Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Da der i går blev kørt Post Cup i Sønderborg, dukkede Morten Gadgaard fra CCT Champion System op i cykeltøj fra Odder CK til undren for flere af hans kolleger. Og ja, der er en længere historie bag.
Annonce
For ni måneder siden så fremtiden meget lys ud for talentfulde Morten Gadgaard, som efter blot tre år på cyklen kunne skrive under på en kontrakt med et nystartet kontinentalhold, der skulle køre nogle af de mindre belgiske brostensklassikere. Danskeren havde vundet sine første A-løb i samme sæson, og han havde generelt rigtig god fart i pedalerne.
Siden er der løbet rigtig meget vand under broen, og Gadgaard fortalte i juni måned til Feltet.dk, at det har været en langt sværere start på livet som cykelrytter i det store udland end forventet. Og under gårsdagens Post Cup stillede han så op, men ikke i sit sædvanlige CCT Champion System-tøj - i stedet var det Odder CK, der stod på brystet af ham.
"Jeg er skiftet med øjeblikkelig virkning," fortæller Gadgaard, da Feltet.dk fanger ham i går aftes.
"Jeg begyndte allerede før DM at tænke over, hvad der ville være det rette for mig, da jeg følte, at jeg behøvede en ny start. Ledelsen på CCT Champion System har kendt til mine tanker i noget tid, og de har givet mig ro og tid til at træffe den rigtige beslutning, som selvfølgelig ikke har været nem," siger Gadgaard, som naturligvis også havde svært ved at vende ryggen til den store belgiske chance, han havde fået.
"Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad der skete på CCT. Jeg tager bare dybt afstand fra det."
Kan allerede mærke bedre sammenhold
For ti dage siden tog han fat i sin gamle klub Odder CK og forhørte sig om muligheden for at vende tilbage og køre for dem. Og to dage efter kørte han A-løb for sit nye hold.
"Jeg kan sige, at jeg på Odder allerede nu har mærket bedre sammenhold og teamspirit, end jeg gjorde for CCT. Jeg har fået nogle holdkammerater, som også er kammerater, når vi ikke kun er på cyklen!" beretter han.
Debutløbet i Vejen for en uge siden blev måske ikke den store sportslige succes, da han endte som nummer 29, fire sekunder efter vinderen, men Gadgaard kunne med det samme mærke, at det var det rigtige for ham.
"Jeg er stolt over at køre for en klub som har så stolte traditioner, så mange medlemmer og ikke mindst frivillige hjælpere omkring teamet og klubben. Jeg ser ikke skiftet til Odder som et skridt ned ad stigen, men som et skridt videre i den personlige udvikling, jeg er i gang med."
Var meget ensom
Gadgaard har døjet med både sygdom, skader og mange mekaniske uheld hele sæson og har også haft problemer med pollenallergi og maveinfektion. Op til DM trænede han kun få dage op til løbet, og efter mesterskaberne forsvandt kontinuerligheden i træningen igen. Den unge dansker på det store udenlandseventyr begyndte efterhånden at miste modet.
"Jeg var ved at miste lysten til at konkurrere, og jeg begyndte at bryde mig selv ned. Det førte sammen med sygdom til en sommer uden træning. Jeg havde Søren Lilholt, som jeg jo kunne snakke med omkring det hele, og det gjorde det muligt at holde den gående dernede, men til sidst knækkede jeg under mentalt."
"Jeg ramte det, som så mange andre har snakket om - den ensomhed, man sidder med. Når det går godt, og man præsterer, så har man opbakningen fra rytterne, men når uheldet hagler ned, så sidder man alene. Det var rigtig hårdt mentalt!" lyder det fra Odder-rytteren, som heldigvis havde en coach, som kunne hive ham op af hullet.
"For et par uger siden kørte jeg nogle motionscykelløb, hvor jeg faktisk troede jeg bare ville være motionist resten af denne sæson. Men med hjælp og støtte fra min coach, Søren Lillholt, fandt vi hurtigt fornuften frem i mig igen, og jeg begyndte at tænke lidt mere klart, men nogle gange bryder man sammen og begynder at arbejde imod sin fornuft i frygt for ikke at præstere og løbe ind i endnu flere skuffelser."
Vil tilbage på den europæiske scene
Med ny energi efter skiftet til Odder CK kan danskeren se tilbage på den hidtil sværeste sæson i karrieren med blandede følelser, og han prøver ikke at kigge for langt fremad, men i stedet tage én dag af gangen.
"Det største resultat for mig denne sæson har været at rejse mig mentalt. Lilholt og min familie har været der med støtten og hjælpen, imens den nye chance i Odder har givet fornyet luft og motivation. Men jeg vil helt sikkert gerne tilbage og køre et europæisk UCI-program igen," fortæller Gadgaard, som har lært meget af året i udlandet.
"I sidste ende så handler det ikke om at vinde for enhver pris, men om personlig udvikling for mig, og jeg kan tage en hel del med fra denne sæson."
Først og fremmest glæder Morten Gadgaard sig over at være kommet ovenpå igen, og dernæst ser han frem til at være hjemme og køre for et dansk hold det næste år, uanset hvor det så end bliver. Og så må vi se, hvad fremtiden bringer.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce