Wiggins' sidste omgang

Hvor mange omgange har han mon egentlig kørt på de forskellige baner rundt omkring i verden? En million? To måske… Uanset hvor mange så kørte han formentlig sin sidste omgang søndag, på den legendariske bane, Het Kuipke, i sin fødeby, Gent. Banen, hvor han selv siger, at det hele startede, og nu også slutter.

Hvordan beskriver du en rytter som Bradley Wiggins, uden at det hele handler om hans sejre? Typisk brite af udseende. Tynd ligesom resten af cykelfeltet normalt er. Det går vist ikke rigtig uden sejrene.

For Bradley Wiggins startede banen hans karriere. Og hvis hans bronzemedalje i Sydney åbnede nogle døre for ham, så sparkede guldmedaljen i Athen og senere de to guldmedaljer i Beijing døren helt op for ham. Hans resultater på landevejen står stadig friskt i hukommelsen hos de fleste. Union Jack og gul trøje på Champs-Élysées og det ikoniske billede af ham i tronstolen i London 2012. Og nu en verdensrekord og en guldmedalje mere i Rio i år. Historien om den perfekte afslutning skriver næsten sig selv.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Med kun 20 omgange tilbage af det afsluttende parløb ved Seksdagesløbet i Gent, står de tre par lige på omgange. Wiggins/Cavendish, Keisse/Viviani og de Ketele/de Pauw. De britiske verdensmestre er håbløst bagud på point og skal gøre noget drastisk, hvis de vil vinde. De to andre par har set udviklingen og indleder nogle hæsblæsende sprintdueller om de afgørende point. Sejren ligger og venter på dem. Den perfekte afslutning for Wiggins har lige nu lange udsigter.

Favoritter og helte

Stemningen stiger lige en tak opad i den legendariske velodrome t´ Kuipke, når de træder op fra ryttergraven og modtager deres cykler fra mekanikeren. Cavendish og Wiggins. Godt hjulpet på vej af to tusind britiske fans, der efter en passende mængde belgisk fadøl - for nogle nok lige en tår over tørsten - har skrålet med på “You´ll Never Walk Alone”. DJ´en ved i hvert fald, at der mange briter til stede i aften. Hele det britiske katalog af sange der kan løfte stemningen drøner ud gennem højtalerne. Alt fra Thin Lizzy over Oasis til Robbie Williams.

Bevares favoritparret Kenny de Ketele og Moreno de Pauws applaus overstiger vel nok modtagelsen af de to briter, og i antallet af decibel slår intet velodromens nærmest messende tilhjubel af bysbarnet Iljo Keisse - hvis navn den amerikansk talende speaker konsekvent vælger at udtale Kés-Sé. ILJO, ILJO råber belgierne taktfast ned mod deres helt, mens Keisse med en finger bag øret ironisk indikerer, at han ikke kan høre dem. Mens Cavendish og især Wiggins tilstedeværelse i velodromen har dog noget ekstra over sig. At det med stor sandsynlighed er Wiggins sidste løb hjælper nok godt på det. Historiens vingesus mærkes tydeligt i velodromen.

Afterski på to hjul

Efter at have overværet den første del af aftenen oppe på lægterne rundt om banen, bevæger jeg mig ind i, hvad der nok bedst kan sammenlignes med en afterski-fest i midten af velodromen. Belgierne er glade for øl og det forstås. Kvaliteten af det, der serveres her, er på et noget andet niveau end til den gængse Superligakamp. Så der er vel intet at sige til, at der bliver sunget med på YMCA, mens Mark Cavendish danser med til sangen sammen med sin mekaniker.

Jeg bevæger mig over mod den bås, hvor Wiggins og Cavendish sidder. Desværre med fronten mod banen. Jeg er ligesom de mange briter da også kommet for at få et glimt og et billede af girafferne. Kampen for at komme igennem, hvad belgierne kalder middenplein, er hård. Folk står tæt, og jeg prøver ihærdigt at undgå at vælte deres tårne af tomme ølkrus, som åbenbart skal bruges senere til en eller anden tradition. På sådan en tur møder man mange sjove syn. Cath Wiggins (Ja netop, Bradleys kone) kommer dansende med en papfigur af sin mand - selvfølgelig har briterne sådan en med - og tre granvoksne mænd i en Spice Girls-lignende Union Jack-kjole.

Jeg er ikke den eneste, der er kommet for at se vores allesammens helte. Foran mig står en lille pige med sine forældre. I hånden holder hun et kort, hvor der står ILJO med store bogstaver efterfulgt af et hjerte. Pigen er grædefærdig, da hun i første omgang ikke får fanget Iljo Keisses opmærksomhed. En belgisk løbsofficial kommer dog de to forældre til undsætning. Han siger noget til pigen på flamsk, og hun smiler efterfølgende over hele ansigtet.

Se giraffen!

Efter et underholdningsshow af tvivlsom karakter i en kort pause midt på aftenen kommer rytterne tilbage på banen. Jeg får mit billede af Wiggins og Cavendish. I cykelsporten er der vist ikke noget, der slår et billede af en stor mester i sin VM-trøje. Slet ikke hvis man selv har taget det. Jeg er ligeglad med, at lyset er dårligt, og at jeg må stå på tæer for at få den gode vinkel. Jeg fik billedet.

For det utrænede øje (Jeg hører også selv under den kategori) kan seksdagesløb godt være en svær affære at følge med i, og det bliver ikke nemmere, når rytterne kører rundt om dig, og belgiere og briter danner en stor cirkel og springer buk over deres stablede ølkrus.

Mængden af discipliner i seksdagesløbet er overvældende. Flyvende omgang, derny, 500 meter på tid, parløb, udskilningsløb, pointløb. Et af de største jubelbrøl på hele aftenen kommer, da det belgiske par de Pauw/de Ketele i suveræn stil vinder 500 meter holdkørslen med flyvende start. Deres endelige tid må vi dog få over højtalerne, da de Pauws chip “desværre” kom til at stoppe tiden, før de Ketele kom over stregen efter at være blevet skiftet ind. Men den belgiske speaker kunne forsikre os om, at de havde fået den rigtige tid efterfølgende. Sådan er seksdagesløb vist også.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Klokken nærmer sig halv to om natten før det sidste parløb er færdigt. Cavendish og Wiggins beholder deres føring en omgang foran de andre. Godt det ikke er mig, der skal køre cykelløb igen om 12 timer, tænker jeg. Men sådan er seksdagesløb.

Is this the end?

Hele løbet skal afgøres i det sidste parløb. Keisse/Viviani (Par nr. 2) og de Ketele/de Pauw (Par nr. 3) er kommet på omgangshøjde med de britiske verdensmestre. En time med skift, angreb og vundne omgange.

Cavendish og Wiggins lægger hårdt ud, men hver omgang de tager på feltet besvares prompte de to andre par, og så er vi tilbage ved de sidste 20 omgange. Par nr. 2 og 3 ser ud til at have overtaget. De spurter for point mens Wiggins og Cavendish sidder bagerst i gruppen.

Jeg begynder stille og roligt at se den artikel, jeg har haft i tankerne, smuldre. Briterne gør ikke meget. Måske bliver det ikke det perfekte farvel til Wiggo alligevel. Jeg gyser lidt ved tanken, for jeg havde vist lovet mig selv en lykkelig slutning forud for løbet.

Pludselig sker der noget. Med næsten samme styrke som en banesprinter træder Wiggins siddende an bagerst i gruppen, og jublen når helt ekstatiske højder i velodromen. Ham ser de ikke igen. I hvert fald ikke før han henter dem med en omgang eller to til efterfest på Iljo Keisses fars bar tæt på t´ Kuipke.