Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Med offentliggørelsen af ruten til Vuelta a España 2014 er det muligt nu at se nærmere på, hvilke dage man allerede nu skal krydse af i kalenderen til cykelløb - og sædvanen tro levner Vueltaen ikke meget plads til andre gøremål i august og september måned.
Annonce
I dag kom så den officielle offentliggørelse af dettes års rute til Vuelta a España, og selvom der ikke er nogen overraskelser, er det alligevel en meget interessant, men dog lidt ensidig rute, der slet ikke besøger Pyrenæerne. I stedet er løbet koncentreret om Andalusien helt i syd og hele den nordlige kyst.
På trods af tre (eller fire eller fem afhængigt af hvem du spørger) færre afslutninger på kategoriserede stigninger sammenlignet med sidste år, så er der potentiel action på rigtig mange af Vuelta a Españas 21 etaper i 2014. Tre tidskørsler - den ene endda på sidstedagen -, otte afslutninger på toppen af kategoriserede stigninger og masser af uforudsigelige mellemetaper. Ruten byder reelt set kun på fire deciderede sprinteretaper, og disse kan sagtens nå at blive spoleret, som vi så det på 17. etape sidste år.
Det er stadig klatrerne, der tilgodeses i Vuelta a España, og selvom denne udgave ikke byder på helt så mange bjergafslutninger som sidste år, er der med kun 44,5 kilometers individuel enkeltstart ikke meget at hente for de tunge tempomaskiner. Hvis Chris Horner kan finde et hold og være i den samme form, som han viste på vej mod sidste års sejr, så har han gode muligheder for at genvinde Vueltaen.
Typer som Joaquim Rodriquez og Alejandro Valverde kan heller ikke være utilfredse med, hvad de så under præsentationen, mens sprinterne endnu engang kan droppe bekymringer om, hvorvidt de bør stille op i Vueltaen i år, da arrangørerne som sædvanlig har valgt at lægge fokus på bjergene 17 ud af 21 dage.
Knoldet indledning
Løbet starter i den allersydvestligste del af Spanien tæt ved Gibraltar. Første etapes 12,6 km holdtidskørsel rundt i gaderne i Jerez de la Frontera er kun til lige at sætte klassementet lidt på plads og uddele den første røde førertrøje. Forskellene vil være små, og umiddelbart ser andendagens pandekageflade profil heller ikke ud til at skulle spille nogen afgørende rolle. Dog foregår afslutningen helt ude ved kysten på små tanger og over en bro, så med den nervøse kørsel, der altid er i starten af en Grand Tour, kan det ikke udelukkes, at en klassementsfavorit eller to taber løbet allerede her.
Det bliver ikke samme brutale start som sidste år, hvor rytterne blev smidt direkte ind i bjergene, selvom de følgende tre etaper alle er småkuperede. Kun 3. etapes stigende afslutning vil kunne skabe eventuelle forskelle, og derfra skal vi frem til 6. etape, før den første bjergafslutning er på programmet, hvor rytterne skal slutte på toppen af den korte kategori 1-stigning Cumbres Verdes, der flere steder stiger med 13 %.
7. etape slutter ligesom mange andre med en ukategoriseret stigning, mens rytternes kører en decideret transportetape over 207 km dagen efter. På 9. etape er der igen klassementsaction med afslutning på en kategori 1-stigning oven på en kategori 2-stigning. Dagen efter, 1. september, ligger Vueltaens første hviledag, og det er med garanti tiltrængt efter mange nervøse og kuperede dage.
Så går det løs ...
Hvis man er på ferie i slutningen af august måned, så skal man ikke være bekymret for at gå glip af alt det gode. Det har arrangørerne nemlig placeret i september startende ud med 34,5 kilometers individuel kamp mod uret. Dagen efter skal man også sidde klar ved tv'et, når rytterne skal bestige Alto San Miguel de Aralar, der er en frygtindgydende skabning, som slutter med 13 % i snit på den sidste kilometer.
Hvad arrangørerne har tænkt med 12. etape er en smule uklart. Efter 21 kilometeres indledning kører feltet ind på en fuldstændig flad rundstrækning på 21 km, som skal køres syv gange. Hvis den ikke ender i en massespurt, så ved jeg ikke, hvad der gør.
13. etape byder igen på kuperet terræn, mens 14. etape er en grufuld bjergafslutning, som stiger helt op til vanvittige 24 % - dette er ikke dagen, hvor man ønsker sig inviteret på familiefødselsdag om eftermiddagen! Dagen efter bør man ligeledes sidde klistret til sofaen om ikke andet så blot de sidste 15 kilometers opstigning til Lagos de Covadonga.
Den sidste etape inden hviledagen er heller ikke en, man må gå glip af - de sidste 25 går direkte op i himlen, og efter disse tre dage med voldsomme bjergafslutninger, vil løbet sandsynligvis have fundet sine endelige podiekandidater.
Tredje og afgørende uge
De få sprintere, der måtte være til stede i løbet på det her tidspunkt får deres sidste chance på 17. etape, og de følgende to meget kuperede dage vil sandsynligvis blive overladt til udbryderkongerne, selvom en desperat klassementsudfordrer skal bruge alt terræn, der er til rådighed. Der er rig mulighed herfor på næstsidste dag, der slutter på et bjerg uden for kategori. Her vil løbet sandsynligvis have fundet sin vinder, men det er meget muligt, at der bliver rykket rundt på nogle pladser på sidste etapes 10 kilometer enkeltstart i Santiago de Compostela i det nordvestligste Spanien.
Selvom arrangørerne har droslet en anelse ned på antallet af bjergafslutninger, er det stadig et knaldhårdt cykelløb, hvor den røde førertrøje kan skifte ejermand på næsten hver eneste etape, og der er rig mulighed for at bevare spændingen i løbet helt frem til allersidste kilometer. Sørg for at gøre plads i kalenderen i slutningen af august og i særdeleshed første halvdel af september.
Â
1. etape Jerez de la Frontera - Jerez de la Frontera (12,6 km)
2. etape Algeciras - San Fernando (174,4 km)
3. etape Cadiz - Arcos de la Frontera (188 km)
4. etape Mairena del Alcor - Córdoba (172,6 km)
5. etape Priego de Córdoba - Ronda (182,3 km)
6. etape Benalmádena - La Zubia (157,7 km)
7. etape AlhendÃn - Alcaudete (165,4 km)
8. etape Baeza - Albacete (207,4 km)
9. etape Carboneras de Guadazaón - Aramón Valdelinares (181 km)
10. etape Real Lunasterio de Santa MarÃa de Veruela - Borja (34,5 km)
11. etape Pamplona - Santuario de San Miguel de Aralar (151 km)
12. etape Logroño - Logroño (168 km)
13. etape Belorado - Obregón. Parque de Cabárceno (182 km)
14. etape Santander - La Camperona. Valle de Sábero (199 km)
15. etape Oviedo - Lagos de Covadonga (149 km)
16. etape San MartÃn del Rey Aurelio - La Farrapona (158,8 km)
17. etape Ortigueira - Coruña (174 km)
18. etape A Estrada - Lunt Castrove. Meis (173,5 km)
19. etape Salvaterra do Miño - Cangas do Morrazo (176,5 km)
20. etape Santo Estevo de Ribas de Sil - Puerto de Ancares (163,8 km)
21. etape Santiago de Compostela - Santiago de Compostela (10 km)
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce