Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España 2015: Rutebeskrivelsen

Vuelta a España 2015: Rutebeskrivelsen

Årets tredje og sidste Grand Tour skydes i gang lørdag med en kort holdtidskørsel. I dette jubilæumsår har arrangørerne virkelig anstrengt sig for at sammensætte en spændende og spektakulær rute.

Artiklen fortsætter efter videoen.

I år fylder Vuelta a España rundt. Løbet er nu 80 år gammelt, og samtidig køres løbet for halvfjerdsindstyvende gang. I den anledning har arrangørerne virkelig forsøgt at sammensætte en helt særlig rute.

 

Overfladisk ligner det hele dog en helt normal Vuelta-rute. De tørre tal siger, ruten indeholder seks flade etaper, fem bjergafslutninger, otte yderligere kuperede etaper i forskellige sværhedsgrader, én kort holdtidskørsel samt én lang individuel tidskørsel. De næste tre uger venter der således klassisk spansk etapeløbsterræn, hvilket vil sige en masse korte etaper, motorveje og bjergetaper.

 

Og dog. Under overfladen er det hele nytænkt. Det mest interessante er således, at løbet i dette jubilæumsår ikke direkte hylder sin egen historie. Hvor fx Tour de France har for vane at fejre sig selv ved at sammensætte ruter, der lidt tager sig ud som et ’greatest hits’-album, så gør Vuelta a España det præcis modsatte: Man finder helt nye måder at vise Spanien frem på.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Der er således hele 12 nye målbyer på årets rute. Ingen af løbets fem bjergafslutninger er nogensinde blevet benyttet før. Caminito del Rey, Vejer de la Frontera, Cazorla, Capileira, Benitatxell, Cortals D'Encamp, Fuente del Chivo, Sotres-Cabrales, Ermita de Alba. Alle disse bjerge bliver nye, spændende bekendtskaber.

 

Også på de enkelte etaper tænkes der innovativt. 11. etape køres udelukkende i mikrostaten Andorra i de spanske Pyrenæer. Det går op og ned hele dagen, der på drilsk vis er placeret lige efter hviledagen. 16. etape i Asturien er om muligt endnu hårdere. Hvor Vueltaen typisk har været kendt for at sammensætte relativt simple bjergetaper, med en eller to stigninger mod etapens afslutning, så byder årets rute på to helt skandaløst hårde etaper, hvor det går op og ned hele dagen. På 11. og 16. etape skal rytterne nemlig i alt klatre lige under 10.000 højdemeter i alt. Men etaperne er også moderne og spanske i den forstand, at de er ret korte - etapen i Andorra kun 138 kilometer lang.  

 

Det vil altså sige, at Vuelta a España anno 2015 er et løb, hvor klatrerne er forfordelt og hvor sprinterne ikke får meget at skulle have sagt. Hvor Vueltaens enkeltstarter typisk enten har været korte og/eller kuperede, så er årets ene individuelle tidskørsel både lang og helt flad, hvorfor enkeltstartsspecialisterne tilgodeses mere end normalt. Med det, der ligner det stærkeste felt i dette årti, kan det kun blive en stor spansk cykelfest.

 

OBS: Artiklen opdateres med bud på etapevindere når en mere  komplet startliste foreligger.

 

1. etape (22. august): Puerto Banus - Marbella, 7,4 km (holdtidskørsel)

 

Traditionen tro starter Vuelta a España med en holdtidskørsel ved aftentid. En ganske kort en af slagsen på blot 7,4 kilometer, flad som en pandekage og med blot to sving er det en opgave for de helt tunge maskiner, der faktisk kan nå at få dieselmotoren i gang på den lange lige strækning.

 

Bud på etapevinder: Movistar Team, BMC Racing Team, Trek Factory Racing, Giant-Alpecin

 

 

2. etape (23. august): Alhaurin de la Torre - Caminito del Rey, 158,7 km

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Naturligvis får ingen lov til lige at køre benene i gang, inden der er bjerge på menuen. Den første linjeløbsetape slutter op ad kategori 3-stigningen Alto de la Mesa, som byder på godt tre kilometers stejl klatrekamp mod målstregen. Hvem sagde blid start? I hvert fald ikke Vuelta-arrangørerne.

 

Bud på etapevinder: Alejandro Valverde (Movistar Team), Chris Froome (Team Sky), Daniel Moreno (Team Katusha), Fabio Aru (Astana)

 

 

3. etape (24. august): Mijas - Malaga, 158,4 km

 

Afslutningen er flad, så man skulle tro, det var en klassisk sprinteretape. Heldigvis er der ikke så mange rene, tunge sprintere, så der er ingen til at blive sure over kategori 1-stigningen midtvejs på etapen og det lille ukategoriserede bump i 10 kilometer fra mål. Mon ikke det ender i en eller anden form for massespurt. Eller måske løbets første etape for udbryderne.

 

Bud på etapevinder: John Degenkolb (Giant-Alpecin), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Alejandro Valverde (Movistar Team)

 

 

4. etape (25. august): Estepona - Vejer de la Frontera, 209,6 km

 

En hovedsagligt flad etape, der ender med en ukategoriseret bakke, er ikke noget sjældent syn i Spanien Rundt. De holdbare sprintere kan måske sidde med, men Ardenner-typerne vil gnide sig i hænderne over denne afslutning.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Bud på etapevinder: Alejandro Valverde (Movistar Team), John Degenkolb (Giant-Alpecin), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Stephen Cummings (MTN-Qhubeka)

 

 

5. etape (26. august): Rota - Alcala de Guadaira, 167,3 km

 

Det ligner en oplagt massespurt, men med 800 meters svag stigning mod målstregen favoriseres de mere holdbare sprintere. Favoritterne skal holde øje med vinden i det åbne spanske landskab.

 

Bud på etapevinder: John Degenkolb (Giant-Alpecin), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Danny van Poppel (Trek Factory Racing), Caleb Ewan (Orica-GreenEDGE)

 

 

6. etape (27. august): Cordoba - Sierra de Cazorla, 200,3 km

 

Så er der lidt flere regulære stigninger på menuen, men det er stadig mere Ardenner- end bjerggedterræn. 6. etape slutter op ad kategori 3-stigningen Alto de Cazorla med næsten 20 kilometers svag stigning som optakt. Klassementsrytterne skal have fundet benene frem til den første reelle test af formen.

 

Bud på etapevinder: Joaquim Rodriguez (Team Katusha), Alejandro Valverde (Movistar Team), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Tom Dumoulin (Giant-Alpecin)

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

 

7. etape (28. august): Jodar - La Alpujarra, 191,1 km

 

Rytterne får lov at opleve løbets første egentlig bjergafslutning på 7. etape, når de skal forcere kategori 1-stigningen Alto de Capileira, som starter 18,7 kilometer fra målstregen. Favoritterne plejer at lade udbryderne eller outsiderne afgøre den første etape i Vueltaen, mens de ser hinanden an, men de første træthedstegn fra Tour-rytterne skal testes af her.

 

Bud på etapevinder: Pieter Serry (Etixx-QuickStep), Mikel Landa (Astana), Sylvain Chavanel (IAM Cycling), Carlos Barbero (Caja Rural-Seguros RGA), Romain Sicard (Team Europcar)

 

 

8. etape (29. august): Pueble de Don Fadrique - Murcia, 182,5 km

 

Denne etape i det sydøstlige Spanien bliver hurtig og varm. Da etapen ligger relativt tidligt i løbet, kan man forvente, at løbet holdes nogenlunde samlet til en sprinterafgørelse. Sidst Vueltaen besøgte Murcia var i 2010, hvor Thor Hushovd vandt foran Daniele Bennati, og med to korte stigninger i løbets finale kan man forvente noget lignende i år, nemlig at de mest klatrestærke sprintere kæmper om sejren.

 

Bud på etapevinder: Alejandro Valverde (Movistar), Tom Dumoulin Giant-Alpecin), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), José Joaquín Rojas (Movistar Team), John Degenkolb (Giant-Alpecin)

 

 

Læs også
Formand for DCU trækker sig

 

9. etape (30. august): Torrevieja - Cumbre del Sol. Benitatxell, 168,3 km

 

Selvom der er mål på en kategori 1-stigning, så kan denne etape ikke forventes at bliver specielt afgørende for klassementet. Med en gennemgående flad profil, kan udbryderne ikke forventes at få megen snor, hvorfor vinderen skal findes blandt feltets stærkeste bjergryttere på dagens sidste udfordring. Den afgørende stigning, Alto de Puig Llorença, er kun omkring 4 kilometer lang og meget ujævn, med passager på helt op til 19 %, mens den sidste kilometer stiger med mellem 9-10 %. Det ligner en etape for de bjergryttere, der besidder et hidsigt antrit.

 

Bud på etapevinder: Alejandro Valverde (Movistar), Joaquim Rodriguez (Team Katusha), Sergio Luis Henao (Team Sky),  Chris Froome (Team Sky), Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE)

 

 

10. etape (31. august): Valencia - Castellón, 146,6 km

 

Dagen inden løbets første hviledag er endnu en kort, kuperet etape, som igen burde tiltale de klatrefærdige sprintere. Der er start i den spanske storby Valencia, hvorefter feltet føres nord langs kysten. Toppen af Alto del Desierto de las Palmas nås med cirka 15 kilometer til målstregen i Castellón, hvorfor det næppe bliver alle sprintere, der kommer med hjem.

 

Bud på etapevinder: Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Simon Gerrans (Orica GreenEDGE), Kristian Sbaragli (MTN - Qhubeka), Pieter Serry (Etixx - Quick Step), Carlos Barbero (Caja Rural - Seguros RGA)

 

 

11. etape (2. september): Andorra la Vella - Cortals d’Encamp, 138 km

 

Læs også
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

 

Årets muligvis mest spændende etape køres udelukkende i den spanske mikrostat, Andorra. At denne episke etape samtidig køres dagen efter hviledagen, gør kun etapen mere farlig og afgørende. Selvom etapen er kort, så går det op og ned hele dagen, med hele seks kategoriserede stigninger, inklusiv den onde Coll de la Gallina i specialkategorien, mens målstigningen Cortals de Encamp over ni kilometer stiger med mellem 7 og godt 12 %, hvor den første halvdel er stejlest. Etapen bliver yderst afgørende for klassementet.             

 

Bud på etapevinder: Chris Froome (Team Sky), Fabio Aru (Astana), Rafal Majka (Team Sky), Nairo Quintana (Movistar)

 

 

12. etape (3. september): Escaldes-Engordany - Lleida, 173 km

 

Oven på gårsdagens strabadser venter der rytterne en noget roligere arbejdsdag, i det der udgør et af årets mest oplagte massespurter. At etapen indledes med en række stigninger, kan tænkes at virke demotiverende for sprinterholdene, hvorfor en sejr blandt udbryderne ikke helt kan afvises, men med tanke på, hvor få chancer der ligger til sprinterholdene i årets Vuelta, burde det ende i samling.

 

Bud på etapevinder:John Degenkolb (Giant-Alpecin), Peter Sagan (Tinkoff-Saxo), Danny van Poppel (Trek Factory Racing), Nacer Bouhanni (Cofidis, Solutions Crédits) 

 

 

13. etape (4. september): Calatayud - Tarazona, 178 km

 

Tarazona var sidst målby i 2013, hvor byen lagde vej til en tidskørsel. I denne omgang er der tale om en samlet start, hvor den kuperede profil typer på, at etapen vil afgøres blandt udbryderne. Nøgle momentet er kategori 3-stigningnen Alto de Moncayo, hvor man formentlig vil se udskilning blandt en større gruppe af udbrydere og siden hidsig jagt ind mod målstregen.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Bud på etapevinder: Daniel Martin (Team Cannondale - Garmin), Pierre Rolland (Team Europcar), Bart De Clercq (Lotto Soudal), Pello Bilbao (Caja Rural - Seguros RGA), Cameron Meyer (Orica GreenEDGE)

 

 

14. etape (5. september): Vitoria - Alto Campoo. Fuente del Chivo, 215 km

 

Dette er en nogenlunde klassisk spansk bjergetape, hvor der er placeret to stigninger i løbets finale, men hvor afstanden mellem de to sidste bjerge gør, at favoritterne næppe vil angribe hinanden inden løbets målbjerg, den uhyggelige Alto Campo. Bjergets første kilometer stiger kun let, men i de sidste 7 kilometer flakker stigningsprocenterne vildt og tovligt mellem 6 % og 15 %. En essentiel etape, hvor de letteste af bjergrytterne burde kunne tage tid.

 

Bud på etapevinder: Nairo Quintana (Movistar), Chris Froome (Team Sky), Fabio Aru (Astana),  Vicenzo Nibali (Astana), Joaquim Rodriguez (Team Katusha),

 

 

15. etape (6. september): Comillas - Sotres. Cabrales, 175,8 km

 

Feltet er kommet til den spanske region Asturien, og for anden dag i træk skal rytterne forcere en hård målstigning, som kan få afgørende indflydelse på Vueltaens klassement. Den afsluttende stigning, Alto de Sotres, er næsten 13 kilometer lang, og den består af en hård første del og et svagt stigende midterstykke, inden den sidste del af stigningen er ganske modbydelig.  På de afsluttende tre kilometer ligger stigningsprocenten konstant mellem 10 og 13, og rytterne vil komme til mål alene eller i små grupper.

 

Bud på etapevinder: Fabio Aru (Astana), Rafal Majka (Tinkoff-Saxo), Darwin Atapuma (BMC), Kenny Elissonde (FDJ), Ian Boswell (Team Sky)

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

 

16. etape (7. september): Luarca - Ermita de Alba. Quirós, 185 km

 

Det er dagen inden hviledagen, og sikke en dag der venter rytterne. 16. etape konkurrerer med 11. etape i Andorra om at være løbets hårdeste. Rytterne befinder sig fortsat i Asturien og skal undervejs på etapen passere hele syv bjergtoppe eller godt 5.000 højdemeter. Etapens afslutning er ikke for sarte sjæle. Først venter stigningen til Cobertoria, inden dagens målbjerg, Alto Ermita de Alba, skal afgøre denne kongeetape. Alto Ermita de Alba er en grusom afslutning med stigningsprocenter op til 22, og den kan skabe betragtelige tidsafstande. Det endelige klassement vil begynde at tegne sig efter dagens strabadser.

 

Bud på etapevinder: Joaquim Rodriguez (Katusha), Fabio Aru (Astana), Mikel Landa (Astana), Romain Sicard (Europcar), Sergio Henao (Team Sky) 

 

 

17. etape (9. september): Burgos - Burgos, 38,7 km (enkeltstart)

 

Der er ingen kære mor for de hårdt prøvede ryttere, for efter at have hvilet stængerne på hviledagen venter nu Vueltaens eneste individuelle tidskørsel. Der er endnu engang tale om en klassementsafgørende etape, når den stjernespækkede forsamling skal køre næsten 39 kilometer alene mod uret i Burgos. Ruten er fuldstændig flad og tiltaler de stærke dieselmotorer, og de små klatrere frygter denne etape mere end nogen anden i den spanske rundtur.

 

Bud på etapevinder: Tom Dumoulin (Giant-Alpecin), Vasil Kiryienka (Team Sky), Luis Leon Sanchez (Astana), Sylvain Chavanel (IAM Cycling), Maciej Bodnar (Tinkoff-Saxo)

 

 

Læs også
Optakt: Presidential Tour of Türkiye

 

18. etape (10. september): Roa - Riaza, 204 km

 

En klassisk udbrudsetape, som vindes af en klatrestærk rytter. Etapens eneste hårde stigning, Puerto de la Quesera, har sin top 13 kilometer fra målstregen i Riaza, men den bør ikke være hård nok til at skabe markant udskilning mellem klassementsrytterne. Det kan dog ikke udelukkes, at sidste del af stigningen eller den efterfølgende nedkørsel mod mål vil blive brugt til angreb blandt favoritterne.

 

Bud på etapevinder: Ruben Plaza (Lampre-Merida), Stephen Cummings (MTN-Qhubeka), Alessandro de Marchi (BMC), Romain Sicard (Europcar) 

 

 

19. etape (11. september): Medina del Campo - Ávila, 185,8 km

 

Etapen vil næppe blive afgjort mellem rytterne fra klassementets absolutte top, men det kræver dog alligevel udmærkede klatreben at sejre på 19. etape. 20 kilometer fra mål når rytterne toppen af en 17 kilometer lang Kategori 2-stigning, hvorefter det hovedsageligt går nedad, inden de sidste par kilometer går opad på brostensbelagte gader mod målet i den berømte middelalderby Ávila. Nicki Sørensen vandt en flot etapesejr her i 2005.

 

Bud på etapevinder: Giovanni Visconti (Movistar), Kristijan Durasek (Lampre-Merida), Jelle Vanendert (Lotto-Soudal), Julien Simon (Cofidis), Nicolas Roche (Team Sky)

 

 

20. etape (12. september): San Lorenzo de El Escorial - Cercedilla, 175,8 km

 

For sidste gang i årets Vuelta kan der ske forskydninger i klassementet. Løbets næstsidste etape foregår i bjergene omkring Madrid. Det går op og ned hele dagen, og etapen indbyder i den grad til angreb. I alt skal fire Kategori 1-stigninger passeres, og toppen af dagens sidste stigning, Puerto de Cotos, er placeret 18 kilometer fra mål. Manden, som bærer førertrøjen i Cercedilla, vinder Vueltaen anno 2015.

 

Bud på etapevinder: Rafal Majka (Tinkoff-Saxo), Fabio Aru (Astana), Joaquim Rodriguez (Katusha), Alejandro Valverde (Movistar)

 

 

21. etape (13. september): Alcalá de Henares - Madrid, 98,8 km

 

Der er dømt paradekørsel på den traditionelle afsluttende etape til Madrid, som er på ”bare” 99 kilometer. Etapen skal afgøres i en massespurt, inden Vueltaens hovedpersoner skal hyldes på podiet i den spanske hovedstad efter tre uger med masser af bjerge og meget få stille øjeblikke.

 

Bud på etapevinder: Kristian Sbaragli (MTN-Qhubeka), Carlos Barbero (Caja Rural), John Degenkolb (Giant-Alpecin), Danny Van Poppel (Trek Factory Racing)

 

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?