Astana-rytter: Hvordan skal vi genvinde tilliden

Han indledte sin professionelle karriere på Ag2r-La Mondiale, men på grund af en knæskade måtte Tanel Kangert droppe ud et år, hvor han i stedet kørte som amatør. Det lykkedes dog at komme tilbage, og i 2011 fik han kontrakt med Astana, og der har han kørt lige siden.

I et interview med PezCycling fortæller den estiske rytter om sin karriere og det at køre for en Tour-vinder, men han forklarer også, at det naturligvis ikke er hylende grinagtigt for tiden, hvor Astanas ry endnu engang er blevet plettet af doping. Det betyder naturligvis også, at den 27-årige skal forholde sig til mulige konsekvenser.

”Jeg har en toårig kontrakt, men jeg tænker stadig på fremtiden og livet efter cyklingen. Det er nok lidt tidligt endnu, men man er nødt til at tænke på det. Lige nu vil jeg dog bare gerne nyde at køre på cykel og hjælpe de andre og håbe på, at tilskuerne nyder løbene. Vi er til for dem. Vi kan ikke bare tro, at vi bare kører mod hinanden, for det skal også være sjovt at se på,” lyder det, idet han tilføjer, at han ikke håber, at den seneste tids skandaler får nogen konsekvens.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

”Jeg håber virkelig på, at vi kan genvinde offentlighedens tillid, som vi fuldstændigt har mistet de seneste måneder. Jeg bryder mig ikke om den nuværende situation, vi er nødt til at starte helt forfra, og for at være ærlig, så ved jeg virkelig ikke, hvordan vi kan genvinde tilliden.”

Ifølge Kangert er åbenhed og kontrol den eneste mulighed.

”Den eneste måde, jeg kan hjælpe er at vinde løb og så gå direkte over til dopingkontrollen, så folk ikke skal nære mistanke. Det er det eneste, vi kan gøre,” lyder det, idet han tilføjer, at det jo ikke er alle Astana-ryttere, der har dopet sig, men at det tit fremstilles på den måde.

”Nogen har begået en fejl, og det må man betale for, og det gør vi nu, men nogen gange er prisen for høj,” siger han og peger på, at han og flere af de andre er uskyldige ofre for den nuværende situation, men at nogle medier skyder med spredehagl..

”Det er ikke retfærdigt overfor de mindre ryttere, som mig. Nu er vi automatisk alle sammen dårlige mennesker, fordi vi kører i Astana-trøjen.”

Tanel Kangert mener, at det samme gælder den verserende sag fra Padua i Italien.

”Det bliver lanceret som om det kun er Astana, alt det med hvidvaskning af penge og dusinvis af navne. Men de eneste de peger på er os. Jeg vil ikke kaste skylden på andre, men det er ikke kun et enkelt holds problem. Se på fortiden. Hvor mange hold har haft problemer? Jeg forsøger ikke at sige, at vi ikke har fortjent at blive straffet, eller at vi har gjort alt rigtigt før i tiden. Men, hvis folk sørger mig, så er jeg stadig glad for at være her, for de gav mig chancen, de har givet mig min cykel og et godt løbsprogram, de tror på mig, selv når jeg ikke har kørt fantastisk. De har aldrig tvunget mig til at køre et løb, jeg ikke ønskede, og de har taget sig af mig. Jeg kan ikke pege på en eneste ting, de har gjort forkert,” siger han og tilføjer, at det altså ikke er fordi han lider af det såkaldte Stockholm-syndrom (hvor et gidsel fatter sympati for sin vogter/kidnapper, red.).

Den estiske rytter håber, at folk i langt højere grad vil forholde sig til facts i stedet for kun at læse de store overskrifter, men han indrømmer, at det udadtil bestemt ikke har været sjovt at være Astana-rytter på det seneste, men internt på holdet har der ikke været de store problemer.

”Jeg har ikke bemærket nogen forskel i rytternes humør. Vi fokuserer stadig på næste år. Personligt har jeg ikke tænkt så meget over UCI-licensen, det overlader jeg til direktørerne og staben, som tager sig af sådan noget.”