Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España 2015: Favoritterne

Vuelta a España 2015: Favoritterne

21. august 2015 08:00Foto: A.S.O.

Vueltaen banker på døren, og det er tid til at se på, hvilke ryttere der kan tænkes at gøre sig bemærket i klassementet de kommende tre uger. Efter at have vurderet outsiderne og podiekandidaterne de foregående dage, ser vi i denne artikel nærmere på løbets største favoritter - en af disse ryttere vinder med stor sandsynlighed årets Vuelta.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fabio Aru (Astana): ***

Den 25-årige Fabio Aru er udset til at tage over fra Vincenzo Nibali som Italiens største etapeløbshåb, efter at han allerede i en ung alder har udmærket sig med flere fornemme Grand Tour-resultater. Aru viste som U-23-rytter, at han besad et lysende talent, og i det sidste halvandet år har udviklingen taget fart med to podiepladser i Giroen (2014 og 2015) og en femteplads i Vueltaen (2014) til følge.

 

Den stærke klatrer fra Sardinien er den næstbedste rytter i sin aldersgruppe. Men bag det ærefulde prædikat gemmer sig også det største problem, hvis Fabio Aru en dag skal vinde en Grand Tour. Den stærkeste i hans aldersgruppe (begge er født i 1990) er nemlig den colombianske stjerne Nairo Quintana, som indtil videre har virket en tand skarpere end Aru i bjergene (eksempelvis under Giroen anno 2014, som Quintana vandt med Aru på tredjepladsen) og generelt har vist mere format i de store løb.

 

På samme måde er det stadig svært at forestille sig Aru byde en Chris Froome i topform op til dans på de hårdeste stigninger, og derfor er det svært at se ham vinde årets Vuelta. Især med tanke på Fabio Arus mangler på enkeltstartscyklen - han tabte næsten tre minutter til Alberto Contador på den lange enkeltstart i årets Giro d’Italia. Derudover virker der til at være en del intern fnidder på Astana-holdet, og der snakkes i krogene om, at Aru hverken er på god fod med Nibali (som han ikke har kørt løb med siden 2013) eller spanske Mikel Landa, der ikke var tilfreds med at skulle tilsidesætte sine egne interesser for Arus i årets Giro.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Trods disse forbehold, kan Fabio Aru meget vel ende på podiet i den spanske rundtur af flere årsager. Aru glimrer ved at være den stærkeste rytter i feltet, som ikke har kørt Touren i år, og måske derfor kommer han med mere friske ben til Spanien. Han har derudover vist en imponerende stabilitet i sine hidtidige Grand Tours, og et godt fighterhjerte når han mødes af modgang. Oveni kommer han fra Polen Rundt med en fin form i bagagen efter at have opnået en samlet femteplads i World Tour-løbet. Og sidst, men ikke mindst, skal det ikke glemmes, at han er en formidabel klatrer, som er god til at lukrere på de øvrige favoritters ”katten efter musen”-leg, og han har allerede vundet fem Grand Tour-etapesejre (alle på store bjergetaper) fordelt på tre i Giroen og to i Vueltaen. Fabio Aru kommer til at blive et meget interessant bekendtskab i Vueltaen anno 2015.

 

Vincenzo Nibali (Astana): ***

Den 30-årige sicilianer er en af sportens største navne. ”Hajen fra Messina” er uden konkurrence Italiens største cykelrytter, og han har et imponerende CV, der omfatter sejre i alle de tre Grand Tours, Giroen, Touren og Vueltaen, og et hav af etapesejre i de samme løb, yderligere fire Grand Tour-podiepladser, sejre i Giro del Trentino og Tirreno-Adriatico samt flere italienske mesterskaber.

 

På sine bedste dage er Nibali ren verdensklasse i såvel de høje bjerge som på de kortere ardenner-lignende stigninger, han kører en ganske fin enkeltstart og er måske feltets bedste nedkører. Men hvorfor er sidste års Tour-vinder så ikke favorit i Vueltaen (ligesom han heller ikke var favorit før Touren i år)?

 

Svaret er flerfoldigt. For det første er det stadig svært at se Nibali følge med verdens to bedste bjergryttere, Froome og Quintana, på de hårde bjergetaper. For det andet er Nibalis form ofte svær at blive klog på. Han viste nærmest intet i foråret og kørte en elendig første halvdel af Touren, hvorefter den sande Nibali dukkede op i anden halvdel af den franske Grand Tour med en flot etapesejr og massivt avancement i klassementet til følge. For det tredje er der som nævnt snak om intern fnidder på Astana-holdet, og det er uvist, hvordan Nibali vil gå i spænd med de øvrige topprofiler, Fabio Aru og Mikel Landa.

 

Nibali er i den grad et af de åbne spørgsmål i årets Vuelta. Kan han ramme sin form fra slutningen af årets Tour de France, eller den form der i 2014 sikrede ham en suveræn Tour-sejr og fire etapesejre undervejs? Og vil dette i så fald være nok til at slå Quintana og Froome (og Valverde)? Personligt tror jeg ikke Nibalis topniveau kan matche Froome og Quintanas, men jeg vil med glæde se denne påstand modbevist i årets Vuelta. Den oppurtunistiske italienske stjerne er uanset hvad en gave til cykelløbet, om det så bliver i kampen om Vuelta-sejren eller en kamp om etapesejre med dristige angreb og vovede nedkørsler til følge.

 

Alejandro Valverde (Movistar): ****

Tidligere på året skrev undertegnede en optakt om Tourens podiekandidater forud for den franske Grand Tour, og blandt de omtalte ryttere var Alejandro Valverde. I artiklen blev nævnt en håndfuld ryttere, som i vores optik lå på niveauet lige under ”de fire store” - det var det navn, som verdens fire bedste etapeløbsryttere (Froome, Quintana, Nibali og Contador) populært gik under denne sommer.

 

I min beskrivelse af Valverde, som nærmest udviklede sig til et hyldestkvad, pointerede jeg, at man godt kunne betragte den spanske veteran som verdens bedste cykelrytter, selvom det naturligvis er en påstand, der kan diskuteres, og hvor ens vurdering må bero på en subjektiv forståelse af de enkelte rytteres kvaliteter. Årets Tour de France har kun bekræftet mig i, at den 35-årige cykelstjerne er den ypperste indenfor sporten. Og det er ikke en holdning, som alene er fremkommet på baggrund af Valverdes placering på World Tour-ranglisten, men i lige så høj grad for hans evne til at være med fremme i alt, hvad han stiller op i, hans utallige sejre og hans imponerende alsidighed (lange stigninger, korte og stejle stigninger, nedkørsler, spurt opad, spurt på flad vej).

 

Nu står Vueltaen for døren, og Alejandro Valverde er rykket et trin opad rangstigen i Feltet.dk’s favoritvurdering, hvor han er sidestillet med holdkammeraten Nairo Quintana og kun overgået af Chris Froome. Det skyldes dels, at Valverde viste høj klasse i Touren, hvor han endelig efter syv forgæves forsøg kunne betræde Tour-podiet og dels, at den stærke spanier altid er bedre i Vuelta a España end i Tour de France. Det er nærmere reglen end undtagelsen, at Valverde slutter på podiet i den spanske rundtur, hvor han i ni starter har opnået otte top fem-placeringer, heraf seks podiepladser og en enkelt samlet sejr.

 

Den spanske profil vil gøre sit for at vinde en etape i Vueltaen, efter at han måtte gå sejrsløs ud af Touren (mon ikke den samlede tredjeplads mildnede skuffelsen en smule), og det virker meget plausibelt, at han vil sikre sig én eller flere etapesejre i løbet af de tre uger, med tanke på at han er klodens bedste på stejle, ardenner-lignende afslutninger, og at han er den hurtigste af favoritterne i en spurt. Men kan Valverde også vinde Vueltaen? Svaret er både ja og nej. Det er svært at forestille sig, at Valverde vil kunne følge Froome og Quintana på de hårdeste stigninger, hvis de er i topform. Og i så fald skal han gentage sin rolle fra Touren som luksushjælper for Quintana (om end Valverde i højere grad kørte sit eget løb og kun sjældent agerede hjælper for den lille colombianer). Samtidig må Valverde forventes at sætte dyrebar tid til Froome på enkeltstarten, hvis denne som nævnt er i sin bedste form.  

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Valverde skal dog ikke afskrives - bestemt ikke. Han kan muligvis tage noget tid fra konkurrenterne på de forskellige etapeafslutninger, og Vueltaens stejle stigninger passer ham generelt godt. Samtidig føler man sig relativt sikker på, at den rutinerede cykelstjerne dukker op i superform til Vueltaen, mens man kan være mere i tvivl om, hvorvidt Froome og Quintana kan nå deres niveau fra Touren. Alejandro Valverde er i en sen alder i gang med sin måske bedste sæson. Han er måske verdens bedste cykelrytter. Og måske bliver han Vueltaens bedste rytter for anden gang i karrieren.

 

Nairo Quintana (Movistar): ****

Den lille Nairo Quintana er kun 25 år, men skal alligevel i gang med sin sjette Grand Tour, og sikke meritter han har fra sine første fem deltagelser. Han er blevet Tour-toer efter Froome i såvel 2013 som 2015 og har i tilgift vundet Giroen anno 2014. Quintana har denne sommer cementeret sin position som verdens næstbedste etapeløbsrytter ikke langt fra den bedste, og han kan meget vel om tre uger skrive sig ind i annalerne som den næste i rækken af ryttere, der har været på podiet i alle tre Grand Tours.

 

Nairo Quintana er i den gunstige position at være klart bedst i sin aldersgruppe og måske i hele sin generation, og alt peger i retning af en lysende fremtid med utallige topplaceringer i de store toure. Spørgsmålet er i første omgang, om han kan veksle sin andenplads fra årets Tour til en Vuelta-sejr i den med spænding imødesete revanche-duel mod Chris Froome.

 

Forhåbentlig er Nairo Quintana klar fra start i den spanske Grand Tour, for den lille bjergged har næppe glemt, at han tabte mere tid til Froome på Tourens første ni etaper, end han var efter briten i Paris, og at han muligvis nu havde været Tour-konge, havde han undgået tidstabet i sidevinden på anden etape af verdens største løb. Quintana frygter nok for enkeltstarten, hvor det alene handler om at begrænse tidstabet. Til gengæld er der masser af etaper i colombianerens foretrukne terræn, bjergene, hvor han kan gøre op for det sandsynlige nederlag på den individuelle tidskørsel.

 

Der er udsigt til en vanvittig spændende duel mellem verdens to bedste etapeløbsryttere, og Froome skal være på tæerne, hvis han skal slå Quintana igen. Movistar-rytteren kørte fra Froome på de sidste to bjergetaper i Touren, og tusind kroner-spørgsmålet er, om han kan gøre det igen. Og selv hvis han ikke kan køre fra briten i den indledende del af løbet, er Quintana altid stærkest - og Froome svagest - i den sidste uge af en Grand Tour. Der er ingen tvivl om, at Quintana vil være en populær vinder, og at han langt overgår sin Sky-rival, når det kommer til tilskuertække. Man kan næsten høre, Jørgen Leth synge om Quintanas dans op ad bjergtinderne, hvis det for første gang lykkes den lille mand fra Colombia at få skovlen under Chris Froome i et treugers etapeløb.

 

Chris Froome (Team Sky): *****

Den kenyansk fødte brite er 30 år og i sin bedste cykelalder. Han har siden gennembruddet under Vueltaen i 2011 manifisteret sig som verdens bedste etapeløbsrytter med Tour-sejrene i år og forrige år som karrierens milepæle. Froome er den perfekte etapeløbsrytter, da han sammen med Quintana er den bedste i verden til at køre opad, og da han samtidig er en verdensklasserytter på enkeltstarten. Derudover har han væsentligt færre svagheder, end mange troede inden årets Tour de France, hvor han fik bevist, at hverken brosten eller nedkørsler kan betragtes som akilleshæle for den stærke Sky-rytter.

 

Chris Froome kan sikre sig en attraktiv plads i historiebøgerne, hvis det lykkes at erobre Vuelta-tronen i år. Han kan blive den kun tredje igennem tiderne, som vinder en Tour-Vuelta-double, efter at både Jacques Anquetil og Bernard Hinault præsterede dette i henholdsvis 1963 og 1978. Men vinder den britiske topfavorit den spanske Grand Tour i det herrens år 2015? Det kan han meget vel, men det er selvsagt betinget af, at såvel hovedpersonen selv som hans hold fungerer optimalt.

 

Froome har flere gange forsøgt sig med en succesrig double, uden at det dog er lykkedes endnu, og det bliver derfor utrolig interessant at følge, om han for første gang formår at køre op til sit bedste i to Grand Tours i træk. Hans store problem kan blive, at han typisk er svagere i den sidste uge af en Grand Tour, og hvis denne tendens gentager sig i Vueltaen, kan det vanskeliggøre double-projektet. Froome var godt kørende i Critérium du Dauphiné i juni (som han vandt), og man kan derfor med god grund stille sig selv spørgsmålet, om han kan holde dampen og niveauet oppe indtil midten af september, når Vueltaen slutter i Madrid.

 

Sky-kaptajnen skal også vise, at han fortsat besidder et tårnhøjt niveau på enkeltstartscyklen, og det er faktisk 14 måneder siden, at han sidst kørte en rigtig god enkeltstart (han vandt den indledende tidskørsel i Critérium du Dauphiné i fjor). Endelig er det essentielt, at Sky-holdet er i stand til at modstå presset fra de to superhold, Astana og Movistar, som begge møder op med A-kæden. I Touren blev en Froome i krise i Alperne reddet af stærke hjælpere som Richie Porte og Wout Poels. I Vueltaen er disse to ikke med, og Tour-herskerens vigtigste hjælper er nok Geraint Thomas, som også risikerer at være lidt udkørt efter en meget langt og meget flot sæson for sit vedkommende.

 

Der er nok at bekymre sig om for Chris Froome, men det ændrer ikke på, at han går ind til Vueltaen som løbets favorit. Kan han mønstre den fornødne styrke til at sikre sig Tour-Vuelta-doublen som den første i 37 år? På Feltet.dk hælder vi til et ja. Og lykkes det, må vi håbe, at briten, som næppe vinder en popularitetskonkurrence (og det gør hans hold heller ikke), kan komme igennem Vueltaen uden at blive spyttet på eller råbt efter i nedsættende vendinger konstant.

DEL
INFO
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?