Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Tour de France 2016: Ungdomstrøjen

Tour de France 2016: Ungdomstrøjen

27. juni 2016 08:00Foto: Sirotti

Verdens største cykelløb er nær, og som altid ser Feltet.dk nærmere på løbets forskellige konkurrencer. I denne artikel ser vi nærmere på favoritterne til Tourens hvide ungdomstrøje. Feltet virker svagere end i mange år.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Den førende rytter i ungdomskonkurrencen bærer en hvid førertrøje. Trøjen blev i mange år sponsoreret af Skoda, men siden 2015 har optikerfirmaet Krys overtaget den ære.

 

Ungdomskonkurrencen har været en fast del af Tour de France siden 1975, selvom der i perioden 1989-1999 ikke var nogen fysisk trøje at køre om. Efter genindførslen er den hvide trøje atter blevet et let genkendeligt symbol på potentiale.

 

De nuværende regler for ungdomskonkurrencen har været på plads siden 1987. Modsat bjergtrøjen og pointtrøjen bliver den hvide ungdomstrøje ikke fordelt på baggrund af en indlagt konkurrence, men tager i stedet udgangspunkt i de unge rytteres placering i klassementet. Den bedst placerede vinder simpelthen ungdomskonkurrencen. Forudsætningen for at komme i betragtning er dog, at man er født efter 1. januar 1991.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

Vinderlisten af ungdomskonkurrencen tæller prominente navne som Laurent Fignon (1983), Greg LeMond (1984), Marco Pantani (1994-5), Jan Ullrich (1996-8) og Alberto Contador (2007). Listen tæller naturligvis også mindre renommerede navne som fx 1999-vinderen Benoit Salmon, men overordnet set er trøjen et ret godt pejlemærke for fremtidig succes.

 

I de seneste par år har man haft fornemmelsen af, at vi har fået lov til at følge en særligt talentfuld generation af talenter kæmpe om trøjen; ryttere som Alberto Contador, Andy Schleck, Nairo Quintana og Thibau Pinot har alle enten kørt på podiet eller simpelthen vundet Tour de France samme år, som de vandt ungdomskonkurrencen. Med andre ord har disse talentfulde ryttere ikke blot været i stand til at kæmpe med ryttere i deres egen aldersgruppe - de har været så gode, at de i en ung alder var i stand til at kæmpe med om den samlede sejr.

 

Fornemmelsen af at vi befinder i en slags guldalder for ungdomstrøjen bakkes op af statistik. I grafen forneden har jeg visualiseret, hvilken placering vinderen af ungdomstrøjen er endt på i Tour-klassementet. Grafen røber en masse.

 

GRAF: Ungdomstrøjens placering i klassementet 1975-2015 (Klik på billedet for stor version). Kilde.

 

 

For det første røber grafen, at der er meget få ryttere, der har været i stand til at tage mere end én sejr. Faktisk kan disse tælles på én hånd: Marco Pantani, Jan Ullrich, Andy Schleck og Nairo Quintana. Dette indikerer flere ting, fx at der simpelthen er stor forskel på, hvor udviklet en rytter er, når han er 22 eller 25. Det er kun de sjældne få talenter, der kan tage kampen op med de ældre ryttere i en tidlig alder.

 

For det andet viser grafen, at det kun er i perioder, at ungdomstrøjen kan lege med helt i toppen af klassementet - og sådan en periode har vi stort set befundet os i siden 2007. Det markerer så, at vi simpelthen har haft nogle særligt talentfulde ryttere i denne periode.

 

Det store spørgsmål er så, om denne tendens fortsætter, eller om de fremtidige årgange kommer til at stå i skyggen af den nuværende generation af superstjerner. Her hører det med til historien, at den gyldne 1990-årgang - der tæller ryttere som Romain Bardet, Thibaut Pinot, Peter Sagan, Fabio Aru,  Nairo Quintana, Tom Dumoulin og Michal Kwiatkowski - alle falder for aldersgrænsen i år. Der er med andre ord pludselig rum til, at en ny generation af ryttere kan markere sig som cykelsportens fremtid igennem ungdomskonkurrencen.

 

Det triste er så, at der er tegn på, at vi bevæger os mod en slags trist dal - den del af grafen, hvor en vinder af ungdomstrøjen i Tour de France ikke kan forventes at kæmpe helt med i toppen af klassementet.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Dette er ikke en kvantitativ, men rettere kvalitativ dom: ingen af kandidaterne til årets ungdomstrøje virker som seriøse podiekandidater. Der er nogle lovende ryttere blandt, men umiddelbart ingen supertalenter á la Nairo Quintana. Omvendt er dette netop også det smukke ved alderen 22 til 25 år, nemlig at ryttere kan tage hastige skridt. Jeg håber med andre ord, at jeg tager fejl.

 

Favoritterne

Hvem står så på nippet til et muligt gennembrud? Der er fem favoritter til trøjen: Warren Barguil (Team Giant-Alpecin), Adam Yates (Orica GreenEDGE), Julian Alaphilippe (Etixx-QuickStep), Wilco Kelderman (Team LottoNL - Jumbo) og Louis Meintjes (Lampre-Merida). Vi vil her fokusere på disse fem ryttere, da resten af ungdomsfeltet er meget, meget fattigt.   

 

Den rytter, som man med rette kan have størst forventninger til, at Warren Barguil (f. 1991). Det, som virkelig trækker franskmandens favoritværdi op, er mest de kedelige, rationelle ting. Barguil viste i Tour de Suisse, at han er i formidabel form. Samtidig er han en ryttertype, som årets rute burde passe: de rene klatrere. Vigtigst af alt, så er Barguil helt uomtvisteligt den u25-rytter, der har vist mest i GrandTour-sammenhæng. Barguil har i sit første år som prof vist sit store vindergen ved at vinde to udbrudssejre i Vueltaen. Det seneste par år har den 24-årige rytter endvidere udviklet en større holdbarhed, med det resultat, at han nu kan køre et ganske hæderligt klassement over tre uger. Det blev til en 8. plads i 2014-Vueltaen og en 14. plads i sidste års Tour de France.

 

Målt på årets Tour de Suisse har man bestemt fornemmelsen af, at Barguil har rykket sig som rytter, og at han nu har styrke til at kæmpe med i placeringerne omkring top-10. Det tæller samtidig op, at han er 1991’er og i sit sidste år som ’ungdomsrytter’ - Barguil er nu meget tæt på det år, som statistik viser, er en cykelrytters bedste år. Men, ja, det er svært helt at få hjertet til at banke over Barguil, der er en talentfuld rytter, som man dog fornemmer næppe har potentiale til virkelig at lege med om podieplaceringerne. Talentet virker simpelthen for begrænset.

 

Heldigvis tæller startlisten navne, for hvem vi stadig gætter, tolker og drømmer os ind i. Startlistens så absolut mest interessante navn er også det mest frustrerende (og sværeste at taste): Julian Alaphilippe (f. 1992). Der er tale om endnu et pragteksemplar af fransk talentudvikling. Over de seneste par år har han med flere podieplaceringer i Ardenner-klassikkerne - særligt La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège - vist, at han er en fremtidig mand for de store endagsløb. Han excellerer på korte, stejle stigninger, hvor hans lette ramme og kraftige acceleration kommer til sin ret. Men det rækker videre end det, for Alaphilippe har givet antydninger på, at han kan noget i de høje bjerge, særligt i det netop overståede Critérium du Dauphiné, hvor han sluttede på en flot 6. plads og vandt ungdomstrøjen.       

 

Det spændende, og samtidig mest frustrerende, ved Alaphilippe, er, at man ikke helt ved, hvad planen er. Er det endagsløbene, der bliver hans kald, eller er det de store rundture? En kombination? Kan det kombineres? Er han en ny Michal Kwiatkowski - og hvis han er, hvad betyder det så, for Kwiatkowski har vi heller ikke helt regnet ud. Det eneste, vi ved, er, at Alaphilippes talent er enormt, og det kommer til at bringe ham langt, selvom vi endnu ikke kender vejen. Der er altså meget usikkerhed omkring Alaphilippe: hvordan gør han det over tre uger? Dette bliver hans første GT. Kører han overhovedet klassement, eller handler det mere om mulige etapesejre?

 

I Barguil har man den stabile, solide, erfarne og lidt kedelige favorit; i Alaphilippe har man den yngre, mere usikre, men langt mere lovende udfordrer, hvis talent synes uden loft. Disse udfordres af to ryttere, der ventes solide GT-gennembrud i denne omgang, nemlig Louis Meintjes (f. 1992) og Adam Yates (f. 1992). Fælles for de to er, at de begge vil få meget få meget frie rammer til at udforske deres evner.

 

Særligt Adam Yates er udset til at være sit holds store klassementshåb. Adam Yates, hvis mindre talentfulde bror, Simon, har taget fokus på det seneste, er en yderst spændende rytter, der både kan gøre sig i både hårde endagsløb samt etapeløb. Yates tog en stor, flot skalp, da han sidste år sejrede i Clasica Ciclista San Sebastian. Som etapeløbsrytter har han primært markeret sig i Critérium du Dauphiné, hvor han nu i flere omgange er sluttet på flotte sekundere placeringer, hvilket også var tilfældet i årets udgave. Yates kører sin andet Tour de France og vil søge at undersøge hans holdbarhed over tre uger.      

 

Den rytter som muligvis vil strække sig allerlængst for at køre klassement, er Louis Meintjes (f. 1992), der midtvejs i sidste sæson skiftede fra hjemlandets hold, MTN - Qhubeka, til Lampre-Merida, og hvor han nu er udset som deres store GT-håb. Og man kan med rette forvente sig meget af Meintjes, der simpelthen er skøn at se på: han er en splejs, lav og let, og ligner kort sagt den perfekte bjergrytter. Den sydafrikanske rytter har i sin professionelle tilværelse været under konstant udvikling. Gennembruddet kom i 2015, hvor han dels vandt det bjergrige etapeløb Settimana Internazionale Coppi e Bartali; kørte sit første Tour de France og imponerede på etapen til Plateau de Beille; og siden viste stor styrke og holdbarhed over tre uger ved at slutte som nummer 10 i Vueltaen. I år kørte han rigtig fint i Critérium du Dauphiné, hvor han viste, at formen er hvor den skal være.  

 

Læs også
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

 

Wilco Kelderman (f. 1991) er muligvis det mest navnkundige navn. Hollænderen er i sin femte sæson som professionel og har et flot palmares, hvor særligt 2014 stikker ud. Her sluttede Kelderman på en 7. plads i Giro d’Italia og en 4. plads i Critérium du Dauphiné. Utroligt lovende resultater for en så ung rytter. Kelderman har dog ikke været i stand til at genfinde disse takter. Hollænderen er stadig en utrolig interessant rytter, der dog har visse mangler, særligt i de højeste bjerge, hvilket igen blev understreget i årets Tour de Suisse, hvor han ellers havde kørt flot. Man fornemmer muligvis, at Kelderman ville have godt af at tabe et par kilo og muligvis et holdskifte, for potentialet er der, men han kan pt. ikke betragtes som favorit til ungdomstrøjen. 

 

Under disse storfavoritter bliver det lidt trist. Lawson Craddock  (Cannondale, f. 1992) har i år vist glimter af sit store talent, ikke mindst i årets Baskerlandet Rundt. Ellers er Patrick Konkrad (Bora-Argon 18, f. 1991) en rimelig talentfuld klatrer, der har gjort det fint i løb som Giro del Trentino. Noget tilsvarende kan ma sige om holdkammeraten Emanuel Buchmann (f. 1992). Endnu mindre spændende er den bundsolide men slemt begrænsede Jan Polanc (Lampre - Merida, f. 1992).

 

Michael Valgren (Tinkoff-Saxo, f. 1992) var i spil til trøjen i sidste års udgave og er det igen. Desværre må danskeren forventes en meget bunden rolle i forhold til at beskytte Alberto Contador, hvilket er en skam, for Valgren kunne egentlig have været et meget godt bud på flere af løbets første etaper, der til forveksling minder en del om fx Amstel Gold Race, hvor danskeren har gjort det så flot. 

 

Feltet.dks favoritvurdering

*****: Warren Barguil

****: Adam Yates, Louis Meintjes

***: Wilco Kelderman, Julian Alaphilippe

**: Lawson Craddock  

*: Patrick Konrad, Emanuel Buchmann, Jan Polanc      

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?