Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
U23-verdensmesteren i enkeltstart, Mads Würtz Schmidt (Virtu Pro - Veloconcept) tog en imponerende sejr på PostNord Danmark Rundts enkeltstart, mens landsmanden Michael Valgren (Tinkoff) forsvarede sin samlede føring.
Annonce
Det blev til en sand dansk festdag på PostNord Danmark Rundts fjerde etape, da der skulle køres enkeltstart i og omkring Nyborg. Både kontinentalrytterne og udelandsprofferne vist gode takter, og i sidste ende tog Mads Würtz Schmidt (Virtu Pro-Veloconcept) en suveræn etapesejr foran Lars Boom (Astana) og Martin Toft Madsen (Almeborg-Bornholm), mens Michael Valgren (Tinkoff) forsvarede sin samlede føring.
Etapereferat
Dagens første potentielle toptid kom fra den blot tredje startende, nemlig Marcin Bialoblocki (ONE Pro Cycling). Polakken, som i 2016 vandt enkeltstarten i Polen Rundt, viste gode takter og satte fine mellemtider undervejs på ruten - også i mål, da han endte med at tilbagelægge de 19,6 kilometer på 23 minutter og 24 sekunder.
Derefter var folk som Alex Rasmussen (coloQuick-CULT) og Kasper Asgreen (Virtu Pro - Veloconcept) ude og forsøge at slå polakkens tid, men det var imidlertid en anden dansk, den danske mester endda, der skulle vise sig som dagens første seriøse udfordrer.
Martin Toft Madsen (Almeborg-Bornholm) kørte i mål i en fremragende tid der lød på 23.21, hvormed han altså satte foreløbigt bedste tid.
Profferne spiller med musklerne
Mens de danske kontinentalryttere dominerede den foreløbige top 10, begyndte de professionelle også at vise sig frem. Team Giant-Alpecin-rytteren Søren Kragh, som i PostNord Danmark Rundt kører for det danske landshold, kørte som hjælperyttere på gårsdagens etape på Kiddesvej, men i dag fik han mulighed for at køre sig ud og kom i mål i tiden 23.38, hvilket var nok til en foreløbig tredjeplads.
Derefter var det hollændernes tur, da Lars Boom (Astana) og Jos van Emden (LottoNL-Jumbo) begyndte at sætte nogle bemærkelsesværdige mellemtider. For førstnævntes var det på den gode måde - Astana-rytteren kørte nogle flotte tider hjem og kørte i mål i tiden 23.20, millisekunder hurtigere end Toft Madsen.
Van Emden var derimod knap så imponerende, da forhåndsfavoritten skuffede og kørte i mål i en tid, der blot rakte til en foreløbig 10. plads.
Verdensmesteren slår til
Derfra var det tid til de ryttere, der kæmpede med om top 10-placeringerne. Den mest interessante af disse set med danske øjne var Mads Würtz Schmidt (Virtu Pro-Veloconcept), og U23-verdensmesteren skuffede ikke. Ved første mellemtid lå han tre sekunder efter Bialoblocki, men var til gengæld tre sekunder hurtigere end Boom.
Lidt over 13 minutter senere kom stortalentet så i mål, og i hvilken tid! 23 minutter og 12 sekunder var han ude på ruten, og det var nok til at slå Lars Boom med hele otte sekunder. Som han krydsede stregen kollapsede han og måtte have hjælp til at komme ordentligt af cyklen - men det var det hele værd, da han nu var rigtig godt placeret i forhold til at vinde PostNord Danmark Rundt-enkeltstarten for andet år i træk.
Kort efter kørte Michael Valgren (Tinkoff) ud på ruten som sidste mand, og dermed var det tid til at holde øje med klassementsrytternes indbyrdes tider - og i den kamp så den danske Tour-rytter stærk ud.
Ved første mellemtid havde han nemlig taget tid på alle konkurrenterne og var kun ét sekund efter Würtz Schmidt. Magnus Cort (PostNord Danmark) havde ellers kørt flot, men var stadigvæk nogle sekunder efter manden i blåt.
Dansk etape- og klassementssejr
Valgren fortsatte sine flotte takter, og ved anden mellemtid så det ud til at være sikkert, at han skal køre i den blå førertrøje på morgendagens etape til Frederiksberg. Samtidig var Cort i gang med sit livs enkeltstart, da han kørte over målstregen i femtebedste tid, 23.28, hvormed han forsvarede sin podieplads.
Kort efter kørte Michael Valgren så over målstregen, og det gjorde han i tiden 23., hvilket altså betød, at Mads Würtz Schmidt vandt etapen og endda kørte sig på podiet i den samlede stilling bag sine to landsmænd Michael Valgren og Magnus Cort.
Med et rent dansk podie, Michael Valgren i førertrøjen og Mads Würtz Schmidt som etapevinder kunne publikum altså gå tilfredse hjem, mens dagens hovedpersoner skal forberede sig på morgendagens etape, der tidligere har været afgørende for løbets klassement. Samtidig kan Martin Toft Madsen være godt tilfreds med sin kørsel på dagens etape, da han endte med at tage tredjepladsen, et sekund efter Lars Boom.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce