Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den tidligere Vuelta-vinder Chris Horner skulle egentligt have startet sin sæson i Tour of Mexico, men de planer blev ændret, da løbet blev aflyst.
Annonce
Det er ikke mange Grand Tour-vindere, som man to år senere kan finde på et kontinentalhold, men Chris Horners alder har gjort, at Vuelta-vinderen fra 2013 i år kører for det amerikanske kontinentalhold Airgas-Safeway.
Holdet fik sig en dårlig start på sæsonen da de ikke fik et wildcard til Amgen Tour of California, et løb Horner tidligere har vundet, men skulle så have kørt Tour of Mexico i stedet. De planer blev så spoleret, da løbet blev aflyst, og det er naturligvis noget, som holdets manager, Chris Johnson, var ærgerlig over.
”Det var virkelig uheldigt. Det havde været rigtig godt for holdet at komme ned til Mexico og få nogle løbsdage. Nu koncentrerer vi os bare om vores næste løb,” sagde Johnson i et interview med Cyclingnews.com.
Horner har egentligt fået sin debut for Airgas-Safeway, da han i sidste weekend kørte en 50. plads hjem i Snelling Road Race i Californien. Til Tour of Mexico skulle han så have kørt sit første UCI-løb for holdet, men sådan skulle det altså ikke være. Holdet meldte sig i stedet til Chico Stage Race, et løb som Horner desværre ikke kunne nå at komme med til.
”Jeg ringede til alle og spurgte dem, om de ville med til Chico om under 24 timer,” fortalte Johnson. ”[…] Chris har fire børn, så det er lidt svært for ham, bare at tage af sted lige pludseligt.”
Der er dog nogle på holdet, der formentligt ikke har fire børn. Således fortæller Johnson, at en af holdets ryttere, Connor McCutcheon, i den grad var klar til at tage af sted med det samme. Han lejede en varevogn, smed en madras om bag i, og kørte så 560 kilometer til Chico, med en sovepause undervejs.
”Vi har mange unge ryttere på holdet, og for dem er det vigtigt bare at komme ud og køre nogle løb,” forklarede Johnson.
Connor McCutcheon blev nummer 22. samlet i Chicos Stage Race.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce