Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

UCI-præsident forklarer konflikt med ASO

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

23.01.2016 kl. 19:10 af Tobias Munck Sørensen.

Et møde mellem UCI’s præsident, Brian Cookson, og Tour de France-direktøren, Christian Prudhomme, var planlagt til at skulle finde sted i denne uge, men Prudhomme har måttet melde afbud. Cookson er dog blevet sat i tale og har fremlagt sine synspunkter i forhold til centrale aspekter i konflikten de to organisationer imellem.

Det var meningen, at præsidenten for den Internationale Cykle Union (UCI), Brian Cookson, og løbsdirektøren for Tour de France, Christian Prudhomme, skulle mødes i denne uge med henblik på en løsning af konflikten mellem UCI og ASO (Amaury Sport Organisation). Imidlertid måtte Prudhomme aflyse sin rejse til Australien, hvorfor dette møde må udsættes endnu et stykke tid.

 

Der var ellers lagt op til et første forsøg på at de to instanser kunne nærme sig hinanden, efter at ASO annoncerede, at man ikke ønskede at ansøge om WorldTour-licenser til deres løb i 2017. Løb, der inkluderer Tour de France, Vuelta a España, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège.

 

I stedet har Cookson i et længere indlæg på Cyclingnews.com fremlagt sine synspunkter i forbindelse med konflikten, der er afstedkommet af UCI’s reformationsplaner for cykelsporten.

 

Ingen ønsker om at true ASO

Som sagerne står nu er det ingen hemmelighed at ASO’s løb hører til de absolut vigtigste på cykelkalenderen, hvilket giver den franske organisation enorm politisk magt. Reformerne er af ASO blevet tolket som truende for denne balance, hvilket man ikke er interesseret i, men denne tolkning er Cookson ikke enig i.

 

”Jeg vil ikke sige alt for meget gennem medierne, men det var en skuffelse, at ASO besluttede, at de ikke ønskede at være en del af reformen efter to års forhandlinger. Jeg finder ikke ændringsforslagene urimelige, og alle de andre løbsarrangører har udtrykt tilfredshed med reformen, men ASO føler åbenlyst, at deres interesser er blevet truet, hvilket jeg ikke har ønsket.”

 

”Der er ingen, der ønsker at stjæle fra ASO, men ønsket er - for at bruge min kage-analogi - at forøge den kages størrelse, som cyklingens økonomi repræsenterer, for den er i forvejen relativt lille. Som det er nu, har ASO størstedelen af kagestykkerne, men vi vil gerne forøge kagens størrelse, så alle kan få et stykke, uden at ASO mister noget,” fortæller han og uddyber, at ASO også ville kunne udvikle sig og drage fordel af en øget globalisering af cykelsporten, som han dog også vedkender at de selv har bidraget til med oprettelsen af løb som Arctic Race of Norway og Tour de Yorkshire.

 

I samme ombæring sender han en bredside mod ASO for deres i hans øjne lettere barnlige opførsel og kommenterer, at en ”Jeg tager min fodbold med hjem, så ingen andre kan spille med den, fordi I gør det forkert”-tilgang ikke hjælper nogen parter. Han udtrykker dog også optimisme i forhold til at forhandlingerne kommer til at stille alle tilfredse i sidste ende, selvom han også tilkendegiver, at det ikke ville være en utænkelig tanke at WorldTouren kan fungere uden ASO’s løb.

 

En ekspansion af WorldTouren er nødvendig

Oprindelig var det planen at skrue ned for antallet af løbsdage på WorldTouren, men det faldt ikke i god jord hos nogen af arrangørerne. I stedet er man med de seneste tiltag gået i den anden grøft, hvorfor man i globaliseringens navn i stedet vil forøge antallet af løb på WorldTouren. Dette kunne komme til at forøge den økonomiske byrde for holdene, men den kritik er Cookson ikke enig i.

 

”Vi vil helst undgå at der er flere WorldTour-løb, der køres på samme tid, men vi kan måske overleve med enkelte overlapninger. Det vil give flere løb som eksempelvis Tour of Turkey muligheden for at træde niveauet op, hvis de er åbne for eventuelle strukturændringer i forhold til antallet af etaper og placering på kalenderen.”

 

”Vi skal bare være sikre på, at det er økonomisk holdbart for de deltagende hold, men jeg taler jo ikke om helt nye løb, men løb som mange af dem i forvejen deltager i, hvorfor jeg ikke ser dette problem som værende specielt stort,” fortæller han, mens han i samme ombæring åbner op for, at WorldTouren med stor sandsynlighed kan finde tilbage til Kina, hvor særligt Tour of Qinghai Lake gør indtryk.

 

Tre-årige licenser giver mere stabilitet

Et af forholdene, som ASO særligt har stejlet over, er forslaget om at WorldTour-licenser skal uddeles på treårigt basis. Dette har franskmændene udlagt som en underminering af deres muligheder for indflydelse på invitationer til løb, men Cookson argumenterer for, at dette tiltag på den anden side kan være med til at sikre øget stabilitet i en sport, hvor sponsorskifter og usikkerhed vedrørende hele holds fortsatte eksistens ofte er aktuelle emner.

 

”Treårige licenser er ikke vanvittigt banebrydende, da holdene stadig er nødt til at blive set efter i sømmene ved hver sæson vedrørende de forskellige kriterier, som vi kræver, de skal leve op til. Jeg finder det ikke specielt vildt, men det er åbenlyst noget ASO føler sig udfordret af.”

 

Prudhommes aflysning af mødet med Cookson har imidlertid udsat en mulig løsning af disse konflikter, så man må stadig vente tålmodigt på, at de to parter eventuelt kommer til at nærme sig hinanden igen.

 

SENESTE

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk