Tour de Trump: Præsidentens cykelløb

Ideen opstod hos den amerikanske sportsjournalist John Tesh, der sammen med en kollega, Bill Packer, ville skabe en afløser for det kendte løb Coors International Bicycle Classic, fortæller den hollandske blogger Hetiskoers. Hovedsponsor Coors - der producerer noget af det tyndeste øl, man kan købe i staterne - ønskede ikke at fortsætte sponsoratet, og de to sportsjournalister havde visioner om at bygge en amerikansk udgave af Tour de France på ruinerne af ølsjatterne. Men først skulle der jo findes en ny hovedsponsor.

Her kom Donald Trump ind i billedet. På det tidspunkt en succesfuld forretningsmand, hvis formue var baseret på ejendomshandel og -udvikling. Og tilfældigvis havde han netop bygget et kæmpehotel og kasino i Atlantic City, Trump Plaza, hvor de to cykelentusiastiske sportsjournalister planlagde at målstregen for sidste etape skulle ligge.

Tour de Trump. Hvad ellers?

Bill Packer fik en mødeaftale med Trump, der slet ikke var uinteresseret. Og da journalisten et stykke tid inde i mødet foreslog, at den første udgave af USAs Tour de France skulle hedde Tour de Trump, følte manden, hvis hår dengang var mindre orange, åbenbart sin selvbevidsthed så tilpas smigret, at han slog til, og det ti etaper lange løb med start i New York var en realitet.

Læs også

Valverde vinder igen

5. maj 1989 stod godt 100 ryttere fordelt på 19 hold klar til start. Otte professionelle hold og 11 knap så professionelle. Den samlede præmiesum løb op i 250.000 dollar, hvoraf 50.000 direkte tilfaldt den samlede vinder. Blandt de kendte profiler var fx Greg Lemond, der havde vundet Tour de France i 1986 men siden havde været ude, efter hans svoger havde skudt ham i røven med et haglgevær. PDM stillede med Steven Rooks (nummer to i Touren i 1988) og testosteronmonstret Gert-Jan Theunisse (Alpe d’Huez vinder), mens det store Panasonicmandskab havde Flandern Rundt-vinder Eric Vanderaerden som kaptajn.

Dag-Otto Lauritzen, den norske kaptajn hos 7 Eleven, endte med at vinde den samlede sejr, selv om belgiske Vanderaerden vandt fire etaper, men han kørte desværre forkert på ruten under den afsluttende enkeltstart og tabte, selv om han indtil da havde ført stort. Den efterfølgende - og sidste - udgave af Tour de Trump blev vundet af den stærke mexikaner Raúl Alcalá fra PDM-holdet.

Dårlige historier og truende fallit

I 1990 var Donald Trump kommet i krydsild mellem mange skarpladte våben. Skandaler på privatfronten, flere retssager om skattesvindel og en truende fallit gjorde, at Tour de Trump ikke kunne tiltrække andre sponsorer, og de to cykeljournalister, der stadig stod i spidsen for arrangementet, besluttede sig for at dumpe Trump og erstatte ham med den amerikanske kemigigant DuPont, der finansierede løbet frem til 1996.

Tour de Trump var omgivet af mange skandaler, hvoraf flere var iværksat af hovedsponsoren selv. Men en af de mest morsomme var dog deltagelsen af det hollandske hold Sauna Diana i løbets første udgave i 1989. Sauna Diana var ganske enkelt et hollandsk bordel med eget cykelhold, og de havde medbragt en rullende bordelbus i to etager, udsmykket med letpåklædte kvinder i fuld størrelse. Flere kendte ryttere blev indbudt til at hvile sig efter løbet og slappe af i bussen, hvor der efter sigende også blev bagt og serveret fremragende pandekager. Det faldt naturligvis de puritanske amerikanere en del for brystet og fyldte meget spalteplads i medierne dengang.

For Donald Trump var Tour de Trump naturligvis bare en del af hans markedsføring, og han lærte aldrig at forstå cykelsport. Der var navnlig én ting, han slet ikke fattede: Hvordan kunne ryttere, der ude på landevejen nærmest havde slået hinanden ihjel og råbt og skreget af hinanden, bagefter sætte sig ned sammen og drikke kaffe og være gode venner? Af samme årsag er et af de meget få løfter, som Trump har afgivet til vælgerne under sin præsidentkampagne netop det, at han aldrig nogensinde igen vil arbejde med cykelsport. Nogle vil sandsynligvis sige mange tak.

Fotograf: Ukendt men vi takker