Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det så en kort overgang ud til, at Mathieu van der Poel havde en dårlig dag, men efter en skidt start fik han rejst sig og tog en ny stor sejr, da han vandt dagens World Cup-afdeling i den tyske by, Zeven.
Annonce
Mathieu van der Poel har været fuldstændig ustoppelig på det seneste, og i dag var ingen undtagelse, da han tog endnu en overlegen sejr i World Cup-afdelingen i Zeven, hvor han henviste Wout van Aert til endnu en andenplads, mens Kevin Pauwels blev nummer tre.
Det så ellers ikke ud til at skulle ende sådan efter første omgang, hvor van der Poel rodede rundt helt nede på 19.-pladsen og havde 16 sekunder frem til en frontduo bestående af van Aert og Tom Meeusen.
Mens det så ud til, at den hollandske mester havde en sjældent dårlig dag, lignede van Aert en rytter i hopla, og Meeusen måtte grave dybt for at holde verdensmesterens hjul gennem anden omgang, hvilket dog lykkedes. Kort efter blev han dog sat.
Nede bagved begyndte der også at ske interessante ting, da van der Poel begyndte at vinde placeringer, og efter tre omgange var han fremme på løbets tredjeplads. De næste par omgange udformede sig som et spændende forfølgelsesløb mellem van der Poel og van Aert, men halvvejs inde i løbet var hullet lukket.
Og så satte hollænderen turbo på, hvilket van Aert måtte strække våben overfor. Han kunne intet stille op over for hollænderen, og van der Poel satte kursen mod endnu en sejr i en i forvejen ganske succesrig sæson. Van Aert holdt en stærkt afsluttende Pauwels bag sig og sikrede sig andenpladsen, mens Meeusen gled ned til en fjerdeplads.
I den samlede World Cup-stilling er van Aert fortsat i front, da hans hollandske rival ikke deltog i de første to afdelinger i USA tilbage i september. I sidste weekend blev World Cup-afdelingen i Koksijde aflyst på grund af uvejr.
Hos kvinderne vandt belgiske Sanne Cant foran amerikanske Katherine Compton i en noget tættere dyst, mens Alice Maria Arzuffi tog sig af tredjepladsen.
Hos U23-herrerne sæsondebuterede Simon Andreassen i cross-sammenhæng, men danskeren havde på forhånd meldt ud, at han ikke var i storform, og det blev til en forholdsvis beskeden 13.-plads i et løb, som hollandske Joris Nieuwenhuis tog sejren i.
Resultat af World Cup-afdelingen i Zeven (fjerde afdeling - herrer):
1 Mathieu van der Poel - Holland
2 Wout van Aert - Belgien
3 Kevin Pauwels - Belgien
4 Tom Meeusen - Belgien
5 Clément Venturini - Frankrig
6 Laurens Sweeck - Belgien
7 Corné van Kessel - Holland
8 Gianni Vermeersch - Belgien
9 Michael Vanthourenhout - Belgien
10 Marcel Meisen - Tyskland
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce