VM-favorit, kyssesyge og DCU's manglende damehandlinger

Nina Schultz Nielsen er 21 år. For omkring tre år siden blev hun regnet som et af Danmarks største cykeltalenter. Ja, faktisk blev hun regnet som et af verdens største cykeltalenter. I august-måned kørte hun sit nok sidste internationale cykelløb nogensinde. Der er noget, der ikke hænger sammen her - ikke sandt?

Det er desværre noget, man har oplevet før. Måske kan man endda tillade sig at give fænomenet et navn. Jeg tænker: ”Den danske sygdom”. Overgangen fra juniorrækken til der, hvor det gør rigtig ondt, er nemlig noget, som de danske cykelryttere kæmper rigtig meget med. Ikke kun på kvindesiden.

Jeg tog hjem til Nina Schultz Nielsen for at få hendes syn på sagen. Hun har jo trods alt stået lige midt i det hele. Hun har mærket DCU's engagement eller mangel på samme på egen krop.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Vi bliver først nødt til at gå tre år tilbage. Tilbage til dengang, der blev afholdt VM i København, som mange af jer nok kan huske. En del af jer kan nok også huske, at vi faktisk hentede hele tre medaljer, hvoraf en af de kom i dame juniors linjeløb. Christina Siggaard spurtede sig til en flot bronzemedalje i en højest besynderlig spurt, hvor hun hentede omkring 20 placeringer på de sidste meter. Hun manglede bare to.

Den danske favorit

Det er dog nok de færreste, der kan huske, at cirka en uge før løbets start havde vi faktisk den største favorit til løbet i Nina Schultz Nielsen. Okay, måske ikke den største favorit. Den senere verdensmester, Lucy Garner, viste stor styrke op til, og mange pegede på hende. Den dengang kun 18-årige Nina Schultz Nielsen havde dog vist fantastiske takter op til VM. Hun havde overspurtet alt og alle (selv Lucy Garner) i opvarmningsløbene, og ruten var skræddersyet til hende.

Nogle gange er livet dog meget uretfærdigt. Det måtte det danske stortalent sande få dage før starten i København.

”Henrik Simper (landstræner, red.) havde sagt, at det eneste, der kunne slå mig ud, var en skade eller sygdom. Jeg får det så rigtig skidt en uge inden VM. Jeg sover hele tiden og er virkelig træt og udmattet. Jeg kan slet ikke træne. En rulletur var helt ulidelig for mig. Så jeg tager til lægen og får taget prøver for alt muligt.”

”Jeg får svar få dage efter. Jeg kan tydeligt huske, at hun ringer en morgen og siger, at jeg har kyssesyge. Jeg græd i flere dage. Det var det værste, fordi jeg var i så god form. Jeg havde nærmest ikke tabt nogle spurter op til. Jeg plejer aldrig at være selvglad, men eksempelvis ved Pinse Cuppen tog man lige tre dage i streg, hvor man vandt. Jeg var udråbt til at skulle være kaptajn for holdet ved VM,” siger Nina Schultz Nielsen, der endda prøvede at finde en løsning, men det var umuligt:

”Jeg måtte jo så ringe til landstrænerne og sige, at jeg havde kyssesyge og ikke kunne deltage. Jeg var så ked af det, at jeg ringede igen for at høre, om jeg ikke godt måtte stille op alligevel. Bare for at få oplevelsen. Det måtte man selvfølgelig ikke.”

Hvor blev talentet af?

Det er tydeligt at mærke på Nina Schultz Nielsen, at det er en tung historie at fortælle på trods af sin meget positive udstråling gennem hele interviewet. Sætningen 'jeg er ellers ikke selvfed, meeeen' kommer igen og igen. Hun ved godt, at hun kunne være blevet verdensmester den dag, selvom hun ikke er meget for at indrømme det.

Det tilbageblik leder så hurtigt tankerne videre. Hvis hun var så god, hvorfor blev hun så ikke til mere?

”Ja, det er et godt spørgsmål,” lyder det gentagende gange fra hende.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Men ærlig talt ved hun det godt. Jeg var velforberedt til interviewet, men så godt var det spørgsmål altså heller ikke. Et par vindruer og en infight med en hveps senere åbner hun da også op.

”Det er kun, når VM nærmer sig, at DCU er til stede. De ser bare lige, hvem der kører stærkt tre løb op til. Det er det eneste. Jeg ved ikke engang, om de er ude og se løbene. De ser måske bare lige resultaterne. Jeg synes, at det hele er meget koncentreret omkring VM. De kunne godt være med til at sørge for nogle flere løb de unge ryttere,” siger Nina Schultz Nielsen.

U23-tanken blev ikke ført ud

”Jeg savner, at DCU laver noget U23 for os. For det er ved springet fra junior til senior, at det går galt for os. Det var der, at jeg tabte tråden, og man har set det så mange gange. Man er nødt til at passe på dem. Drengene kører eksempelvis hele tiden løb. Landsholdsløb. Tag damerne med ned og køre nogle løb i Holland og Belgien. Det kræver jo ikke så meget. Man føler ikke, at der bliver taget hånd om en.”

DCU har tidligere været ude at tale om et U23-landshold til damerne, men det er blevet ved tanken. Det mener det tidligere danske stortalent er for dårligt. Hun savnede i hvert fald i høj grad opbakning. Efter kyssesygen hørte hun ikke meget fra DCU, og på trods af et acceptabelt år i 2012, så havde hun fået nok i 2013, hvor hun midlertidigt stoppede sin karriere.

”Jeg savnede noget opbakning fra DCU, fordi motivationen ligger i, at man har noget, eksempelvis løb i udlandet, man kan træne frem mod. Man kan jo se, at nogle af de juniorryttere, vi kørte lige op med, stadig er med fremme hos de professionelle. Vi er ikke med på trods af, at vores juniorryttere har kørt medaljer hjem hvert år næsten. Det er faktisk kun Julie (Leth, red.), der har holdt ved, og det kan næppe tilskrives DCU,” forklarer Nina Schultz Nielsen.

Uddannelse først

DCU's manglende opbakning er ikke den eneste grund til, at Team Rytger-rytteren nu stopper karrieren. Hun erkender, at hun også selv har et ansvar, og egentlig har den helt store ambition om at blive toprytter ikke været til stede. Hun elskede bare at køre på sin cykel.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så har mine ambitioner nok ikke været helt de samme som de andre pigers ambitioner. Jeg har altid elsket at cykle, og jeg har glædeligt udsat mine studier for cykling. Jeg havde måske blevet ved et år mere og samarbejdet med Team Danmark om noget uddannelse, men jeg ville aldrig nogensinde have droppet at få en uddannelse. Det prioriterer jeg trods alt før sport, fordi jeg ved, at der er så tyndt et grundlag for den fremtid, man kan have som damerytter,” siger Nina Schultz Nielsen.

Da jeg gik ud fra døren efter interviewet med en storsmilende Nina Schultz Nielsen, var der flere tanker, som kørte rundt i hovedet på mig. Hvad var der sket, hvis den kyssesyge ikke var kommet? Med et verdensmesterskab ville hun måske have fået den manglende opbakning fra DCU? Det virker stadig som om, at det mere er Amalie Dideriksens familie frem for DCU, der kæmper, på trods af hendes verdensmesterskab sidste år.

En ting er i hvert fald sikkert. Nina Schultz Nielsen var blevet verdensmester i København. Det kunne jeg mærke på hende i interviewet. Hun ville ikke sige det direkte. Det er den jyske piges ben trods alt plantet for hårdt i jorden til at indrømme. I kan selv læse mellem linjerne i dette citat:

”Jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke havde noget at bygge det på. Aldrig nogensinde. Det var pisse ærgerligt, at jeg ikke kunne stille op. Så siger jeg heller ikke mere,” lyder det afslutningsvis fra den sympatiske pige.