Vuelta al Pais Vasco-analyse: Har det australske talent endelig taget formen med sig til Europa?

Endelig! Enhver, der har set Tour Down Under i de seneste sæsoner, må have været dybt frustreret over at se, hvordan Jay McCarthy i nu flere år hver gang har skabt store forventninger forud for forårssæsonen for siden at forsvinde fuldstændigt i anonymitet, så snart han ankom til Europa. Talentet har der aldrig været tvivl om - ellers kan man ikke vinde etapesejre og slutte på podiet i et WorldTour-løb - men af en eller anden grund har ha altid trådt nærmest helt firkantet, så snart han er ankommet til sportens hovedkontinent og de største løb.

Nu ser det endelig ud til, at han har taget formen med sig fra hjemlandet, og egentlig kan det ikke komme som den helt store overraskelse. I år var han nemlig endnu stærkere end tidligere i sine hjemlands løb, og det blev hurtigt tydeligt, at han havde taget endnu et markant skridt frem. Det kan godt være, at Tour Down Under endte lidt som en fiasko, men det skyldtes udelukkende, at han gamblede alt på at følge Richie Porte på kongeetapen. Alene det, at han næsten kunne følge den australske stjerne på Willunga Hill, var udtryk for et helt nyt niveau, som han en uge senere bekræftede, da han tog den helt store sejr på WorldTour-niveau i et stærkt besat Cadel Evans Great Ocean Road Race.

Alligevel var der som altid tvivl og usikkerhed, da han efter en lang pause ankom til Europa. Ville det være i år, at han endelig indfriede forventningerne? Eller ville det atter ende i fiasko? I Catalonien Rundt gav han heldigvis en klar indikation af, at der kunne være noget stort i vente. Selvom han for det meste kørte for Sam Bennett, viste han så stor styrke i sine lead-outs, at det alligevel blev til et par topresultater. Og han sluttede løbet godt af med at sidde helt fremme på den svære afsluttende etape i Barcelona.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

I dag kom så endelig den første store sejr i Europa. Efter et flot holdarbejde af Bora, der tog ansvar for at jagte det farlige udbrud med en truende David De La Cruz i finalen, og et godt led-out fra Gregor Mühlberger, kørte han endnu en fremragende spurt, der igen bekræfter, at han både er stærkere og hurtigere end tidligere. Da han i Cadel Evans’ løb spurtede fra meget formstærke Daryl Impey og holdet feltet med Elia Viviani bag sig, viste han allerede de forbedrede afslutterevner, og med dagens sejr har han cementeret sin status som en rytter, der fremover kan vinde massespurter i disse hårde ugelange etapeløb, hvor de bedste sprintere er fraværende.

Det er dog i klassikerne, at han har sit store potentiale, og her venter vi stadig på at se, hvad han kan. Svaret får vi om et par uger, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvor mange muligheder han får. Liege-Bastogne-Liege og Fleche Wallonne er nemlig umiddelbart for svære for australieren, og det er særligt Amstel Gold Race, han kan drømme om. Her har Bora imidlertid for nylig åbnet en dør for, at Peter Sagan måske alligevel vil stille til start, og det vil naturligvis fuldstændig forandre McCarthys muligheder. Hvis han får chancen, har han imidlertid alle de rette egenskaber til at gå efter et topresultat i den hollandske klassiker.

McCarthy var ikke den eneste rytter, der havde grund til at glæde sig. Også det lovende talent Aliaksandr Riabushenko fik endelig vist sig frem på højeste niveau. Den tidligere U23- europamester og vinder af U23-udgaven af Il Lombardia havde skabt ganske høje forventninger forud for sin debut i UAE-trøjen, men de første måneder har været svære for den lovende hviderusser. Selvom han i dag ikke var i nærheden af at true McCarthy, er en andenplads i et WorldTour-løb dog et stort resultat for så ung en rytter - og dermed gav han et lille lys i mørket for de ambitiøse UAE-mandskab, der med Alexander Kristoffs og Dan Martins fiaskoer har fået en katastrofestart, også i dette løb, hvor Rui Costa og Diego Ulissi har været helt bag om dansen.

Nedtur var der til gengæld for Michael Matthews, der havde udset sig denne etape som hans mulighed for at holde sin stime af sejre i Baskerlandet gående. Sunweb tog det store ansvar hele dagen - med god hjælp fra Astana, der med deres hårde føringsarbejde benyttede sig af en på alle måder totalt uforståelig taktik - men i sidste ende var australieren ikke i nærheden af sejren. Sunweb har mange topryttere, men de er stadig et temmelig smalt mandskab med mange unge ryttere, der fortsat har det svært på højeste niveau. Det blev særligt tydeligt i dag, hvor Matthews var helt alene til slut, og uden hjælp var han chanceløs mod det velorganiserede Bora-mandskab.

Mere opløftende var det for Sky, som man må nikke anerkendende til. Holdet er stort set altid en afgørende faktor i klassementerne i de store etapeløb, men i dette løb er de ude af kampen om den samlede sejr. Alligevel har de holdt hovedet højt og i de seneste to dage angrebet utrætteligt. I går var det David Lopez og Tao Geoghegan Hart, og i dag var det et stærkt fremstød fra Michal Kwiatkowski og De La Cruz, der forsøgte at komme tilbage i klassementet. Det løb i sidste ende ud i sandet, men forsøget var al ære værd - og da Kwiatkowski på imponerende vis stadig havde kræfter til at spurte sig en 3. plads trods de risici, det indebar så tæt på klassikerne, kom man ikke helt tomhændede hjem.

Kwiatkowski ødelagde det til gengæld for sin gamle holdkammerat Julian Alaphilippe. Den evigt ærgerrige franskmand med det store vindergen forsøgte naturligvis at gå efter bonussekunder og lå længe i en god position. Han kunne dog ikke komme forbi polakken og måtte til sidst resignerende stoppe med at træde. Dermed gik han glip af en god mulighed for at øge afstanden til Primoz Roglic, og med tanke på morgendagens forventede tidstab bliver det svært for franskmanden at vinde samlet. Skal han holde Roglic bag sig, skal han score alle de bonussekunder, han kan, og i dag gik han glip af en vigtig chance.

Roglic og de øvrige klassementsryttere kom imidlertid relativt let igennem etapen, der dog blev hårdere end forudset, først og fremmest fordi Astana førte så hårdt det meste af dagen - i øvrigt med en 7. plads til Pello Bilbao som resultat af de spildte kræfter. Dermed er det status quo inden løbets vigtigste etape, hvor alle går ind til enkeltstarten med ét mål: at tabe så lidt tid til storfavoritten Roglic som muligt.