Optakt til en stor lørdag med fire etapeløb

Lørdag gælder det 5. etape i Tour of Oman, 3. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve samt 1. etape af Tour du Haur-Var.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Haut-Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.15 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Tour of Oman - 5. etape

Ruten

Lige siden den anden udgave af løbet i 2011 har Green Mountain - eller Jabal al Akhdar, som de lokale kalder det - været rammen om afslutningen på kongeetapen og dermed være scene for et af de første store bjergslag mellem verdens bedste grand tour-ryttere. Det har været en stor succes, og arrangørerne har ikke set nogen grund til ikke at vende tilbage til løbets mest ikoniske stigning, der således for syvende år i træk vil være scene for kongeetapen. Modsat de to foregående år er etapen igen rykket til næstsidste dag, men man har gjort den en anelse lettere. Sidste år klatrede man længere op ad bjerget end nogensinde før, men i 2017 vil man igen slutte, hvor man traditionelt har gjort det. Samtidig er distancen blevet betydeligt afkortet.

Den bare 152,5 km lange etape starter i Sama’il for foden af de store bjerge, hvilket er en markant ændring i forhold til sidste år, hvor man begyndte etapen langt tættere på kysten. Herfra bevæger rytterne sig ad en lang, let stigende ørkenvej mod syd, indtil de drejer mod vest for at slå en lille sløjfe i det hovedsageligt flade terræn øst for Green Mountain. Undervejs dyster de om point i den første indlagte spurt efter 90 km, hvorefter de sætter kurs mod det mægtige bjerg. Efter at have passeret gennem byen Izki, når de frem til Birkat al Mouz for foden af stigningen, hvor den sidste indlagte stigning er placeret bare 11,5 km fra stregen. Yderligere et par let stigende kilometer leder feltet ud af byen mod nord, hvorefter de rammer bjerget.

Sidste klatrede de længere op mod toppen, i alt 7,5 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,7%. I år slutter de, hvor de traditionelt har gjort det, hvilket gør det til en 5,7 km lang stigning, der i gennemsnit stiger med 10,5%. De første 2 km stiger med 10%, hvorefter den næste kilometer stiger med hele 12%. Midtvejs bliver det lidt nemmere på en strækning med kun 6%, men det er kun en chance for kortvarigt at få luften. De sidste 2 km har en gennemsnitlig stigningsprocent på hele 13,5%, hvilket gør det til en afslutning for de ægte klatrere. De sidste 3 km følger en stort set lige vej med kun et par bløde sving, men inden for den sidste kilometer er der et 90-grader sving og to hårnålesving.

Afslutningen på Green Mountain gjorde debut i 2011, hvor Robert Gesink distancerede sin nærmeste rival, Edvald Boasson Hagen, med hele 47 sekunder. Året efter slog Vincenzo Nibali Peter Velits, men missede akkurat førertrøjen med bare et sekunder. I 2013 var bjerget scenen for et fantastisk slag mellem Chris Froome, Alberto Contador, Cadel Evans og Joaquim Rodriguez medkontante angreb og ryttere, der faldt fra for siden at komme tilbage. Rodriguez udnyttede, at han allerede havde tabt tid tidligere i løbet, til at snige sig væk og udnytte det taktiske spil til at tage en sejr, mens Froome med et sent angreb blev nummer 2 og tog den samlede føring. I 2014 sendte Sky Sergio Henao i offensiven, og da han blev hentet, leverede Froome en sand magtdemonstration til at sikre sig en solosejr. I 2015 undervurderede Tejay van Garderen Rafael Valls, der højst overraskende satte stjernerne til vægs ved at sætte amerikaneren i finalen. Sidste år slog Nibali Romain Bardet, mens Jakob Fuglsang blev en flot nummer 3.

På papiret skulle man frygte, at ørkenvinden kunne komme i spil i den indledende fase, men historien viser, at det aldrig sker. I stedet er etapen altid blevet afgjort i et stort slag mellem klatrerne, og det vil være en overraskelse, hvis ikke det er tilfældet igen i år. Denne gang er det den sidste hårde etape i løbet, og dermed er det sidste chance for at gøre en forskel i kampen om den samlede sejr. Derfor vil alle stjernerne give sig fuldt ud i et stort klatreslag om den samlede sejr i Tour of Oman.

Vejret

Efter flere dage med perfekte forhold får rytterne lidt dårligere vejr til kongeetapen. Lørdag yder på en solrig morgen med temperaturer på næsten 30 grader, men som dagen skrider frem, bliver det overskyet, og temperaturen falder til ca. 24 grader. Der vil være en jævn til frisk vind fra nord, hvilket giver medvind på første del af etapen, inden man drejer ind i sidevind i finalen. På Green Mountain vil der imidlertid være modvind.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Cykelsporten er vidunderligt uforudsigelig! For et par år siden spurtede Chris Froome, Alberto Contador og Cadel Evans om sejren på en etape, der havde nøjagtigt samme finale som den, der i dag gav Alexander Kristoff en højst overraskende sejr. Nordmanden overgik sig selv på den sidste stigning, og Katusha leverede en imponerende jætteindsats, der gav Kristoff mulighed for at tage en triumf end ikke han selv, havde regnet. Bare få minutter tidligere havde klassementet været i spil, da Jakob Fuglsang angreb Ben Hermans, som øgede sin føring ved at vinde den indlagte pointspurt på toppen af sidste stigning. Alligevel blev det en stor sprinter, der vandt!

Som ventet var de fleste favoritter tilfredse med at vente på det store slag på Green Mountain. De første hårde etaper har skabt større forskelle end ventet, men alle klassementsryttere har været bevidste om at pointere, at helt nyt løb starter lørdag. Modsat de hidtidige udfordringer er Green Mountain et rigtigt bjerg og dermed passer den modsat de første stigninger til de rene klatrere. Stigningsprocenterne er enorme, og historien viser, at dette er et bjerg, hvor de letteste folk kan gøre en forskel.

Modsat sidste år slutter man imidlertid længere nede af bjerget, og dermed er der faktisk tale om en relativt kort stigning. Samtidig vil der være ganske betydelig modvind, og det betyder, at de større og mere kraftfulde typer vil have en bedre mulighed, end de havde sidste år.

På papiret skulle man frygte, at ørkenvinden kunne komme i spil i den indledende fase, men historien viser, at det aldrig sker. Ganske vist bliver det lørdag ganske blæsende, og da der vil være sidevind på anden halvdel af etapen, bør det blive nervøst. Vi tror imidlertid ikke, at der bliver splittelse. BMC vil sandsynligvis være tilfredse med, at bonussekunder forsvinder, så de vil næppe jagte hårdt. Dimension Data, Astana, Ag2r og UAE Abu Dhabi vil imidlertid have samling, og dermed bør det blive samlet til et stort slag på den sidste stigning.

Her tror vi, at Romain Bardet viser sig som stærkeste mand. Franskmanden havde ganske vist ikke kørt én eneste løbskilometer inden i tirsdags, men det plejer ikke at være en hindring for at levere en god præstation. Faktisk har Bardet altid været ganske god i februar måned, og bedømt ud fra hans egne udsagn bør det ikke forholde sig spor anderledes i 2017. Således hævder han, at han har haft en perfekt vinter, og at han forventer at køre med om sejren i Oman.

Bardet tog i 2016 endnu et skridt op ad stigen og er nu en af verdens allerbedste klatrere. Han har samtidig vist, at han kan håndtere meget stejle procenter, og med sine gode klassikerresultater har han også et godt punch på en så kort stigning. Sidste år blev han kun slået af Nibali, og det vidner om, at Green Mountain passer ham fint. Han har siddet fint med på de foregående etaper, der har været alt for eksplosive for ham. Nu rammer han sit foretrukne terræn, og her bliver han svær at slå.

Hans værste rival kunne meget vel blive Merhawi Kudus. Eritreeren har i mange år været betragtet som et kolossalt klatretalent, men han har haft svært ved at indfri forventningerne. Hans bedste præstationer er kommer i februar måned, og han blev blandt andet nummer 6 på Green Mountain for et år siden. I 2017 synes han imidlertid at være skarpere end nogensinde. Således var han den eneste, der kunne følge Nairo Quintana, da den colombianske stjerne angreb på kongeetapen i Volta a la Comunitat Valenciana, og selvom han senere måtte give fortabt, lykkedes det ham alligevel at sikre en imponerende andenplads på den brutalt stejle Alto Mas de la Costa. Green Mountain er meget lig denne spanske mur, og det er ikke mærkeligt, at Kudus, der er ren klatrer, har gjort det godt på de stejle skråninger i Oman. Han er ikke eksplosiv, men alligevel var han meget tæt på at vinde 2. etape med et sent angreb. Der har været lidt divergerende meldinger om, om han var sat på dagens etape. Hvis han var, er det naturligvis ikke et godt tegn, men alt tyder på, at Kudus vil være en af de allerskarpeste på Green Mountain.

Et af de store spørgsmålstegn er Fabio Aru . Italieneren er sublim på en stigning som Green Mountain, men der hænger stadig et spørgsmålstegn over ham efter hans dårlige 2016-sæson. Dertil kommer, at han modsat Bardet traditionelt har skullet bruge lidt længere tid på at ramme topformen, og han har sjældent været helt skarp i februar. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det forholder sig anderledes i 2017. Sidste års mange skuffelser har betyder, at han i år har brug for at tanke selvtillid. Derfor har Astana meldt ud, at de regner med, at Aru kan køre med om sejrene det meste af foråret, inden han stiller til start i Giroen. Samtidig har han sagt, at hans form er aldeles glimrende, og at også han har haft en god vinter. Desværre har han ikke helt Bardets punch, og han er bedre på lidt længere stigninger. Samtidig mistede han fire sekunder i finalen på 3. etape, og det kunne indikere, at han mangler de sidste vigtige procent. Aru er imidlertid så god, at han altid vil være en trussel på denne etape.

Vi har været dybt imponerede over Ben Hermans indtil videre. Belgieren fortsætter, hvor han slag i 2016. Sidste år viste han sig som en langt bedre klatrer end ventet, og foreløbig har han været stærkeste mand i dette løb. Igen i dag var han første mand på toppen af sidste stigning, og det vidner om storform. Green Mountain er betydeligt stejlere og passer ham dårligere, men han viste i sidste års Vuelta, at han kan gøre det godt på en sådan stigning, hvis den ikke er alt for lang. Derfor passer denne finale ham ikke så dårligt. Modvinden taler samtidig til hans fordel, og samtidig har han en ganske hæderlig spurt op ad bakke.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det samme har Rui Costa . Han har før været på podiet i Oman, og det vidner om, at han kan begå sig på Green Mountain. Stigningen er imidlertid alt for stejl til at passe ham ideelt, og i teorien bør han få svært ved at matche lettere folk som Bardet og Aru. Det ændrer dog ikke på, at Costa har en fantastisk historie i februar måned, og at han altid er i meget god form på denne tid af året. Det er bestemt også tilfældet i 2017, hvor han allerede har sikret sig en stor sejr på kongeetapen i Vuelta a San Juan og været en af de allerstærkeste i dette løb. Hvis man husker på, at portugiseren i 2016 klatrede bedre på stejle stigninger en nogensinde før, kan han måske også vinde på Green Mountain, specielt fordi der er modvind og han er hurtig i en spurt.

Hvis ikke Aru er klar til at slå til, kan Jakob Fuglsang tage over. Danskeren blev nummer 3 sidste år og har hidtil i løbet vist, at han er endnu bedre end sidste år. Også han er imidlertid relativt stor, og det kan give ham problemer i forhold til de mere rene klatrere. På den anden side har han fordel af at være på hold med Aru, og Astana kan meget vel sidde i overtal i finalen. Modvinden kan gøre finalen ganske taktisk, og det kan duoen måske drage fordel af.

Quick-Step har to fremragende klatrere på holdet. David de la Cruz og Laurens De Plus har begge gjort det godt i finaler, der bestemt ikke passede dem, og de har faktisk begge været tæt på at vinde en etape. Begge synes at være betydeligt bedre end Valencia, hvor de stadig manglede et par procent, og det lover godt forud for den etape, der passer dem bedst. Også de kan måske drage fordel af at sidde i overtal.

En af de store jokers er Lachlan Morton. Som ren klatrer kunne australieren næppe ønske sig en bedre rute, og sidste år viste han i både Tour of California og Tour of Utah, at han kan klatre med folk på WorldTour-niveau. Samtidig synes han at være kommet over den store grad af ustabilitet, der ødelagde hans første ophold på WorldTouren. Desværre viste han meget dårlig form i de tidlige australske løb, men i dette løb har han været på et betydeligt højere niveau. Hvis han nærmer sig det, han viste sidste år, kan han blive meget farlig på denne etape.

Det samme kan Tsgabu Grmay. Etiopieren fik lidt af et gennembrud i sidste års Tour, hvor han pludselig viste, at han kan klatre med de allerbedste. Han var dårlig i Tour Down Under, men i dette løb har han tydeligvis fundet formen. Denne finale passer ham perfekt, og dermed burde der være basis for endnu en afrikaner helt fremme.

Endelig vil vi pege på Matthias Frank. Schweizeren er her for at støtte Bardet, men måske kan han udnytte det taktiske spil til at køre sin egen chance. I hvert fald har han gjort det godt i eksplosive finaler, der ikke passer ham, og det tyder på, at han er langt bedre, end han normalt er på denne tid af året.

Feltet.dks vinderbud: Romain Bardet

Øvrige vinderkandidater: Merhawi Kudus, Fabio Aru

Outsidere: Ben Hermans, Rui Costa, Jakob Fuglsang

Jokers: Lachlan Morton, Tsgabu Grmay, Mathias Frank

Vuelta a Andalucia - 4. etape

Ruten

Ofte gemmer man de afgørende etaper til slutningen af løbet, men det er bestemt ikke tilfældet i årets Ruta del Sol. Efter tre dage for klassementsrytterne er det således sprinterne, der ventes at komme i spil i weekenden, hvor de hurtige afsluttere har to fine muligheder. Først gælder det en etape til Spaniens stegepande i Sevilla, hvor der ganske vist er lidt stigninger på programmet i den første halvdel, men hvor en helt flad sidste tredjedel venter.

Etapen fører rytterne over 178,5 km fra La Campana til den nærliggende storby Sevilla. Begge byer ligger i en helt flad del af Andalusien, men i stedet for at køre direkte gennem nemt terræn til mål bevæger rytterne sig fra start mod nordvest ind i et nærliggende bjergområde. Efter 35 helt flade kilometer stiger det jævnt over de næste 50 km, hvor kun to mindre nedkørsler adskiller tre kategoriserede stigninger. Den første af disse, kategori 3-stigningen Alto de las Minas (11,4 km, 2,4%), har top efter 52,4 km, og derefter gælder det kategori 2-stigningen Alto de Constantina (5,3 km, 4,1%), der har top 16,9 km senere. Den sidste udfordring er kategori 3-stigningen Alto de Cazalla (7 km, 2,9%) i 614 m højde, hvorfra der resterer 90,8 km.

Læs også

Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord

Herfra bliver terrænet betydeligt nemmere. Kursen sættes mod sydvest og målet i Sevilla, og efter en hurtig nedkørsel, et kort, fladt stykke og endnu en nedkørsel rammer man igen det helt flade område omkring storbyen. Herefter fortsætter man ad helt flade veje mod målet, hvor der imidlertid venter en relativt teknisk finale. Efter et skarpt sving ved 3 km-mærket følges en lang, lige vej frem til en rundkørsel og et venstresving, der kommer med 1300 m til mål. Der drejes dernæst til højre i endnu en rundkørsel 400 m senere, inden der følger to sving hurtigt efter hinanden med henholdsvis 400 og 300 m til mål. Dernæst rammer man opløbsstrækningen, der stiger meget svagt og kun er 5 m bred.

Sevilla besøges naturligvis tit af løbet, senest sidste år, hvor Daniele Bennati vandt en massespurt foran Bert Van Lerberghe og Juan Jose Lobato. I 2014 var Gerald Ciolek hurtigst, mens Tom Boonen fik ram på Alessandro Petacchi i 2006. Boonen var også bedst i 2004, mens Endrio Leoni slog Erik Zabel to år tidligere. Vueltaen kom forbi i 2010, hvor HTC vandt den indledende holdtidskørsel og kørte Mark Cavendish i førertrøjen.

Vejret

Det gode vejr ventes at slutte søndag, men lørdag bliver endnu en flot dag. Der vil være høj solskin og en temperatur på 20 grader. Der vil være en svag til let vind fra sydvest, hvilket giver sidemedvind på første del af etapen og dernæst modvind på den sidste halvdel. I finalen vil der være sidemodvind, indtil rytterne rammer de to sidste sving. Der vil også være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Alejandro Valverde viste igen, at han altid kan overgå sig selv på en enkeltstart i sit hjemland og synes nu sikker på at vinde løbet samlet for femte gang. Ganske vist er klassementet tættere, end man kunne turde drømme om, men selv ikke Alberto Contador, der synes at kunne finde muligheder og se åbninger overalt, kan have meget håb på de sidste to etaper. Begge har meget flade finaler, og selvom det ikke kan udelukkes, at Contador måske vil prøve på den lille bakke i finalen i morgen - han lader aldrig en chance være uforsøgt - vil det være helt umuligt at ryste Valverde. Hans eneste reelle chance var en solid omgang sidevind, men selvom det ser ud til, at søndagen bliver en våd omgang, vil det ikke blæse specielt meget.

I stedet må vi imødese et sceneskifte i weekenden. Sprinterne har ikke haft mange muligheder hidtil, så de vil være ivrige efter at få deres chancer på denne etape. De tre stigninger er alle jævne opkørsler, der aldrig bliver stejle, så de spiller næppe den store rolle. Den eneste reelle udfordring er vinden, der kan skabe kaos i den flade finale, men da det stort set ikke vil blæse, og da der ovenikøbet vil være modvind i sidste halvdel, ligner det en helt simpel sprinteretape med et klassisk manuskript. Direct Energie er her for at vinde en etape med Bryan Coquard, og de vil kontrollere etapen stramt, muligvis med lidt hjælp fra Lotto Soudal.

Dermed er der lagt op til massespurt, men det bliver en speciel en af slagsen. Sprinterne er således dybt afhængige af et stærkt lead-out i en meget vanskelig finale, hvor positionering er vigtigere end topfart. Alligevel vil vi gøre Bryan Coquard til favorit. Han har ganske vist historisk været ret dårlig til at positionere sig, men i 2016 forbedrede Direct Energie deres lead-out markant. Det gav straks pote for Coquard, der blev langt mere stabil. Samtidig er han en af de få sprintere, der faktisk har et tog i dette løb. Således lykkedes det Adrien Petit og Angelo Tulik at aflevere ham perfekt begge gange i Valencia, og i dette løb har de ovenikøbet også Thomas Boudat og Yohann Gene til rådighed. Dermed har de klart det bedste hold, og det er afgørende i denne finale. Coquard styrtede i Almeria i søndags, men slog sig ikke og bør være klar til at vinde denne etape.

Hans store rival bliver Moreno Hofland , der bør få sin første chance som Lotto Soudal-sprinter. Det er et paradoks, at han ikke vandt ét eneste løb i 2016, for han spurtede faktisk bedre end nogensinde. I dette løb har han med Tosh van der Sande og Jasper De Buyst et af de bedste tog, hvilket er vigtigt i denne finale. Han er formentlig den eneste, der kan udfordre Coquard, når det kommer til topfart, og med et godt lead-out har han fine muligheder for at vinde.

Læs også

Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg

Roompot er til start med Raymond Kreder, der på papiret er en af de hurtigste afsluttere. Hollænderen har tradition for at være i god form fra sæsonstart, og det viste han på Mallorca, at han er igen i år. Hans positionering i Valencia var skidt, men normalt er han ikke dårlig i positionskampen. I dette løb er der færre sprintere, og det vil gøre det mindre hektisk. Kreder er under alle omstændigheder en af de få, der kan tage kampen om med de to favoritter.

Fabio Felline er ikke ren sprinter, og normalt vil denne etape være for flad. Han er imidlertid en af de hurtigste i et felt, der ikke har mange sprintere. Han er ikke så hurtig som de bedste, men i en teknisk finale som denne handler det om mere end fart. Selvom han ikke har meget støtte, kan han måske positionere sig godt og dermed snyde de hurtigere folk.

Aidis Kruopis blev aldrig den topsprinter, han havde håbet på, men han viste sidste år, at han stadig kan blande sig på højeste niveau. Desværre er denne finale ikke ideel for ham, da han er dårlig til at positionere sig. Det ændrer imidlertid ikke på, at han er en af de allerhurtigste i dette felt og har farten til at vinde.

Daniel Hoelgaard fik ikke mange chance for at spurte i sit første år som professionel, men viste med en top 10-placering i Plouay, at han stadig har den fart, der gjorde ham meget succesfuld som U23-rytter. I dette løb bør han få chancen, men det er tvivlsomt, om han får den nødvendige støtte, da det vigtigste for FDJ er at sikre, at Pinot ikke taber tid i den tekniske finale.

Hofland er på papiret Lotto Soudals sprinter, men det kan ikke udelukkes, at man giver chancen til Jasper De Buyst. Belgieren har på stigningerne vist, at han er i sit livs form. Han er ikke så hurtig som Hofland, men er det ham, der er bagerst i et af de bedste tog, kan han måske vinde i en teknisk finale som denne.

Bahrain-Merida vil give chancen til deres nyprofessionelle Ivan Garcia Cortina, der er sprinter og klassikerspecialist. Han var ofte fremme i spurterne på U23-niveau, men han er ikke ren sprinter og får det svært mod de hurtigere folk. Vi er imidlertid spændte på at se ham på dette niveau.

Endelig vil vi pege på en anden nyprofessionel. Edward Planckaert bør få sin chance på Sport Vlaanderen, efter Amaury Capiot udgik. Han viste sidste år i U23-løbene, at han har farten til at blande sig i de store spurter, og også han bliver spændende at følge her.

Roman Maikin, Georg Preidler, Eduard Prades, Jerome Baugnies, Floria Senechal, Macie Paterski og Dennis Van Winden kan alle tænkes at blande sig i spurten, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Moreno Hofland, Raymond Kreder

Outsidere: Fabio Felline, Aidis Kruopis, Daniel Hoelgaard

Jokers: Jasper De Buyst, Ivan Garcia Cortina, Edward Planckaert

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Volta ao Algarve - 4. etape

Ruten

Før 2016 lå kongeetapen til Alto do Malhao altid på næstsidste dag, mens sprinterne fik det sidste ord. Sidste år blev der byttet rundt på de to etaper, og det format har man valgt at gentage i 2017. Derfor får de hurtige afsluttere deres anden og sidste chance om lørdagen, inden klatrerne afgør løbet på søndagens sidste etape.

For andet år i træk afsluttes den anden sprinteretape i byen Tavira, der før 2016 senest havde været målby for en linjeløbsetape i 2012 og en enkeltstart i 2013. Med sine 203,4 km er 4. etape løbets længste, men der er stort set ingen terrænmæssige udfordringer. Fra starten i Almodovar køres først en omgang på en flad 27 km lang rundstrækning, hvorefter rytterne dyster om point i den første indlagte spurt. Herefter sættes kursen mod nordøst gennem tilsvarende fladt terræn, indtil man når en nationalpark, hvorfra man bevæger sig mod sydøst og mod Middelhavskysten. I nationalparken venter den anden indlagte spurt efter 100,1 km samt dagens eneste stigning, der er i kategori 4 og stiger med 5,6% over 1800 m. Toppen nås efter 102,4 km, og herefter venter en småkuperet del, mens man fortsætter ud mod vandet.

Kysten nås endelig i Castro Marim på grænsen til Spanien efter 173,1 km, hvor dagens tredje og sidste indlagte spurt venter. Herfra bevæger man sig langs vandet mod vest, hvoraf de sidste 13 km foregår ad kystvejen. Der er kun en ganske lille bakke til at bryde monotonien i det flade terræn, men den har top med 18 km til mål. Herefter venter en nedkørsel samt fladt terræn. Finalen byder på passage af en rundkørsel med 2700 m til mål, et venstresving i en anden rundkørsel 1400 m fra stregen samt en sidste rundkørsel med bare 700 m til mål. De sidste 2 km er hovedsageligt faldende, men de sidste 400 m stiger med 4,5%.

Sidste år var det Marcel Kittel, der slog Wouter Wippert og Jens Debusschere i dette opløb. I 2013 vandt Tony Martin en enkeltstart i Tavira, mens Gerald Ciolek og André Greipel tog spurtsejre i henholdsvis 2012 og 2011. Sebastien Rosseler vandt fra et udbrud i 2010, og Alberto Contador og Stijn Devolder vandt i 2009 og 2008 enkeltstarter. Forud for det vandt Marco Zanotti massespurter i både 2007 og 2006, og Bernhard Eisel var hurtigst i 2005. Lance Armstrong vandt en enkeltstart i 2004, men byen var også vært for løbet hvert år forud for Armstrongs sejr.

Vejret

Rytterne er begunstiget af fantastisk vejr til årets løb. Lørdag byder på solskin og 19 grader. Der vil være en let vind fra vest og nordvest. Det betyder sidevind og medvind på første del af etapen og dernæst et langt stykke med sidevind og sidemedvind. Mod slutningen kører man ind i sidemodvind langs kysten. I finalen vil der være sidemodvind, indtil man drejer ind i modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Primoz Roglic kørte igen en fremragende enkeltstart og levede til fulde op til sin status som vores forhåndsfavorit til den samlede sejr. Nu udestår blot det store slag på Alto do Malhao, men i lyset af hans klatreopvisning på 2. etape synes det utænkeligt, at han kan trues af sine rivaler.

Inden vi kommer så langt, skal vi imidlertid være vidne til endnu et opgør mellem de mange topsprintere i feltet. 4. etape er sidste chance for sprinterne, så det synes usandsynligt, at de mange stjerner vil lade denne mulighed gå deres næse forbi. Dermed kan vi vente en massespurt, og da der ikke er meget vind, bør det bliv en helt klassisk sprinteretape, hvor LottoNL-Jumbo, Lotto Soudal, Quick-Step og måske Dimension Data og FDJ vil sikre, at det hele bliver samlet forud for finalen.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Selve spurten foregår op ad bakke, og det kunne åbne døren for klassikerryttere og puncheurs, men sidste års udgave af etapen, der havde samme finale, viste, at det er en etape for de store sprintere. Ikke desto mindre er finalen så stejl, at det giver en ganske anderledes spurt end vanligt. Samtidig er finalen igen teknisk, og det er umuligt at vinde, hvis man ikke er langt fremme i sidste sving. Det gør lead-outs meget vigtige.

Fernando Gaviria vandt det første sprinteropgør, og colombianeren er igen vores favorit. Ganske vist fungerede lead-outet slet ikke perfekt i onsdags, men Gaviria viste igen, at han er fremragende til at manøvrere på egen hånd. Samtidig har han på papiret feltets bedste tog med Matteo Trentin og Maximilano Richeze, og dermed har han alle forudsætninger for at være velplaceret forud for sidste sving. Gaviria har vist, at han har farten til at slå alle på flad vej, men som han viste sidste år i Tirreno er han om muligt endnu mere uhyggelig, når det går op ad bakke. Dermed er denne finale ideel for den stærke colombianer. Hvis han bare er i en nogenlunde position i finalen, bør det blive til endnu en sejr til Quick-Step.

Hans største rival er nok Mark Cavendish. Briten valgte på 1. etape at køre for Edvald Boasson Hagen, men da nordmanden nu er ude af klassementet, har holdet gjort det klart, at det lørdag er alle mand for Cavendish. Hans problem er, at hans tog slet ikke er på niveau med de bedste, men han har stadig Boasson Hagen og Scott Thwaites i finalen. Samtidig er han en mester i at navigere på egen hånd, og den tekniske finale er ikke en ulempe. Den stigende finale er ikke ideel, men han har før vundet hårdere spurter - eksempelvis da han blev verdensmester i Danmark. Han er en af de få, der har farten til at slå Gaviria.

Det samme har André Greipel. Tyskeren var sandsynligvis kommet forbi Gaviria på 1. etape, hvis ikke han var blevet tvunget til at stoppe sin spurt. Han må være opsat på revanche. Den tekniske finale er bestemt ikke ideel for en mand, der traditionelt har meget svært ved at positionere sig, men med Jurgen Roelandts, Jens Debusschere og Nikolas Maes har han klart et af de bedste tog. De gjorde et godt stykke arbejde i onsdags, og kan de gøre det igen, er Greipel hurtig nok til at vinde. Han foretrækker at spurte op ad bakke, men måske er denne en smule for stejl til at passe ham perfekt.

Det er til gengæld en stor fordel for John Degenkolb, der elsker finaler som denne. Normalt er han ikke hurtig nok til at slå de største sprintere, men i denne finale har han en chance. Samtidig har Trek et helt fabelagtigt tog. Det fungerede ganske vist ikke på 1. etape, men på papiret har de styrken til at aflevere tyskeren helt i front. Sker det, kan han sagtens vinde denne etape.

Det samme kan Arnaud Demare. Franskmanden er ligeledes specialist i at spurte op ad bakke, hvilket han viste ved to gange at slå Alexander Kristoff i sådanne finaler i Besseges. Tidligere ville han ikke have haft en chance i så teknisk en finale, hvor han ville betale prisen for sin dårlige positioneringsevne. Nu har han imidlertid fået verdens måske bedste lead-out man, Jacopo Guarnieri, til at støtte sig. Det fungerede ikke for dem i onsdags, men kan Guarnieri føre Demare frem, er franskmanden skræmmende i en sådan finale.

Nacer Bouhanni var tæt på sejren på 1. etape, hvor hans Cofidis-tog vandt kampen mellem de store hold. Desværre viste etapen også, at franskmanden som vanligt mangler den sidste topfart i februar. Han er ikke dårlig til at spurte op ad bakke, men han er heller ikke decideret specialist. Vi tvivler lidt på, at han har formen til at vinde her. Omvendt er han en af de allerhurtigste, og med et fremragende tog i en teknisk finale, der passer ham godt, kan det ikke udelukkes, at han med god positionering alligevel kan vinde.

Dylan Groenewegen er klart en af feltets hurtigste, men selvom han har vundet Brussels Cycling Classic på en bakke, er han ikke decideret specialist i sådanne finaler. Samtidig virker LottoNL-Jumbo-toget ikke helt skarpt, selvom de på papiret har masser af muskelkraft. I morgen skal de også tage sig af Roglic, og det kan koste en ellers formstærk Groenewegen den støtte, der skal give ham en chance i en finale, der ikke er ideel.

Det er den til gengæld for Carlos Barbero . Spanieren er slet ikke hurtig nok til at matche de bedste i en flad spurt, men han er specialist i en finale som denne. Han er ganske god til at positionere sig, men mangler alligevel et hold i en så hektisk finale. For at vinde skulle finalen nok samtidig have været hårdere.

Læs også

Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye

Baptiste Planckaert er ikke ren sprinter, men i en hård finale som denne kan han blande sig. Han er fremragende til at positionere sig, og Katusha gjorde det fremragende på 1. etape. Kan de igen aflevere ham langt fremme, kan Planckaert slutte i top 3, selvom han næppe er hurtig nok til at vinde.

Endelig vil vi pege på Wouter Wippert. Hollænderen blev sidste år nummer 2 på denne etape, og dermed har han vist, at han kan håndtere denne finale. Desværre er en stigende spurt bestemt ikke til hans fordel, og han er samtidig dårlig til at positionere sig. Cannondale har imidlertid masser af muskelkraft, og Wippert er på papiret meget hurtig. Lykkes deres lead-out, er en podieplads mulig.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, André Greipel

Outsidere: John Degenkolb, Arnaud Demare, Nacer Bouhanni

Jokers: Dylan Groenewegen, Carlos Barbero, Baptiste Planckaert, Wouter Wippert

Tour du Haut-Var - 1. etape

Ruten

I år arrangørerne sammensat en helt ny åbningsetape, der synes at være en perfekt mulighed for de puncheurs, der elsker terrænet i Tour du Haut-Var. Selvom det meste etapen kun er småkuperet, har man ved at placere målstregen på toppen af en bakke sikret sig, at det vil være de eksplosive typer, der excellerer, og det kan muligvis endda lade sig gøre at vinde et par sekunder i finalen.

Etapen er 153,7 km lang og fører feltet fra Le Cannet des Maures til St Paul en Foret. I den første fase bevæger man sig hovedsageligt mod øst gennem fladt terræn, inden man sætter kursen mod nord og siden nordøst. Etapen bliver mere kuperet, når man rammer kategori 3stigningen Col du Blavet, der har top efter 67,9 km, og herefter venter flere mindre bakker, mens man nærmer sig målbyen. Den stejle Mur de Montauroux, der stiger med helt op til 20%, er ikke kategoriseret, men udgør en hård udfordring med 59,3 km til mål, og herefter venter den mindst lige så stejle kategori 2-stigning Mur de Fayence med 49,9 km igen. Herefter bliver terrænet en anelse nemmere på det sidste stykke frem mod St Paul en Foret.

Målstregen krydses første gang efter 122,7 km, og herefter afsluttes etapen med en omgang på en 31 km lang rundstrækning i området nord for byen. Det er hovedsageligt en flad affære med en lille gradvis opkørsel midtvejs. Herefter går det ned af bakke tilbage mod St Paul en Foret, hvor etapen afsluttes med en hård finale. De sidste 4 km stiger således svagt, og det bliver stejlere og stejlere, inden det kulminerer på sidste kilometer, hvor den gennemsnitlige stigningsprocent er 6,6%.

St Paul en Foret var sidst vært for et stort løb i 2010, hvor Julien El Fares vandt en etape i Middelhavet Rundt på en dag med meget dårligt vejr. Således blev alle tidsforskelle neutraliseret grundet de vanskelige forhold.

Læs også

Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv

Vejret

Rytterne kan glæde sig over perfekt vejr. Der vil være solskin og 14 grader samt en svag til let vind fra øst. Det giver modvind og sidemodvind det meste af dagen, indtil man når rundstrækningerne i finalen. Her vil vinden kommer fra alle retninger, men der vil være sidemodvind på de sidste kilometer frem mod mål.

Favoritterne

Etaper i Tour du Haut-Var er typisk meget vanskelige at kontrollere, men dette års nye åbningsetape bør være ret forudsigelig. Etapen er ikke særlig svær trods inklusionen af de to stejle mure i anden halvdel, og dermed skulle det være muligt for favoritholdene at holde det samlet til en spurt, specielt fordi der stort set ingen vind er. Vi kan således vente, at de bedste puncheurs skal slås om sejren på den sidste bakke, der er perfekt for eksplosive typer. Da der ikke er bonussekunder i løbet, og afslutningen på 2. etape er flad, er dette den bedste chance for at vinde tid, og kan man gøre en forskel på bare ét sekund her, kan det meget vel være nok til den samlede sejr, hvis man kan følge de bedste på løbets hårde 2. etape.

Dermed forventer vi en relativt klassisk etape med et tidligt udbrud, der bliver kontrolleret af FDJ og Ag2r, måske med hjælp fra Fortuneo og Delko. BMC har et stærkt hold uden en decideret favorit og bør være ivrige efter at angribe i finalen. I sidste ende bør det imidlertid blive en afslutning for de bedste puncheurs.

Her sætter vi vores penge på den meget formstærke forsvarende mestr, Arthur Vichot. Igen i år synes den franske mester at have ramt formen perfekt fra sæsonstart. Således vandt han GP Marseillaise ved at slå en lille gruppe klassikerspecialister i en spurt på flad vej, og efter at have misset Etoile de Besseges på grund af sygdom var han i søndagens Trofeo Laigueglia igen en af de stærkeste. Det var således kun en kikset spurt, der forhindrede, at han sluttede bedre end nummer syv.

Vichot han er en solid puncheur og automatisk en af favoritterne til at vinde denne etape, specielt i den nuværende form. Der er ganske vist større specialister i feltet, men Vichot synes at have et overtag, hvad form angår. Derudover har han i Anthony Roux den perfekt lead-out man til en finale som denne. Derfor tror vi, at den franske mester tager årets anden sejr.

På papiret er løbet skræddersyet til Samuel Dumoulin , og havde vi garanti for, at veteranen var i topform ville han være vores storfavorit til denne sejr. Hans sejr i sidste års GP Plumelec var endnu en understregning af, at han er en af de allerbedste i en finale som dennne, og er han på 100%, bliver han meget svær at slå her. Han satser imidlertid i år på at skubbe sin formtop en anelse, og i Marseille var han ikke i stand til at følge de bedste. Han viste imidlertid fremgang i Besseges, og hvis han nærmer sig topformen, vinder han denne etape.

En anden meget formstærk rytter er Mauro Finetto, der igen har fået chancen på et professionelt hold efter i årevis at have været en af de allerbedste ryttere i de italienske endagesløb. Finetto er stærk i kuperet terræn og hurtig i en spurt op ad bakke, og dermed passer dette løb ham helt perfekt. Han var med de bedste hjem i Marseille, hvor han imidlertid kiksede i spurten, var en af de stærkeste i Besseges og imponerede stort i søndagens Trofeo Laigueglia, hvor han trods deltagelse i et stærk femmandsudbrud stadig havde kræfter til at sidde med de bedste på den sidste stigning, selvom han blev hentet i bunden. Til slut spurtede han sig til en tredjeplads, kun overgået af Fabio Felline, der var kørt solo, samt Romain Hardy. Det dokumenterer, at han er i absolut storform, og han er naturligt en af favoritterne til at vinde denne etape.

Francesco Gavazzi vinder slet ikke så meget, som han burde, men han er en af de mest stabile ryttere i terræn som dette. Således findes der stort set ikke et italiensk endagesløb, hvor han ikke kører i top 10, og da Tour du Haut-Var er meget lig de fleste italienske klassikere, er det ikke overraskende, at han også her er blandt favoritterne. Han er ikke helt så stærk i en spurt op ad bakke som på flad vej, men han har før vundet i en hård finale i Tour of Beijing. Formen er i hvert fald god nok til at blande sig.

Supertalentet Lilian Calmejane var ubetinget den stærkeste rytter i Etoile de Besseges, som han vandt samlet, og han høstede stor ros for sin suveræne kørsel. Desværre styrtede han i Lagueglia, men han skulle ikke have slået sig. Han er ikke specielt hurtig i en spurt på flad vej, men i en puncheur-afslutning som den på 1. etape er han skarp. Med sin fremragende form kan han sagtens vise sig som bedste mand lørdag.

Efter sit gennembrud i sidste års Vuelta er i 2017 Romain Hardy fortsat, hvor han slap. Han var blandt de bedste i Etoile de Besseges og viste herefter markant fremgang, da han spurtede sig til en andenplads bag den suveræne Felline i Laigueglia. Her viste han, at hans form er opadgående, og da han kan spurte op ad bakke, har han mulighed for at vinde. Problemet er, at der sandsynligvis er hurtigere folk i denne type finale, men med den nuværende form kan han sagtens overraske

BMC stiller til start med et af de stærkeste hold, men de mangler den indlysende favorit. Deres bedste kort er Silvan Dillier , og det er faktisk slet ikke umuligt, at schweizeren kan ende med sejren. Mange vil således huske, at Dillier sidste år blev nummer 3 på Hatta Dam i Dubai Tour, og det viser, at han er meget stærk i en spurt op ad bakke. På papiret er der hurtigere folk, men når det kommer til power er han en af de stærkeste.

På papiret er løbet skræddersyet til Julien Simon, der er specialist i at spurte op ad bakke. Desværre synes Cofidis-rytteren ikke at være i sin bedste form, og han skal vise betydelig fremgang, hvis han skal gøre sig håb om at vinde samlet. På den anden side var han ikke dårlig i Marseille, og hans pauvre resultat i Valencia kan skyldes de mange styrt, der plagede det løb. Hvis han er i form, er han en af de store favoritter.

Med en andenplads i Marseille fik Maxime Bouet en drømmedebut for Fortuneo, men desværre blev han efterfølgende syg. Det kostede tilsyneladende lidt af formen, og han var ikke på samme niveau i Laigueglia. Med en løbsdag i benene må han imidlertid nærme sig sit tidligere niveau, og sker det, vil han være blandt de stærkeste her. Han er ikke langsom, og i en hård finale som denne kan han måske med sin power føre forskellen.

Endelig vil vi pege på Pierre Latour, Damiano Caruso, Romain Combaud og Brent Bookwalter. Alle er de gode på korte stigninger som denne. Ingen af dem er langsomme, men da de ikke vinder en spurt, skal de foregribe favoritterne. Det kan imidlertid sagtens lade sig gøre i en finale som denne, hvor det kan blive svært at holde det samlet på den sidste bakke.

Feltet.dks vinderbud: Arthur Vichot

Øvrige vinderkandidater: Samuel Dumoulin, Mauro Finetto

Outsidere: Francesco Gavazzi, Lilian Calmejane, Romain Hardy

Jokers: Silvan Dillier, Julien Simon, Maxime Bouet, Pierre Latour, Damiano Caruso, Romain Combaud, Brent Bookwalter.