Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Vuelta a San Juan

Optakt: 1. etape af Vuelta a San Juan

21. januar 2018 18:25Foto: Sirotti

Trods blot en enkelt udgave med deltagelse af WorldTour-hold har Vuelta a San Juan allerede udviklet sig til af en sprinterfest, og selvom der i år er færre muligheder, vil de hurtige folk også i år stjæle en stor del af rampelyset. Det vil de gøre allerede på førstedagen, hvor en helt flad rute lægger op til, at et brag af en massespurt skal afgøre, hvem der vil bære løbets første førertrøje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Tour de San Luis indledtes altid med en sprinteretape, og det forholder sig ikke anderledes i Vuelta a San Juan. Således er det vanskeligt at forestille sig en fladere åbningsetape end den, der venter rytterne søndag. Etapen er heller ikke særlig lang, og der er derfor helt i overensstemmelse med den argentinske tradition lagt op til, at en sprinter skal bære løbets første førertrøje.

 

Etapen er med sine 148,9 km en kort sag, der bringer feltet fra San Juan til forstaden Pocito, og som de fleste øvrige etaper afvikles sidst på eftermiddagen/først på aftenen for at undgå den værste varme. Starten foregår i centrum af San Juan og herfra bevæger rytterne sig igennem fladt terræn mod øst og siden syd. Der er ikke antydningen af terrænmæssige udfordringer, før man efter den første spurt, der er placeret efter 21,1 km, når til kategori 3-stigningen Alto El Cerillo (1 km, 4,9%) efter 71,2 km. Der er dog tale om en meget let udfordring, der ikke vil gøre nogen forskel.

 

Herfra vender man rundt og kører mod nord tilbage mod San Luis. I den sydlige forstad Pocito dyster man om point ved den første passage af målstregen efter 96,7 km, inden etapen afsluttes med tre omgange på en helt flad 17,4 km lang rundstrækning, der er er uden nævneværdige tekniske udfordringer. På de sidste 3 km er der blot et højresving med 1900 m igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Pocito blev også brugt som målby i 2017, hvor den dannede rammen om afslutningen på næstsidste etape. Her overraskede Quick-Step ved at sende Maximilano Richeze i udbrud, og den trofaste lead-out man gjorde arbejdet færdigt ved at sikre sig den første af to etapesejre i sit hjemlands største løb.

 

 

 

Vejret

Nøjagtigt som Tour Down Under har de argentinske løb som regel været præget af voldsom varme. I år er det hele umiddelbart ikke helt så slemt, men det vil stadig være en hed affære. Selvom man kører først på aftenen, ventes temperaturen således at ligge på mellem 30 og 32 grader, og der vil ikke være en sky på himlen. Der vil blot være en svag til let vind fra øst og sydøst. Det giver mod- og sidevind først på etapen og dernæst med- og sidevind på turen tilbage til Pocito. På rundstrækningen vil der være sidevind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Som vi har fremhævet i vores overordnede optakt, er terrænet nær San Juan betydeligt fladere, end det er tilfældet i San Luis, som var rammen om forgængeren som Argentinas store opvarmningsløb. Derfor udviklede sidste års udgave sig til lidt af en sprinterfestival. Det har man til dels forsøgt at ændre på i år ved at designe en lidt hårdere rute, men i hvert fald tre af etaperne er fortsat helt flade, meget lette sager, der bør tiltale de rene sprintere.

 

I overensstemmelse med den argentinske tradition er det netop sådan en etape, der i år skyder løbet i gang. Historien viser dog, at det ikke altid går helt efter planen i et løb, hvor der som regel har været ét dominerende sprinterhold, og hvor de små seksmandshold har det gjort det svært at kontrollere tingene. For et par år siden var der således et udbrud, der holdt hele vejen hjem, og som nær gjorde, at Phil Gaimon næsten kunne snyde Nairo Quintana for den samlede sejr i San Luis.

 

Den anden væsentlige udfordring på disse etaper er den til tider kraftige vind i det argentinske fladland. Den har før skabt betydelig splittelse og spillet en afgørende rolle i klassementet. Søndag bliver det imidlertid næsten helt vindstille i San Juan, og derfor vil den ikke komme i spil denne gang. Den største trussel mod en massespurt er derfor, at udbruddet ikke bliver kørt ind.

 

Det sker dog næppe. Ganske vist er Quick-Step kolossale favoritter, og alle vil derfor se til det belgiske mandskab, når der skal skabes samling. For Giacomo Nizzolo og Niccolo Bonifazio er dette løb imidlertid en vigtig test forud for større opgaver, og de vil derfor gøre alt for at kunne spurte et par gange i løbet af ugen. Specielt for Nizzolo, der var ude det meste af 2017, er dette tilfældet, og det er derfor nærliggende at tro, at Trek og måske også Bahrain-Merida vil give en hånd med. Bora-hansgrohe er her primært for at spurte, og de har således også en interesse i en spurt, og da man heller ikke kan udelukke, at Israel Cycling Academy gerne vil gøre et positivt indtryk fra start, vild er være masser af folk til at jagte, også selvom Quick-Step skal stå for det meste.

 

Vi venter derfor en klassisk sprinteretape. Starten vil blive hektisk, da de lokale hold vil gøre alt for at komme i udbrud, men de store hold vil vide kun at lade en kontrollabel gruppe komme afsted. Herefter vil Remi Cavagna måske med hjælp fra nogle af de ovenfor omtalte hold kontrollere etapen og sikre, at det hele bliver samlet. Alt peger derfor på en massespurt efter en kort, let etape. Der er samtidig tale om en flad finale uden nævneværdige tekniske udfordringer. Med andre ord er det guf for de helt rene sprintere, og etapen vil formentlig blive afgjort hovedsageligt på topfart.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

På papiret er Fernando Gaviria feltets hurtigste mand, og han har, som mange ved, en fremragende i historik i Argentina, hvor han fik sit gennembrud ved for det colombianske landshold to gange at besejre Mark Cavendish. Også sidste år vandt han to etaper i Vuelta a San Juan, hvor han blandt andet sejrede på åbningsetapen. Historikken viser, at han som regel er i en klasse for sig i dette løb, og han er derfor ikke blot den hurtigste, men formentlig også den meste formstærke sprinter i løbet. Samtidig har han i Maximiliano Richeze løbets bedste lead-out man, og i det hele taget er holdet med også Iljo Keisse og Alvaro Hodeg formentlig det bedste tog. Gaviria vil derfor med stor sandsynlighed kunne starte sin spurt helt fremme, og så bliver han ufatteligt svær at slå. Derfor er colombianeren vores klare favorit.

 

Hans største rival kunne meget vel vise sig at være Matteo Pelucchi. I hvert fald er Bora-hansgrohe kommet til Argentina med et meget stærkt tog, der tækker Michal Kolar og Pascal Ackermann. Den lynhurtige italiener har tidligere vist, at han har farten til at vinde disse helt rene sprintere på WorldTour-niveau, men 2016 og 2017 blev desværre ødelagt totalt af skader. I efteråret kom han imidlertid flot tilbage og sluttede stærkt i Tyrkiet og Argentina. Han har tidligere været flyvende fra sæsonstart, og med tanke på, at han knap har kørt i et år må han være ekstremt sulten. Han har topfarten til at true de fleste, og er han virkelig tilbage, har han en chance for at true Gaviria. Holdet kan også vælge at køre for Pascal Ackermann, men han er knap så hurtig som Pelucchi og næppe i samme form på denne tid af året.

 

Niccolo Bonifazio havde ikke det bedste 2017. I 2016 kørte han ellers meget imponerende og var sågar tæt på at slå selveste Marcel Kittel i et direkte opgør i Tour de Romandie. I Tour de Pologne fik han en stor skalp, da han slog både Gaviria og Caleb Ewan, og ingen kan derfor betvivle potentialet. Et let sprinterløb som dette er ikke ideelt for ham, men han kan begå sig, hvis han kan genfinde niveauet fra 2016. Han har i Ivan Garcia en lead-out man, men hans største problem er det svage tog. Heldigvis er finalen ukompliceret, og han er selv fremragende til at positionere sig.

 

Løbets helt store joker er selvfølgelig Giacomo Nizzolo. Hvor langt er den tidligere italienske mester kommet, efter at først en knæskade og siden overtræning lagde hans 2017 i ruiner. Han har stort set ikke kørt i et år, men de få gange, han var til start, var han faktisk ganske konkurrencedygtig, ikke mindst i Giroen og Tour of Croatia. Nu har han haft en god vinter, og med Ryan Mullen og Eugenio Alfaci hos sig har han et anstændigt tog. Han skal formentlig bruge lidt tid for at genfinde sit højeste niveau, men på papiret har han i hvert fald farten til at true de bedste.

 

En spændende outsider er Yannis Yssaad. Franskmanden var i 2017 en af de allerbedste sprintere fra sit hjemland, og det sikrede ham en professionel kontrakt på Caja Rural, hvor han er hentet ind som manden, der skal booste den slunkne sejrskonto. Han kan ikke regne med meget større, men han er vant til at klare sig selv fra tiden på Armee de Terre. Et let sprinterløb som dette burde passe ham, og han drager fordel ag, at finalen ikke er teknisk. Det skal blive spændende at se, hvad farten rækker til i dette selskab.

 

En anden spændende ryttere er Travis McCabe. Unithedhealthcare-rytteren vandt sidste år en etape i Herald Sun Tour på denne tid af året, og det viser, at han sagtens kan starte sæsonen godt ud. Han har længe været en af de bedste amerikanske sprintere, men formentlig er dette løb en anelse for let for en lidt hårdfør type som ham. Hans store fordel er, at han med Carlos Alzate, Tanner Putt og Eric Marcotte har et ganske fint tog til at køre sig frem. Det kan ikke udelukkes, at holdet vil køre for colombianske Carlos Alzate, der flere gange har vist, at han kan blande sig fremme i massespurter.

 

Når vi taler om tog, er det vanskeligt at komme uden om Lotto Soudal. Tosh van der Sande, Nikolas Maes og Jens Keukeleire er alle lynhurtige og med stor lead-out-erfaring. Manden, der skal gøre det færdigt, er unge Enzo Wouters , der ellers hidtil kun har kunnet spurte selv i sidste års Tour of Britain. Her var han ikke specielt imponerende, og han har derfor fortsat en del at bevise. I dette løb har han dog det hold, der bedst kan true Quick-Step, og det kan måske være nøglen til et topresultat.

 

Et andet meget stærkt sprinterhold er Israel Cycling Academy, men det store spørgsmål er, om Kristian Sbaragli, Mihkel Raim eller Edwin Avila skal gøre arbejdet færdigt. Sbaragli er ganske vist hentet ind som holdets førstesprinter, men dette løb er alt for let til, at han har en chance. Det er egentlig også tilfældet for Avila og Raim, og derfor vil det være en overraskelse, hvis holdet vinder trods den kollektive styrke. Avila er tæt på sit hjemland og formentlig mere formstærk. Vi tror derfor, at de satser på den tidligere colombianske mester, men det kan også blive Sbaraglis opgave at spurte.

 

Endelig er der også erfarne Manuel Belletti, der håber at starte godt ud for Androni. Desværre er han næppe hurtig nok i en klassisk massespurt som denne, specielt ikke efter det temmelig skuffende udbytte i 2017.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

OPDATERING: I sidste øjeblik er de lokale Nicolas Tivani og Mauro Abel Richeze kommet på startlisten. De bør kunne blande sig i kampen om top 10

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Matteo Pelucchi, Niccolo Bonifazio

Outsidere: Giacomo Nizzolo, Pascal Ackermann, Yannis Yssaad

Jokers: Travis McCabe, Carlos Alzate, Enzo Wouters, Edwin Avila, Kristian Sbaragli, Nicolas Tivani, Mauro Abel Richeze

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan her gense Maximilano Richezes sejr fra sidste år afslutning i Pocito.

DEL
INFO
Vuelta a San Juan
Nyheder Profil Startliste Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?