gør også Michael Matthews og Sonny Colbrelli som endnu engang fik illustreret, at deres topfart ikke gør det muligt at blande sig med de bedste i en flad. Heldigvis kan de begge glæde sig over at have vist storform på stigningerne, og de har derfor al mulig grund til at gå til Touren med en tro på, at de kan vinde de etaper, der virkelig passer dem. Så kan massespurter være massespurter. Det er i puncheurfinalerne, de for alvor har ambitioner.

 

Det er til gengæld i massespurterne, at André Greipel skal slå til, og derfor må den store tysker efter i dag være en anelse bekymret. Tabene af først Greg Henderson og siden Jurgen Roelandts har nemlig svækket hans tog ganske markant, og selvom de dominerede i Belgium Tour, blev det i dag tydeligt, at Marcel Sieberg og Jasper De Buyst ikke kan matche de bedste på højeste niveau. Ganske vist bliver de i Touren styrket med Jens Keukeleire, som var afgørende i Belgien, men det står klart, at meget skal flaske sg, hvis Greipel skal vinde en Tour-etape, også selvom han personligt synes at have masser af fart i benene. Endelig blev etapen endnu en nedtur for unge Kristoffer Halvorsen, der end ikke kunne sidde med feltet hjem og fortsat har til gode at vise det talent, der sidste år gjorde ham til den mest hypede U23-sprinter.

 

For klassementsrytterne endte det som en stille og nem dag på kontoret, hvor de fik den perfekte opvarmning til morgendagens afgørende enkeltstart. Richie Porte viste endda stor kørelyst og opmærksomhed ved at ende på etapens 12. plads - ganske usædvanligt for en mand, der er kendt for at være rædselsslagen i disse hektiske finaler - og han synes dermed helt klar til at sikre sig den samlede sejr efter de 34 flade kilometer i Bellinzona i morgen. Meget skal i hvert fald gå galt, hvis ikke den lille australier skal hyldes øverst på podiet søndag eftermiddag, og han kan derfor gå til køjs uden de helt store nerver. Det samme kan Madiot, der efter et par svære nætter endelig kan drømme sødt om, at Touren ikke ender som den katastrofe, han frygtede for bare 24 timer siden.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Course by Le Tour de F...(1.WWT) 17/07

Tour de l'Abitibi - Coupe...(2.NCUP) 17/07-22/07

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 22/07-04/08

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

Grand Prix Cerami(1.1) 26/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »