Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Vuelta a España 2016: Favoritterne

Vuelta a España 2016: Favoritterne

19. august 2016 08:07Foto: A.S.O.

Vi er nået til den sidste artikel om klassementsrytterne til årets Vuelta a España, og favoritterne tæller en glimrende blanding af ryttere fra Giroen og Touren. Spørgsmålet er som altid: Hvem er mest frisk?

Artiklen fortsætter efter videoen.

Steven Kruijswijk (Team LottoNL-Jumbo): ***

For et år siden ville det aldrig være kommet på tale at nævne Steven Kruijswijk som mulig vinder af en Grand Tour. Faktisk fandt Feltet.dks optaktsredaktion ham ikke engang værdig til én stjerne, da outsiderne til forårets Giro d’Italia blev beskrevet forud for løbet.

 

Som bekendt endte det noget anderledes, end nogen havde forventet.

 

Kruijswijk viste sig som løbets bedste rytter, og kun et - sandsynligvis selvforskyldt - uheld på en nedkørsel, hvor Vincenzo Nibali havde lagt tryk på, stod mellem hollænderen og den samlede sejr i Giro d’Italia. Der var ingen tvivl om undervejs, at han havde forbedret sig i alle terræner og simpelthen bare var den bedste, når det gik opad, og han trak både Alejandro Valverde, Esteban Chaves og - bevares, en syg - Nibali rundt i manegen, da det gik op for ham, hvor god han var. Dermed har vi fået bekræftet, at Kruijswijk efter et par svære år med sygdom og skader endelig har fundet sit tårnhøje topniveau - spørgsmålet er så bare, om vi kun ser det den ene gang.

 

Læs også
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

 

For det er sket før, at en rytter har brilleret i en enkelt Grand Tour for så at forsvinde ind i glemslen som et one hit wonder på det niveau. Bare fra dette årti er Peter Velits, Juan Jose Cobo og Thomas De Gendt glimrende eksempler herpå. Ender Kruijswijk som endnu et nummer i den kedelige række, eller bliver han en af dem, som kan udfordre de allerstørste favoritter i kampen om Vuelta-tronen?

 

Præstationerne både i bjergene og på enkeltstarterne under Giro d’Italia peger på, at Kruijswijk kan være med helt i toppen, og han burde være mere frisk end dem, der kommer fra Tour de France. Giroen var en åbenbaring. Vueltaen skal være bekræftelsen.

 

Chris Froome gjorde det for tredje gang. Foto: Team Sky

 

Chris Froome (Team Sky): ***

Den nu tredobbelte vinder af Tour de France formåede ikke at gennemføre sit projekt med at blive dobbelt olympisk mester, da han måtte nøjes med en bronzemedalje på enkeltstarten. Den skuffelse afholder dog ikke Chris Froome fra at holde fast i resten af sæsonplanen, som inkluderer britens femte deltagelse i løbet, der står som hans helt store åbenbaring på den internationale cykelscene, Vuelta a España.

 

Det var her, at Froome snuppede en andenplads bag føromtalte Juan Jose Cobo foran holdkammeraten Bradley Wiggins. Siden er det blevet til tre Grand Tour-sejre, to andenpladser og en fjerdeplads i en femårig periode, hvor Froome har slået sig fast som tidens bedste Grand Tour-rytter.

 

Men to Grand Tours på én sæson er normalt ikke noget, der medfører gode præstationer fra briten, som altid har haft et problem med at matche konkurrenter, når løbsdagene bliver for mange. I 2012 kørte han Vueltaen efter andenpladsen i Touren, og her blev han kørt midtover af tre spaniere, som var 9-10 minutter foran Froome, da løbet sluttede i Madrid. Sidste år prøvede han med samme double, og selvom vi aldrig fik slutresultatet, da han udgik midtvejs, lignede det ikke den Froome, vi kender.

 

Til gengæld har sæsonen ikke været lige så hård ved ham som tidligere år. Han har planlagt efter at køre færre løb for at kunne have en længere formtop hen over Touren og OL. Hans kørsel i Touren tydede ikke på, at han krævede at være på toppen, tværtimod lignede han en mand, der kørte på 85 procent det meste af løbet og derfor kunne spare kræfter til senere.

 

Det gør Froome til lidt af en joker i det her løb. Hvis han er på sit højeste, vinder han, og den lange enkeltstart i slutningen af løbet er lige noget for ham, men historikken taler ikke for Froome-dominans på denne tid af året.

 

Vueltaen er også bare et andet og langt mindre kontrolleret løb end Touren. Man kan ikke bare sætte otte mand frem til at føre hen over det ene bjerg efter det andet for at holde alle i skak, fordi holdene er svagere, folk begynder at blive trætte efter en lang sæson, og der er bare flere ukendte faktorer, der spiller ind i september måned end i juli. Med tabet af Mikel Landa er Vuelta-Sky slet ikke på niveau med Tour-Sky. Froome er meget mere alene. Og det er normalt ikke til hans fordel.

 

Esteban Chaves (ORICA-BikeExchange): ****

Esteban Chaves stjal alles hjerter under sidste års Vuelta a España, hvor han med sit vindende smil og fantastiske angriberhjerte fik hele cykelverdenens opmærksomhed, selvom det endte i en lidt anonym femteplads. I foråret var der pludselig stort pres på hans skuldre, og hans skulle bekræfte, at det ikke var en engangsforestilling.

 

Han bekræftede det til fulde med en etapesejr og en samlet andenplads i Giro d’Italia, og derfor er forventningerne tårnhøje til dette års Vuelta. Det gælder også hos Feltet.dks optaktsredaktion, som placerer Chaves helt oppe blandt de tre største favoritter til den samlede sejr.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

De fleste er efterhånden bekendte med Chaves’ historie om et uheld, der var lige ved at koste ham cykelkarrieren. Potentialet har været synligt for de fleste, men det var først sidste år, at han brød igennem som en af sportens allerbedste bjergryttere. I Giroen beviste han, at han også er Grand Tour-rytter, da han bare blev bedre og bedre gennem løbet og var blandt de bedste i den tredje uge.

 

Han kommer mere frisk end de fleste, for Giroen og OL-linjeløbet er de eneste løb, han har kørt siden slutningen af marts. Han kan åbenbart træne sig i form, og han kan tillade at vente med at toppe formen til den sidste halvdel af løbet. Den første del er også hård, og det gælder om at være klar fra start, men afslutningerne på både 3. og 4. etape er nogle, der passer ham perfekt, og derfor behøver han kun være på 90 procent på det tidspunkt for at følge med de andre. Enkeltstarten på 19. etape bliver meget afgørende for hans sejrschancer, så selvom han har kørt alle vind og skæve i bjergene, kan han tabe fire minutter på tredjesidste etape. Han skal ud og køre aggressivt og vinde sekunder på alle de skrappe stigningsprocenter.

 

Chaves er kaptajnen på ORICA-BikeExchange, men australierne helgarderer sig som altid, så Magnus Cort og Simon Gerrans skal også jagte etaperesultater, og faktisk er det kun en meget velkørende Simon Yates og så de unge spørgsmålstegn Jack Haig og Damien Howson, der kan hjælpe colombianeren i bjergene. Han beviste nu også i Giroen, at han godt kan klare sig uden hold.

 

Ellers må han charmere sig til venner blandt konkurrenterne.

 

Movistars store forventninger blev aldrig rigtig indfriet i juli. Nu skal der tages revanche. Foto: A.S.O.

 

Nairo Quintana (Movistar Team): ****

Nairo Quintana skuffede i årets Tour de France.

 

Uanset mulig sygdom, uanset at en tredjeplads er et flot resultat, så var det en skuffelse, at den 26-årige colombianer ikke kunne udfordre Chris Froome på noget tidspunkt i løbet.

 

2016 var ellers udset som året, hvor man endelige kunne tillade sig at forvente, at Quintana trådte ud af skyggen og viste sig som en ligeværdig modstander til Froome efter at have været den eneste potentielle udfordrer i britens første to Tour-sejre. Men Quintana var aldrig i stand til at byde Froome op til dans, og derfor var man efterladt med en meget skuffende fornemmelse i maven efter Touren, som aldrig rigtig havde været spændende, når det gjaldt den samlede sejr.

 

Quintana mente selv, at han havde været ramt af en eller anden form for allergi, som påvirkede hans præstationer. Det skal jeg lade være usagt, om det har betydet noget, men siden har han takket nej til deltagelse i OL på sit hjemkontinent, og derfor kommer han som et stort spørgsmålstegn til Vueltaen.

 

Læs også
Verdensmesteren dropper Tour de France

 

Ligesom Chaves har han evnen til at træne sig i topform, og modsat Froome taler historikken for gode præstationer, når løbsdagene blive mange. Quintana er bedst i slutningen af en Grand Tour, hvilket han har høstet to podieplaceringer og en sejr på i løbet af karrieren. Bare se sidste års Vuelta, hvor han var nede som nummer 11 midtvejs i løbet, inden han fik kæmpet sig op på en fjerdeplads i den sidste uge.

 

Derfor kan man tillade sig at forvente en Quintana meget tæt på sit højeste niveau i denne Vuelta, og så skal han bare modsat i 2014 holde sig på cyklen, når han er kommet i førertrøjen. Han er på papiret løbets næstbedste rytter, og da løbets bedste rytter forventes at være på et lavere niveau, er det den helt store chance for Quintana til at tage sin anden Grand Tour-sejr i karrieren.

 

Med sig har han et godt og alsidigt hold, der også tæller Alejandro Valverde, som kører sæsonens tredje Grand Tour. Det ligner et klart sats på en sejr fra holdets side, og selvom Valverde nok får lidt mere frihed i dette løb end i Touren, så er strategien klar: Man vil vinde det hele.

 

Alberto Contador (Tinkoff): *****

I 2014 udgik Alberto Contador midtvejs i Tour de France og stillede op i Vueltaen i ukendt form og vandt det hele. I år er historien lidt den samme, da spanieren måtte forlade Frankrig i utide og derefter indstille sigtekornet på et nyt mål.

 

Derfor snyder han os ikke denne gang. Contador er blandt verdens bedste Grand Tour-ryttere, da han ligesom Quintana og modsat Froome blot bliver bedre, når løbsdagene bliver mange. Halvanden Grand Tour på én sæson er på ingen måde en hæmsko for Contador - faktisk kan man tillade sig at betegne det som værende en fordel for ham.

 

I modsætning til i 2014 har Tinkoff-kaptajnen kørt cykelløb i perioden mellem Touren og Vueltaen. Han så ikke flyvende ud i Vuelta a Burgos, men han formåede lige nøjagtig at holde Ben Hermans og Sergio Pardilla bag sig og vinde løbet samlet. Ikke just en frygtindgydende præstation, men det var nok heller ikke meningen. Contador skulle bare lige have lidt løb i benene, inden Vueltaen stod for døren.

 

Og hvad kan man så forvente? Hvis man ser på forårets resultater, så ligner det en mand, der minder om 2014-udgaven, hvor han lignede 2009-udgaven af sig selv. De fire etapeløb i foråret endte alle med en podieplacering og sluttede med en sejr i Baskerlandet inden pausen frem mod Touren. I Touren ramlede det hele som bekendt, da han styrtede gentagne gange og til sidst udgik. Efter billederne at dømme mere på grund af manglende motivation til at fortsætte end egentlige skader. Derfor kan man tillade sig at forvente, at det er en Contador i absolut topform, der stiller op i Vueltaen.

 

Alberto Contador er klar til at gøre det igen. Foto: A.S.O.

 

Det er lidt sjovt med Contador og hjemlandets største cykelløb. Hver gang han har stillet op, har det været i mangel på bedre; i 2008 fik han og Astana ikke lov til at deltage i Touren, og derfor måtte han nøjes med Giroen og Vueltaen; i 2012 vendte han tilbage fra karantæne i august, og derfor var det hans eneste chance for at hente et stort resultat den sæson; og i 2014 var det som nævnt på grund af styrtet i Touren, at han måtte sadle om og satse på Vueltaen.

 

Og her er det sjove: Han har vundet hver gang.

 

Det skyldes mange ting, som han har i modsætning til konkurrenter, der har kørt enten Giroen eller Touren - friskhed, nyfunden motivation og et brændende ønske om at vinde, om at bevise for verden, at han stadig er den, man tror, han er.

 

Læs også
Optakt: Prolog til Tour de Romandie

 

Der er i og for sig ingen grund til at tro, at noget har ændret sig denne gang. Han er på papiret mere frisk end favoritterne, der kommer fra Touren, og fysisk bedre end dem fra Giroen. En sejr vil rykke ham op på siden af Roberto Heras, som har rekorden med fire Vuelta-sejre. For Contador vil det vel at mærke være over en periode på ni år og på kun fire forsøg. Contador vil så gerne vinde - og han vil gerne skrive historie.

 

Scenen er din, Alberto.

 

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a España
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?