Optakt: Lørdagens etaper i Belgien og Norge

Lørdag gælder det 4. etape i både Belgium Tour og Tour des Fjords. Du finder optakterne nedenfor.

Du kan læse overordnede optakter til Belgium Tour og Tour des Fjords.

Belgium Tour - 4. etape

Ruten

Belgium Tour er karakter af en sammensætning af en stribe klassikere, og det betyder, at der altid bydes på en vanskelig etape i Ardennerne. Sværhedsgraden har varieret fra år til år, men i år har man sammensat en rigtig modbydelig rute, der er en nærmest tro - ganske vist forkortet - udgave af 2016-udgaven af Liege-Bastogne-Liege. Således er finalen med Cote de la Roche-aux-Faucons, Cote de Saint-Nicolas og den brostensbelagte Rue Naniot, der kortvarigt blev introduceret i den belgiske klassiker, fuldstændig identisk med den, der blev benyttet i La Doyenne for 12 måneder siden, og det betyder, at man i år skal være en meget god klatrer for at kunne finde Belgiens nationale rundtur. Dog har man flyttet målområdet, således at stigningerne kommer en anelse længere fra stregen, og det er således ikke det klassiske, stigende opløb kendt fra den belgiske klassiker.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Etapen er i alt 170,0 km lang og både starter og slutter i Liege-forstaden Ans, der er kendt som mål for Liege-Bastogne-Liege. Den består af en tur ud i det kuperede terræn sydøst for Liege. Etapen starter dog relativt tilforladeligt, idet hovedsagelig er fladt i den indledende fase, hvor man kører mod sydvest og siden sydøst ned mod etapens sydligste punkt. Undervejs skal man efter 21 km over Aux Houx (2,2 km, 6,5%, max. 9%), mens Cote de Fraiture (2,6 km, 5,2%, max. 10%9 og Cote de Chambralles (1,55 km, 9,5%, max. 20%) venter efter hhv. 48,4 km og 57,7 km. De er adskilt af den første Primus-spurt, der kommer efter 51 km. Derudover venter der nogle lange opkørsler, men terrænet er ikke for vanskeligt

Efter rejsen mod syd vender man rundt, og turen hjem mod Liege er betydeligt vanskeligere. Således krøller man rundt i terrænet for at finde en masse stigninger, hvoraf flere er kendt fra Liege-Bastogne-Liege. Det gælder eksempelvis for de to første udfordringer, Cote de la Vecquee (6,2 km, 4,9%, max. 7,6%) og Cote de Maquisard (2,9 km, 5%, max. 7,3%), der er placeret efter hhv. 89 og 104 km. Umiddelbart efter den anden Primus-spurt efter 124,5 km melder Cote Rue de Lince (1,3 km, 5,4%, max. 10,9%) og Thier des Forges (1,9 km, 6.1%, max. 14%) sig, og de er således placeret efter hhv. 125,7 og 134,4 km.

Finalen starter for alvor, når man rammer ruten, der er kendt fra Liege-Bastogne-Liege. Med 25,7 km skal man således over den frygtede Cote de la Roche-aux-Faucons (1,5 km, 9,9%, max. 16%), der spiller en særlig rolle, fordi den gyldne kilometer er placeret på bakken. Herefter venter det velkendte, hovedsageligt faldende stykke frem til Cote de Saint-Nicolas (1,3 km, 7,6%, max. 15), der kommer med 13,1 km til stregen, bare 1200 m inden dagens sidste Primus-spurt. Den sidste udfordring er den brostensbelagte Rue Naniot (600 m, 7,8%, max. 15%) med 8,5 km igen. Herefter afviger man fra Liege-ruten ved igennem fladt terræn at bevæge sig frem mod mål. Der venter en 1 km lang bakke, der stiger med ca. 6%, med 5 km til mål, men derefter er det fladt. Finalen er teknisk med mange skarpe sving på de sidste 3 km. På den sidste kilometer er der imidlertid kun ét sving med 300 m til stregen.

Ans er som bekendt kendt som målby for Liege-Bastogne-Liege, men har derudover ikke været benyttet som afslutning til et stort cykelløb i det seneste årti. I år var det som bekendt Alejandro Valverde, der vandt den belgiske klassiker foran Daniel Martin og Michal Kwiatkowski. Sidste år, hvor Rue Naniot blev anvendt i finalen, vandt Wout Poels foran Michael Albasini og Rui Costa.

Vejret

Den ekstreme varme, der har været varslet, har meldt sin ankomst. Lørdag byder på fuld solskin og en temperatur på 32 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Et giver hovedsageligt modvind i første halvdel og medvind på hjemturen. Efter Roche-aux-Faucons er der medvind rem til Rue Nanior, hvorefter der er sidemedvind. Med 1200 m kommer et kort modvinsstykke, inden der igen er sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Med en på alle måder fantastisk præstation viste Wout Van Aert, at hans sejr på sidste års prolog ikke var noget tilfælde, og han har vist, at det ikke er uden grund, at han har udnævnt de belgiske enkeltstartsmesterskaber som sit store landevejsmål i år. Inden da skal han imidlertid først færdiggøre arbejdet i dette løb, hvor han nu har en fremragende chance for at bekræfte landevejspotentialet ved at vinde sit hjemlands største etapeløb.

Det bliver imidlertid ikke let. Selvom Belgium Tour har budt på svære etaper, er det vanskeligt at erindre, at man har haft så vanskelig en kongeetape. I sagens natur er dette en etape for de sande Ardenner-specialister, der sandsynligvis vil starte en kamp fra Roche-aux-Faucons, hvor de bedste vil gøre forskellen. I finalen er der lidt længere fra sidste stigning til mål, end det er tilfældet i den belgiske klassiker, men da niveauet er lavere, vil vi sandsynligvis se et endnu mere selektivt løb. Finalen er hård nok til at stærkeste mand kan køre alene hjem, og under alle omstændigheder vil der efter sidste stigning næppe være mere end 5-10 ryttere i spil til både etapesejren og den samlede triumf. Etapen er så hård, at man kan undre sig over, at en mand som Matthias Brändle er mødt op med klassementsambitioner. Ganske vist viste han i dag fremragende form, men det vil være en mindre sensation, hvis den store østriger kan matche klatrerne i dette terræn.

Etapens profil passer imidlertid godt til Van Aert, der før har vist, at han kan begå sig på stigninger som disse. Problemet er hans hold. Quick-Step, Katusha og Lotto vil hurtigt kunne isolere ham og placere flere ryttere i frontgruppen. Efter Roche-aux-Faucons forventer vi, at kun de stærkeste vil være tilbage, og hvis de store hold angriber ham på skift, kan han få det svært.

Med den bagende hede og de mange stigninger forventer vi et udskilningsløb, hvor Quick-Step og Lotto vil forsøge at gøre det så hårdt som muligt og forhindre udbruddet i at holde hjem. Begge hold vil gerne have bonussekunder på den gyldne kilometer, der ligger på Roche-aux-Faucons, og derfor vil de sikkert skabe samling inden da. Her forventer vi, at Gilbert vil sætte et stort angreb ind, og efter toppen vil der sandsynligvis kun være en lille gruppe tilbage.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Hvad der herefter vil ske, er et åbent spørgsmål. Der er ikke et meget stærkt hold med mange klatrere til start, og derfor kan det blive meget svært at kontrollere. Derfor er det bestemt muligt, at en outsider benytter manglen på kontrol til at tage en solosejr. Det er også muligt, at den stærkeste kan køre alene hjem på en af Rue Naniot eller Saint-Nicolas, eller at det skal afgøres i en spurt i en eksklusiv favoritgruppe. Man skal imidlertid være en meget god klatrer for at kunne begå sig.

Det er dog svært ikke at pege på Philippe Gilbert som favorit. Selvom han ikke har kørt længe, viste han på 2. etape, at formen bestemt ikke er dårlig. Det bekræftede han med en fin enkeltstart i dag, og nu kommer vi til den etape, der passer ham bedst. I år har han været bedre end længe, og selvom han næppe er på 100% endnu, bør han være den stærkeste i dette felt. Samtidig er han blandt favoritterne normalt den hurtigste i en spurt, og han er den med de største chancer for at køre alene hjem fra en af de to sidste stigninger. Han kan regne med at have Petr Vakoc til at kontrollere tingene for sig i finalen, og derfor tror vi på Gilbert.

Vi vil faktisk ikke udelukke, at Wout Van Aert viser sig at være endnu stærkere. Problemet for belgieren er, at hans hovedmål er den samlede stilling, og han kan blive tvunget til at skulle arbejde så hårdt, at han kommer til at mangel lidt i finalen. På den anden side var han muligvis den stærkeste på Kemmelberg i torsdags, og dette terræn burde passe ham lige så fint. Samtidig er han så hurtig på stregen, at han er i stand til at slå Gilbert, og dermed kan han vinde på i en spurt eller ved at køre alene hjem.

Tiesj Benoot er mest kendt for sine meritter på brostenene, men han er også fremragende i mere kuperet terræn. Det har han vist i bjergene i Dauphiné og med en andenplads på kongeetapen i Polen Rundt. I et felt, der ikke er superstærkt, bør han være en af de bedste, også selvom han ikke er vild med varmen. Han er netop kommet ned fra højderne og har vist, at formen er ganske god. Som ventet mistede han lidt tid på dagens enkeltstart, og derfor vil han have en frihed, der måske kan give ham sejren. Da han også er hurtig i en spurt, har han flere muligheder.

Hurtig er også Oliver Naesen, der ikke uventet var blandt de bedste på 2. etape. Det store spørgsmål er, om denne etape trods alt er lidt for hård for ham. Det er således ikke uden grund, at han ikke har satset på Ardennerklassikerne, og stigningerne her kan vise sig at være en anelse for stejle. På den anden side bliver han ved md at overraske, og i dette løb er feltet ikke meget stærkt. Med sin gode spurt vil han samtidig have gode chancer, hvis en gruppe skal afgøre det.

Med Simon Spilak, Rein Taaramae og Tony Martin har Katusha tre stærke klatrere, der alle burde kunne være med fremme i finalen. Dermed kan de meget at ende i en overtalssituation, hvor de vil være i stand til at angribe på skift. Alle viste de fornuftig form på dagens enkeltstart, og derfor må man formode, at de vil være at finde langt fremme. Martin har det problem, at rivalerne vil mandsopdække ham, men til gengæld er han den stærkeste. Størst fidus har vi til Spilak, der kørte en overraskende god enkeltstart og har tabt en del tid. Holdet har også Maurits Lammertink, hvis form er mere usikker, men som vil have gode chancer i en spurt.

Jelle Vanendert har i år været ganske velkørende, og det var overraskende at se ham fremme på 2. etape, der normalt ikke ville passe ham. Nu befinder vi os i hans terræn, hvor han sammen med Benoot udgør en farlig duo. Som ventet har han tabt tid på enkeltstarten, som vil kunne give ham friheden til at angreb.

Endelig vil vi pege på Florian Senechal, Iuri Filosi og Elie Gesbert , der alle har vist god form og burde være på hjemmebane i dette terræn.

Feltet.dks vinderbud: Philippe Gilbert

Øvrige vinderkandidater: Wout Van Aert, Tiesj Benoot

Outsidere: Oliver Naesen, Simon Spilak, Rein Taaramae, Tony Martin

Jokers:  Jelle Vanendert, Maurits Lammertink, Florian Senechal, Iuri Filosi, Elie Gesbert

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Tour des Fjords - 4. etape

Ruten

En af løbets klassikere er finalen i Sandnes, der har været benyttet i de seneste to år og har vist sig at være en af nøgleetaperne. Begge gange er det lykkedes små grupper at køre væk på en hård bakke i finalen, og det er såmænd de to Kragh Andersen-brødre, der har vundet de to udgaver. Igen i år vender samme afslutning tilbage og giver de eksplosive puncheurs deres bedste mulighed for at skabe noget udskilning.

I alt byder etapen på 162,4 km mellem Stavanger og Sandnes. Første del består af en smuk, helt flad tur langs kysten forbi dagens første spurt, der kommer efter 29,1 km. Herefter kører man ind i landet mod sydøst og øst, og det gør terrænet mere kuperet. Således venter der en kategori 3-stigning i Fjermestad med top efter 65,4 km, inden man kommer til dagens sidste spurt efter 77,5 km. Kort efter sætter man kursen mod nord ud mod vandet, og derfor skal man over kategori 2-stigningen Seldal efter 99,6 km.

Mod slutningen følger man igen den flade kyst hele vejen frem til Sannes, hvor rundstrækningen rammes efter 134,4 km. Her skal man over den 800 m lange kategori 3-stigning Bakken for første gang - ganske vist er der ikke bjergpoint denne gang - inden man efter 139,4 km krydser målstregen for første gang. Etapen afsluttes nu med to omgange på den 11,45 km lange rundstrækning. Den er stort set flad, men den inkluderer den lille stigning, der har top 3,8 km fra stregen. Herefter venter en skarp nedkørsel frem til de sidste 2,2 km, der er helt flade. Man skal lige igennem to rundkørsler på den sidste kilometer, inden man drejer til højre i en tredje med 200 m til stregen. Der er bjergpoint på spil ved anden passage af stigningen.

Finalen blev første gang brugt i 2015, hvor det lykkedes en lille gruppe på 6 mand med at køre væk på stigningen, inden Søren Kragh Andersen vandt spurten foran Amets Txurruka og Michael Olsson. Sidste år lykkedes det bror Asbjørn at gentage bedriften ved i finalen sammen med Bjørn Tore Hoem at køre væk fra en lille gruppe, der havde skilt sig ud på bakken. I 2009 blev Kurt Asle Arvesen norsk mester i Sandnes, mens Steffen Kjergaard tog enkeltstartstitlen samme sted i 2003.

Vejret

Efter en våd start er foråret kommet til Norge. Lørdag bliver en fantastisk solskinsdag med en temperatur på 23 grader. Der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver modvind på første del, dernæst sidevind, så medvind og til sidst sidemodvind på vej mod Sandnes. I finalen vil der være medvind frem til de sidste 2200 m, hvorefter der er modvind frem til opløbsstrækningen, hvor der vil være sidevind.

Favoritterne

Endelig lykkedes det favoritholdene at kontrollere en etape, og endelig lykkedes det Edvald Boasson Hagen at få den etapesejr, der måtte komme før eller siden. Dermed sikrede han sig 10 vigtige bonussekunder, der betyder, at han nu igen kan drømme om den samlede sejr. Bonussekunder for yderligere to etapesejre er imidlertid endnu ikke nok til at fravriste Dries Van Gestel føringen, og derfor skal han enten have den overraskende stærke belgier sat eller vinde tid i en indlagt spurt.

Han har imidlertid ganske gode muligheder for at komme af med sin rival på lørdagens etape, der uden tvivl er kongeetapen. Da dette er tredje besøg i Sandnes ved vi nu, hvad vi skal forvente. Det er endnu ikke lykkedes at holde det samlet til en spurt, og derfor peger alt på, at en lille gruppe vil køre væk i finalen. Stigningen er stejl, men relativt kort. Det siger meget om sværhedsgraden, at en stærk sprinter som Alexander Kristoff sidste år kunne følge de bedste, men blev sat for to år siden. Det betyder, at etapen har Edvald Boasson Hagen skrevet ud over det hele, idet nordmanden kan køre alene hjem, vinde i en spurt fra en lille gruppe eller tage sejren i en reduceret massespurt, og der er ingen tvivl om, at Dimension Data vil satse alt på, at deres stærke nordmand skal køre sig i førertrøjen på denne etape.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Den store udfordring bliver at kontrollere løbet. Det har vist sig at være overordentligt vanskeligt med de små seksmandshold. Lørdag regner vi imidlertid med, at det kan lade sig gøre at hente det tidlige udbrud. Også LottoNL-Jumbo og Coop vil være interesserede i bonussekunder, og derfor burde der være interesse i at kontrollere den relativt lette tidlige del af løbet.

Den store udfordring bliver at holde det hele samlet på rundstrækningen, hvor det er helt oplagt, at LottoNL-Jumbo vil forsøge at angribe allerede ved de to første passager. Det vil sætte Dimension Data under pres. Alle ved, at Boasson Hagen bliver meget svær at slå, hvis det hele skal afgøres på sidste tur på stigningen, der er som skræddersyet til den stærke nordmand. Derfor vil der være mange, der vil forsøge sig inden.

Her kan Serge Pauwels vise sig at være en nøglerytter. Ikke overraskende viste belgieren på 2. etape, at han sammen med Pieter Weening og Boasson Hagen er løbets bedste klatrer. Ved at sende belgieren med i angreb og undlade at tage føringer kan man neutralisere mange angreb, og det vil på mange måder være den rigtige taktik. Samtidig vil Sport Vlaanderen, resten af Dimension Data og Coop forsøge at kontrollere tingene bagfra, og derfor tror vi på, at det skal afgøres ved sidste passage af Bakken.

Det gør igen, igen Edvald Boasson Hagen til etapens favorit. På en kort, eksplosiv stigning som denne er han feltets i særklasse stærkeste rytter, og det vil ikke undre os, hvis han kører alene hjem på bakken. Selv hvis han har selskab, vil han være næsten umulig at slå i en spurt. Den store udfordring vil være at kontrollere det flade stykke i finalen, men her kan han med stor sandsynlighed regne med Pauwels’ hjælp. Derfor tror vi på norsk etapesejr igen.

Manden, der kan slå ham i en spurt, er August Jensen. Det norske talent har i de seneste to uger flere gange været tæt på, senest i dag, hvor han igen var med helt fremme i en finale, der egentlig burde have været for nem for ham. I morgen har han en langt bedre mulighed på en langt hårdere rute, hvor hans klatrestyrke kommer til sin ret. Hvis Boasson Hagen skal arbejde lidt for meget i finalen, kan Jensen måske lukrere på større friskhed til at tage sejren.

Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, og derfor forventer vi som sagt, at Dimension Data vil bruge Serge Pauwels offensivt. Det kan muligvis give belgieren en mulighed for at tage en sejr. På papiret er det vel kun Boasson Hagen, der på stigninger som disse er bedre end Tour de Yorkshire-vinderen, der på 2. etape viste god form. Hvis Dimension Data sender ham i offensiven, kan han sagtens ende med at tage en solosejr.

LottoNL-Jumbo har to gode klassementsbud i Lars Boom og Timo Roosen, der begge kunne være med på Bakken. Dermed kan de meget vel ende i en overtalssituation i finalen, og den vil de vide, hvordan man kan benytte offensivt. Ved at angribe på skift kan de tvinge Boasson Hagen og Jensen i defensiven. Specielt Boom er en farlig mand, fordi han er meget svær at hente, hvis han får et par meter, og fordi han er hurtig på stregen

Ikke uventet viste Pieter Weening på 2. etape, at han er en af feltets allerbedste på stigninger. Han mistede efterfølgende tid på den våde nedkørsel, men det kan nu give ham den frihed, han skal bruge til at angribe. Stigningerne er alt for eksplosive til at passe ham, men han viste så sent som i sidste uge, at han er god til at udse sig momenter, hvor han kan snige sig afsted. Roompot har også Nick van der Lijke, der burde være med de bedste, og som vil kunne tage sin chance i en spurt.

Den største chance for at slå Boasson Hagen har ryttere, der kan køre med de bedste sidste gang på bakken og derefter udnytte favoritternes kamp til at snige sig afsted, som Asbjørn Kragh gjorde det sidste år. Her vi pege på klatrestærke typer som Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Lennard Kämna, Wilmar Paredes, Lluis Mas og Carl Fredrik Hagen, der ikke har en chance i en spurt, men som er stærke nok til at spille en rolle i finalen. Også Paul Martens og Jetse Bol kan komme i spil, hvis en lille gruppe til slut skal spurte om sejren.

Feltet.dks vinderbud: Edvald Boasson Hagen

Øvrige vinderkandidater: August Jensen, Serge Pauwels

Outsidere: Lars Boom, Timo Roosen, Pieter Weening, Nick van der Lijke

Jokers: Andreas Vangstad, Bjørn Tore Hoem, Lennard Kämna, Wilmar Paredes, Lluis Mas, Carl Fredrik Hagen, Paul Martens, Jetse Bol