Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Cadel Evans vandt i dag Tour de France efter at have kæmpet så meget for det de sidste mange år.
Annonce
Det var en tydelig berørt Evans, der blev interviewet efter dagens etape, og han gav en stor tak til sin nu afdøde træner, Aldo Sassi.
”Aldo Sassi sagde til mig sidste år: ’Nu har du vundet verdensmesterskaberne, du har vist, at du er en komplet rytter. Du kan vinde en GrandTour, og jeg håber, at det bliver Tour de France’. Det var ham, der troede på mig fra 2001 (hvor Evans skiftede til landevejen, red.). Han tvivlede aldrig på mine evner, og han gav aldrig op og blev ved med at arbejde med mig i tykt og tyndt”, lyder det fra en meget glad australier, som tilføjer:
”Jeg har haft dårlige øjeblikke de seneste ti år, men det gør kun de gode øjeblikke endnu bedre”.
Havde det dårligt i 2008
Evans har to gange tidligere i 2007 og 2008 været tæt på at vinde Tour de France på den sidste enkeltstart, men begge gange manglede han lige det sidste, hvor han tabte med 58 sekunder til Sastre i 2008 og bare 23 sekunder til Contador året før.
”I 2007 havde Contador en specielt god dag den dag, mens jeg havde en gennemsnitsdag. Jeg mener, jeg blev nummer syv eller otte, så jeg havde ikke en dårlig dag. I 2008 var jeg fuldstændig udmattet og på min absolutte grænse hver dag. Bare det at gå i seng eller tage et bad var så trættende og stressfuldt. Det var psykisk og følelsesmæssigt bare så svært, og når du så kører enkeltstart blusser alle dine svagheder op. Alle sagde: ’Du er sikker på at vinde’, men jeg trak det korteste strå. Det var den hårdeste Tour, jeg nogensinde har kørt”.
”I dag gennemgik jeg bare de processer, vi går igennem hver dag. Vi havde en klokkeklar plan i dag, og vi fulgte den plan. Vi gjorde det bedste, vi kunne og var kun få sekunder fra at vinde etapen, men jeg vil se tilbage på det i fremtiden, og når jeg kommer til at reflektere over det, vil jeg nyde det, det er helt sikkert”.
”Holdet gjorde det perfekt”
Cadel Evans skiftede op til 2010-sæsonen til sit nuværende hold, BMC Racing Team, hvor han har haft et godt hold til at støtte op omkring sig.
”Der har været en del svære etaper. I bjergene var der ikke et hold, som var definitivt stærkest, men vi gjorde alting perfekt på hvert eneste skridt på vejen. Alle på holdet var med på hvert skridt, og vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at placerede mig i en perfekt position til i dag”.
”Jeg kan ikke helt fatte det. Min tak går til alle, der har spillet en rolle for dagen i dag. Det er tyve års arbejde, der er kulmineret i det her”.
”Folk, der stod bag mig, har gjort et fantastisk stykke arbejde, og nogle er stadig med os, og nogle er der ikke mere. Men jeg håber på, at solen skinner på Champs-Elysées i morgen, og at vi vil nå til mål uden problemer”, slutter en stolt vinder.
Annonce
Annonce
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce