Optimistisk Dennis: Forhåbentlig er kvoten af uheld opbrugt

Så skete det igen: uheld kostede Rohan Dennis muligheden for at sikre sig et stort resultat. Først punkterede han på enkeltstarten i Richmond i 2015, sidste år ødelagde han en cykel ved OL i Rio, og senere styrtede han på et tidspunkt, hvor han var på vej mod en sikker sejr i Eneco Tour. I dag var det et dumt styrt på de regnvåde veje, der formentlig kostede ham en sølvmedalje ved VM i Bergen, på et tidspunkt, hvor australieren lignede den eneste reelle trussel mod ellers suveræne Tom Dumoulin.

Måske skulle man tro, at australieren var rødglødende af raseri over igen at se de mange forberedelser gå til spilde, men ganske overraskende tog en yderst positiv Dennis nederlaget i stiv arm, også selvom det blot var endnu et i en efterhånden lang række.

”Shit happens,” konstaterer han tørt i et eksklusivt interview med Feltet.dk ”Det var tørt i den ene side af tunnelen og vådt i den anden. Det var bare dårlig timing. Jeg regnede ikke med, at det var vådt i det sving. Jeg tog det med samme fart, som jeg ville gøre, hvis det var tørt. Jeg har haft en punktering, jeg har ødelagt en cykel, jeg er styrtet. Jeg kan ikke gøre meget ved det. Forhåbentlig har jeg opbrugt kvoten af uheld. I dag begik jeg selv en fejl. Næste år er et nyt år.”

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Forklaringen på den positive indstilling er formentlig den øvrige del af Dennis’ præstation. Dennis var nemlig den eneste, der tilnærmelsesvist kunne matche Dumoulin i den flade indledning, og på stigningen overgik han forventningerne. Ganske vist havde han allerede i et interview med Feltet.dk afsløret, at han ikke regnede med at miste væsentligt på den svære afsluttende stigning, Fløyen, men alligevel kunne han ikke skjule sin overraskelse over at have været tredjehurtigste klatrer efter Primoz Roglic og Dumoulin og markant hurtigere end en vis Chris Froome.

”Det er godt at vide,” siger han, da Feltet.dk informerer ham om tidsforkellene. ”Det viser, at det var rigtigt ikke at skifte cykel. Det viser også, at jeg skal arbejde på min position på landevejscyklen. Hvis jeg kan klatre sådan på min enkeltstartscykel, må der være noget galt på med min position på den anden cykel.”

At Dennis fokuserer så meget på klatrepræstationen, kan ikke undre. Han har nemlig sat sig som mål frem til udgangen af 2020 at se, om han kan udvikle sig til Grand Tour-rytter. Tempoevnerne er indlysende, og derfor er det evnerne i bjergene, der fortsat mangler at blive forbedret. Dagens resultat er derfor lovende i forhold til de langsigtede ambitioner - også selvom han erkender, at der fortsat er meget lang vej.

”Jeg kan klare 1-2 store bjerge, men når der er 3-4 stykker efter 4-5 timer, og der så kommer en stigning, der tager 40-60 minutter, har jeg lidt problemer,” siger han. ”Jeg skal arbejde på min styrke og min udholdenhed, når trætheden sætter ind. Og så er det et helt andet game i den tredje uge. Der er uge 1 og 2, og så er der uge 3, der er noget helt andet. Den skal jeg arbejde på. Jeg er god på de korte stigninger, der kræver punch, men der er helt sikkert noget at arbejde med.”

I år fik Dennis mulighed for at køre klassement som skyggekaptajn bag Tejay van Garderen i Giroen, men det endte skidt, da han - igen - styrtede og måtte udgå allerede i den første uge. Derfor er det ikke overraskende, at han igen har blikket rettet mod den italienske Grand Tour, men han er også indstillet på at ofre sig for holdet, hvis man på BMC vurderer, at hans støtte er påkrævet til sommer, når Richie Porte går efter en Tour-sejr på en rute, der inkluderer et vigtigt holdløb.

”Vi planlægger Grand Tour-sæsonen i december,” forklarer han. ”I øjeblikket udelukker jeg ikke endnu en Giro. Det vil være godt at kunne give den endnu et skud og køre min egen chance. Men at være del af et hold med en flyvende Richie, der kan vinde den gule trøje, vil være fantastisk. Hvis ikke jeg kan bære den gule trøje i Paris, ville det være stort at være på hold med en, der kan.”

Foreløbig handler det dog om hvile for Dennis, men trods dagens uheld er det med ekstra selvtillid, at han drager tilbage til Australien. Næste kapitel i historien om hans stadig bedre klatreevner skrives formentlig i Italien eller Frankrig om et lille års tid.