Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Volta a Catalunya

Optakt: 3. etape af Volta a Catalunya

20. marts 2018 19:55Foto: Movistar Team / Photo Gomez Sport

Alejandro Valverde cementerede med en imponerende spurtsejr sin status som storfavorit i årets Volta a Catalunya og har nu alle kort på hånden i forsøget på at vinde løbet for tredje gang. Allerede onsdag får han en chance for at udbygge sin føring, når det gælder det første af to slag i Pyrenæerne og en eksplosiv finale, der er skræddersyet til en hurtig fyr som ham, efter at lavinefare har og kraftig vind har tvunget arrangørerne til at ændre ruten.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Med undtagelse af sidste års udgave, hvor man benyttede sig af en nytænkende rute, har man i de senere år fulgt et ret fast format, hvor løbet er blevet afgjort i Pyrenæerne på 3. og 4. etape, og hvor man som regel har varieret mellem 3-4 velkendte bjergfinaler, der er blevet brugt igen og igen. Det vil også være tilfældet i år, hvor det atter onsdagens og torsdagens etaper, der vil være afgørende. Denne gang er der imidlertid byttet rundt på den traditionelle rækkefølge, og det betyder, at løbets kongeetape kommer som det første af de to bjergslag, når man onsdag vender tilbage til bjergafslutningen i Vallter 2000, der senest blev besøgt i 2013 og 2014.

 

Den 199,2 km lange etape byder på i alt 6003 højdemeter (ifølge de officielle tal, men det kan næppe være rigtigt) og fører feltet fra kystbyen Sant Cugat del Vallès til skisportsstedet Vallter 2000 i hjertet af Pyrenæerne. Startbyen ligger langt fra bjergene, og derfor består den første del af etapen af en lang rejse mod nordøst. Efter en flad indledning venter en lang, jævn opkørsel og en lille nedkørsel, indtil fladt terræn leder videre op mod bjergene. Undervejs venter den første indlagte spurt efter 49,9 km.

 

Efter ca. 80 km drejer man mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Coll de Bracons (10,2 km, 5%, max. 15%), hvis top rundes efter 101,3 km. En nedkørsel leder mod øst ned til dagens sidste spurt, der kommer efter 111,7 km, hvorefter det går igennem relativt fladt terræn mod nordøst frem til bunden af kategori 1-stigningen Port d’Oix (7,5 km, 5,3%, max. 12%), hvis top rundes med 51,6 km igen. En kort nedkørsel leder mod vest direkte ned til bunden af kategori 1-stigningen Port de Rocabruna (7,2 km, 5,6%, max. 16%), der har top, når der resterer 41,2 km. Den leder op til et plateau, hvor man fortsætter mod vest, først igennem let faldende og siden let stigende terræn, der fører mod nord op til bunden af dagens sidste stigning, der er uden for kategori. Den fører mod nordvest, er i alt 11,2 km lang og stiger med i gennemsnit 6,5% med et maksimum på 13%. Stigningen følger en lang, lige vej, indtil en lille nedkørsel leder frem til de sidste to kilometer, der byder på utallige hårnålesving. De to sidste af disse kommer på de sidste 100 m af den meget tekniske afslutning.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Da Vallter 200 senest blev besøgt i 2014, udnyttede Tejay van Garderen og Romain Bardet den interne kamp mellem favoritterne Alberto Contador, Joaquim Rodriguez, Nairo Quintana og Chris Froome, der ikke kunne sætte hinanden, til i ekstrem tåge, der umuliggjorde tv-produktion, at køre væk, inden amerikaneren vandt etapen i en spurt. Contador vandt spurten om tredjepladsen på en dag, hvor hele 11 ryttere sluttede inden for 30 sekunder. Året forinden var etapen endnu mindre selektiv, da en ung Nairo Quintana udnyttede det store fokus på holdkammeraten Alejandro Valverde til at køre sig til en solosejr, inden Valverde slog Rodriguez og Bradley Wiggins i spurten om andenpladsen i en gruppe på 8 mand. Hele 16 mand sluttede inden for 30 sekunder af vindertiden.

 

BEMÆRK: På grund af kraftig vind, bidende kulde og lavinefare er etapen modificeret. Sidste stigning er fjernet fra programmet, og etapen slutter i Campodrom med 22 km til den oprindelige målstreg.

 

 

 

 

Vejret

De store bjergetaper i Catalonien har ofte været truet af aflysning som følge af dårligt vejr, og det er desværre også sket denne gang. Onsdag vil ikke byde på nedbør, men vil til gengæld blive kold og enormt blæsende. Der vil ikke være en sky på himlen, men temperaturen i bunden af sidste stigning vil være bare -1 grad. Samtidig vil der blæse en hård vind til kuling fra nord, hvilket vil få det til at føles bindende koldt. Det giver mod- og sidemodvind på den lange rejse op mod bjergene, kun afbrudt af et kort sidevindsstykke efter næstsidste stigning. Herefter vil de atter være mod- og sidemodvind hele vejen til mål.

 

Analyse af 2. etape

Det er næsten vildt at tænke på, at det er mindre end to måneder siden, at hele cykelverdenen fortsat var i tvivl. Ville vi nogensinde få den gode, gamle Alejandro Valverde tilbage? Eller vil den flækkede knæskal, han pådrog sig i sit grimme styrt forårsaget af noget spildt motorolie på en vej i Düsseldorf betyde, at en af sportens fænomener aldrig ville genfinde sin gamle styrke?

 

De overvejelser havde vi sidst i januar. Nu siger kalenderen den 20. marts, og vi har næsten allerede glemt den tvivl. Efter mindre end to måneder i sadlen har El Imbatido, som han helt berettiget kaldes, støvsuget sejre i et nærmest endnu mere altopslugende omfang end tidligere, og man kan næsten ikke tro, at vi for så kort tiden siden havde blot den mindste tvivl om, hvorvidt et af sportens største talenter nogensinde ville blive sig selv igen.

 

Valverde har selv haft svært ved at sige det direkte, men man har på hans udtalelser sagtens kunnet fornemme, at han faktisk føler sig endnu stærkere end tidligere. Resultatlisten bakker i hvert fald den antagelse op. Ganske vist var han også altædende sidste forår, hvor han vandt alle de tre store etapeløb, han deltog i samt begge de to hårdeste ardennerklassikere, men i år tyder meget på, at han kan gøre det endnu bedre. Kun forsigtighed på nedkørslerne forhindrede ham i at vinde begge de svære løb i Mallorca, ligesom det taktiske spil kostede ham sejren i Strade Bianche og en vennetjeneste til Luis Leon Sanchez er en nærliggende forklaring på den skuffende 2. plads i Murcia, men derudover har han vundet alt, han har rørt ved. Faktisk er det hævet over enhver tvivl, at Valverde har været stærkeste mand i alle de løb, han hidtil har deltaget i.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Meget tyder på, at det også er tilfældet i dettes års Volta a Catalunya. Allerede på forhånd var han i kraft af rutens beskaffenhed storfavorit, men hvis man stadig kunne have lidt tvivl om løbets udfald for 24 timer siden, synes den sidste rest af håb at være slukket hos rivalerne nu - og det endda efter bare to af løbets letteste etaper. Det har jo længe været kendt, at Valverde er lynhurtig på stregen - han vandt bl.a. en decideret massespurt i dette løb for et par år siden - men alligevel var det svært at betegne spanieren som topfavorit til dagens relativt nemme etape. Sidevind kunne måske åbne muligheder for et så hårdt løb, at chancen kunne byde sig, men med tanke på morgendagens etape ville Movistar under ingen omstændigheder selv tage det initiativ, der skulle muliggøre en etapesejr ved at sætte sprinterne under pres.

 

Paradoksalt nok endte han med at få 10 bonussekunder foræret af det hold, der på papiret udgør hans værste rivaler. Mitchelton-Scott har i de formstærke Yates-brødre samt Esteban Chaves en trio, der som de eneste i kollektiv styrke kan matche det formidable Movistar-mandskab. Holdet er da også stillet til start med en tro på, at de kan vinde løbet. Derfor kan det virke helt paradoksalt, at det netop blev australierne, der endte med at forære Valverde den perfekte udgangsposition for de kommende etaper.

 

Situationen viser fint, hvordan det kan være svært at forene to modstridende interesser. Mitchelton-Scott havde al mulig interesse i, at Valverde ikke fik del i bonussekunderne, og derfor ville det være ideelt, hvis sprinterne kunne overleve Coll de Lilla i finalen. På den anden side var afslutningen skræddersyet til formstærke Daryl Impey, der efter sin opvisning i Australien tidligere på året med nogen ret kunne kræve opbakning fra holdet, ikke mindst fordi han vandt en etape i løbet sidste år. Problemet var, at Impey ikke ville have en chance mod de rene sprintere, og derfor skulle løbet gøres knaldhårdt, hvis det skulle blive til sydafrikansk sejr.

 

I sidste ende løb man risikoen og sendte de talentfulde klatrere Robert Power og Carlos Verona frem for at sætte et dræbertempo på stigningen. Resultatet udeblev ikke. I løbet af kort tid var løbets fem eneste tilbageværende rene sprintere Alvaro Hodeg, Sam Bennett, Niccolo Bonifazio, Roberto Ferrari og Max Walscheid væk, og dermed havde man skabt de perfekte betingelser for Impey. Problemet var bare, at situationen var endnu bedre for Valverde. Mens australierne havde slidt deres i forvejen ikke specielt spurtstærke hold op, sad Valverde perfekt beskyttet af Jose Joaquin Rojas. Som det var tilfældet, da Valverde vandt benævnte massespurt for et par år siden, guidede den loyale spanier sin kaptajn sikkert gennem finalen, og herefter afgjorde El Imbatido det selv med vanlig klinisk præcision.

 

Valverde viste også vanlig årvågenhed ved undervejs at score to bonussekunder, og dermed har han allerede nu en buffer på 12 sekunder ned til sine værste rivaler. Da Nairo Quintana samtidig opsamlede et sekund - man kan stadig undre sig over, hvordan rivalerne, specielt hurtige Dan Martin, kunne lade den ikke just spurtstærke colombianer nuppe den bonus - har Movistar ikke kunnet ønske sig en bedre start. Og samtidig har man stadig Marc Soler som en ikke helt ringe plan C, hvis det skulle glippe for de to kaptajner.

 

Impey kan tænkes at føle lidt skyldfølelser over at have beordret tropperne frem, men han viste dog atter holdet, at han er et stærkt kort i disse finaler, og at han i år er bedre end nogensinde. Alt peger i retning af, at sydafrikaneren i år kan få en kaptajnrolle i Amstel Gold Race, og inden da har han en mulighed for at tage en sejr på sidste etape i dette løb - hvis han da kan få skovlen under en vis 37-årig spanier.

 

Etapen blev som ventet for hård for de rene sprintere. Hodeg viste klart, at han er en langt tungere type end landsmanden Gaviria, og at det alene er topfarten, der kan give anledning til sammenligning mellem de to colombianske sprintere. Sam Bennett er endnu ikke i tilstrækkeligt god form til at blande sig i så svært terræn. Mere skuffende var det, at Niccolo Bonifazio så hurtigt måtte slippe. Desværre er italieneren endnu ikke på det niveau, han var for et par år siden.

 

Bennetts problemer gav endnu en chance til Jay McCarthy, der med endnu en 3. plads bekræftede, at han for første gang endelig har taget sin gode form med sig fra Australien til Europa. I de seneste år har han ellers efter en lovende start på hjemmebanen været anonym i sportens hovedland, men det ser ud til, at sejren på højeste niveau i Cadel Evans Great Ocean Road Race har gjort ham godt. Han synes at køre med større selvtillid og kølighed end tidligere, og det er vigtigt for en rytter, der tidligere i høj grad har lignet en mand med manglende tro på sig selv. Nu skal det blive spændende at følge ham i Ardennerne, hvor specielt Amstel Gold Race burde være et løb, hvor han både kan agere kaptajn og opnå et topresultat.

 

Her vil også Enrico Gasparotto gå efter et resultat, men så skal han hæve sit spurtniveau. I dag fik han et perfekt lead-out af Matej Mohoric - der i øvrigt virker skræmmende stærk i disse uger og bliver en nøglehjælper for Vincenzo Nibali i Ardennerne - men set i bagklogskabens løb skulle rollefordelingen nok have været omvendt. Der var i hvert fald ikke meget skud i Gasparottos stænger, da han trådte an, og efter en skuffende 2017-sæson, hvor han var ramt af styrt, kan man have en berettiget frygt for, at de bedste dage er ovre for den ellers så sympatiske italiener.

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Interessant var det også, at Egan Bernal blandede sig i en massespurt. Meget er den lille colombianer kendt for, men spurtstyrke hører bestemt ikke til blandt spidskompetencerne. Der var næppe mange, der vil have sat penge på en fjerdeplads til den klejne klatrer, og den flotte præstation lover derfor godt for den videre færd. De kommende etaper er nemlig præget af lette stigninger, der kræver god spurtstyrke og et godt punch. Måske har Bernal mere af det, end han hidtil har vist os.

 

Alt sammen kan det dog være lige meget, hvis Valverde fortsætter som hidtil. De kommende tre etaper passer ham nemlig som fod i hose, og han kan i virkeligheden sagtens ende med også at vinde 3., 4., 5. og 7. etape. Første chance for at true spanieren for rivalerne på morgendagens kongeetape, men efter at sidste stigning grundet dårligt vejr er blevet fjernet fra programmet tyder mere og mere på, at spanieren virkelig er El Imbatido - den ubesejrede - i dette løb.

 

Favoritterne

Som det desværre har været tilfældet flere gange i dette løb, har dårligt vejr som nævnt ovenfor endnu engang ført til en ændring af en stor bjergetape. Denne gang er det dog ikke sne og farlige nedkørsler, der er forklaringen, men til gengæld bidende kulde og meget kraftig vind. Angiveligt vil temperaturen blot være -8 grader på toppen af den oprindelige målstigning, men det største problem er, at vinden giver lavinefare. Derfor har man altså været nødsaget til at fjerne opkørslen til Vallter 2000.

 

Det er naturligvis en afgørende ændring af løbets og etapens dynamik, at løbets sværeste finale er taget af programmet. Etapen bliver herved en del lettere, men helt enkelt er det dog ikke. Etapen slutter nemlig fortsat bare 12 km fra toppen af Port de Rocabruna, der ikke er meget lettere end opkørslen til Vallter 2000. Derfor kan vi stadig vente et slag mellem klassementsrytterne, for da også torsdagens finale i La Molina er i fare, er klatrerne nødt til at udnytte de muligheder, der byder sig.

 

Der er imidlertid et afgørende problem: vinden. Der vil være knaldhård modvind hele dagen, og da de catalanske stigninger i forvejen ikke er særlig stejle og af en type, hvor det er meget let at sidde på hjul, vil det blive næsten umuligt at gøre en forskel. Enhver, der kaster sig ud i et angreb, vil få en iskold orkan direkte ind i ansigtet, hvorefter han kan kigge bagud og se Movistar sidde i kontrol med deres fremragende hold af klatrere. Det ansporer ikke ligefrem til aggressiv kørsel, heller ikke selvom man i det mindst drejer ind i sidevind, så snart man har rundet toppen af den sidste stigning.

 

Derfor ligner det også en etape, der ikke vil gøre den helt store forskel. Modvinden vil betyde, at det vil blive endnu en ekstremt langsom dag, hvor alle tidsplaner ligesom i dag vil blive sprængt i stykker. Ingen vil have lyst til at tilbringe en hel dag i front i den form for vindforhold, og derfor kan vi vente os, at vi med det samme for etableret et tidligt udbrud. Lotto Soudal, der er her for etapesejre, vil sikkert sende Thomas De Gendt afsted sammen med et par ryttere fra wildcard-holdene, og derfor vil Movistar kontrollere etapen.

 

Vi kan således vente os lidt af en langgaber, hvor der først vil ske noget på de to sidste stigninger. Her vil Mitchelton-Scott, UAE og Sky måske forsøge at tage lidt initiativ, men det er meget svært at forestille, at Movistar kan rystes i den kraftige modvind. Alle forsøg vil relativt let kunne neutraliseres af de stærke spaniere, og vi tror, at en relativt stor gruppe vil runde toppen af den sidste stigning. Herefter vil det formentlig ende i endnu en reduceret massespurt, denne gang dog i et mindre felt end i dag.

 

Det får os til at pege på Alejandro Valverde som vores favorit. Spanieren viste i dag, at han kan slå de fleste i dette felt i en spurtafgørelse, i hvert fald de folk, der har en chance på en etape som denne. Som sagt har han et Movistar-hold, der vil kunne holde etapen i et jerngreb, og derefter er det op til spanieren selv at gøre det færdigt. Lykkes det at komme af med Daryl Impey og Jay McCarthy, er det næsten umuligt at se, hvem der skal kunne besejre ham i et spurtopgør, også selvom han denne gang formentlig har brugt Jose Joaquin Rojas op forinden. Valverde havde været storfavorit i den oprindelige finale, men det har ingenlunde ændret sig af den ændrede rute. Derfor er han vores vinderbud.

 

Det er svært at se, hvem der skulle kunne true Valverde blandt klatrerne. Derfor er den værste trussel, at Daryl Impey overlever stigningen. Havde der ikke været kraftig modvind, ville det have været svært for sydafrikaneren, men nu har han ganske gode chancer. Vi så alle, hvor godt Impey klatrede i Tour Down Under, og selvom stigningerne her er længere, er stigningsprocenterne så lave, at det er glimrende terræn for en meget formstærk Impey. I dag manglede han ikke meget for at slå Valverde i en spurt, og det vil han kunne gøre i morgen, hvor han med Yates-brødrene som hjælp og uden Rojas måske faktisk vil have bedre støtte end sin spanske rival.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Den anden sprintertype, der har en chance for at overleve, er Jay McCarthy. Han har modsat Impey aldrig vist de store evner på lange stigninger, og derfor burde denne etape i teorien være for hård for ham. I lyset af modvinden vil det imidlertid være dumt ikke at gøre et forsøg, specielt fordi han i år synes at klatre langt, langt bedre end tidligere. Han var meget stærkt i Australien og synes at have taget den gode form med sig til Europa denne gang. I Cadel Evans’ løb viste han sine spurtevner, da han besejrede Impey, og selvom han i dag manglede det sidste for at slå Valverde og Impey, er det bestemt muligt, at han kan gøre det i morgen

 

Bahrain har flere hurtige afsluttere. I dag forsøgte man sig med Enrico Gasparotto, men den sidste stigning kan sagtens vise sig at være for hård for ham. I stedet må det være nærliggende at gå efter sejren med holdets klassementsrytter Giovanni Visconti, der sagtens kan bruge bonussekunderne. Han har i år spurtet bedre end tidligere - han har endda i både Valencia og Oman besejret en vis Greg Van Avermaet - og han vil i finalen måske have Gasparotto og formstærke Matej Mohoric til at køre lead-out. Det vil kunne give ham den nødvendige fordel. Mohoric kan måske også få en mulighed efter nu to dage i træk at have kørt fremragende lead-outs, men han er næppe helt hurtig nok til at vinde.

 

Dan Martin må være frustreret over ruteændringen, da den afsluttende stigning passede ham perfekt. Nu er hans muligheder dårligere, men han er fortsat en af de hurtigste klassementsryttere i en flad spurt. Det bliver bestemt ikke let at slå Valverde, men han vil helt sikkert forsøge at gå efter lidt bonussekunder. En podieplads er i hvert fald inden for rækkevidde.

 

Har Arthur Vichot en chance? Modvinden betyder, at franskmanden har en reel mulighed for at overleve stigningerne, men da han styrtede på 1. etape, er hans tilstand lidt usikker. Han sad med hjem i dag, men manglede den sidste power i spurten. Vi tvivler på, at han er tilstrækkeligt klar til at blande sig på så svære stigninger, men er han kommet sig, er han en farlig outsider.

 

En ganske spændende outsider er Brent Bookwalter. Amerikaneren er her egentlig for at køre for Tejay van Garderen, men ruteændringen har pludselig givet ham uventede muligheder. Bookwalter har nemlig både i de amerikanske løb og i Tour of the Alps vist sin hurtighed i en flad spurt. Samtidig ved vi, at han er en ganske glimrende klatrer, og sidder han med hjem, vil han som i dag helt sikkert forsøge sig.

 

Pello Bilbao så meget sløj ud i går, hvor han ganske overraskende arbejdede for holdet. I dag sad han dog med fremme i feltet, og formen kan derfor ikke være helt skidt. Det er efterhånden mange år siden, at han sidst har spurtet, men tidligere var han ganske hurtig på stregen. Han har i det seneste halve år været flyvende på stigningerne, og er han i samme form som i Valencia, hvor han virkede brølstærk, burde han kunne blande sig. Også hans holdkammerat Sergei Chernetckii er hurtig, men det er længe siden, han sidst har spurtet.

 

Sidste år viste Thibaut Pinot helt nye sider af sit talent, da han i Tour of the Alps leverede en ene imponerende spurtpræstation efter den anden og også vandt en spurt på en bjergetape i Giroen. Han er her primært for at forberede sig, men det vil ligne ham dårligt ikke at tage chancen, hvis han skulle øjne en mulighed i en spurtafgørelse.

 

Simon Yates og Adam Yates kan ende med at køre for Impey, men falder sydafrikaneren fra, skal de selv gå efter bonussekunder. De er ikke lynhurtige i en flad spurt som denne, men de har dog en vis topfart. Det bliver meget svært at vinde, men blandt klatrerne i dette felt hører de dog til blandt de hurtigste. Det samme gælder Michael Woods, der minder meget om de to briter.

 

Eduard Prades og Jordi Simon er alle hurtige og klatrestærke folk. Havde der ikke været modvind, havde terrænet nok været en anelse for hårdt, men de nye omstændigheder giver dem en chance. De er næppe hurtige nok til at vinde, men et topresultat er en mulighed.

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

Hvad med Egan Bernal? Som sagt var der næppe mange, der havde set ham blive nr. 4 i dagens massespurt. Dermed viste han helt nye sider af sit ganske alsidige talent, og det skal blive meget interessant at se, om han kan gentage sin gode præstation på denne etape. Det vil dog være en mindre sensation, hvis han løber med sejren

 

Normalt ville det have været en perfekt finale for Jarlinson Pantano , der er en af de hurtigste klatrere. Desværre har han ikke været i god form i det seneste års tid, og han røg endda af i dagens finale. Det har ikke været mulig at finde en forklaring. Skyldes det uheld, vil han være en af de store favoritter i en spurt som denne, men skyldes det simpelthen dårlige ben, vil han ikke have en chance i denne hårdere finale.

 

Ogsp Bob Jungels og Bjorg Lambrecht er hurtige, men næppe hurtige nok til for alvor at blande sig.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Daryl Impey, Jay McCarthy

Outsidere: Giovanni Visconti, Dan Martin, Arthur Vichot, Brent Bookwalter, Pello Bilbao

Jokers: Thibaut Pinot, Matej Mohoric, Michael Woods, Simon Yates, Adam Yates, Eduard Prades, Jordi Simon, Egan Bernal, Jarlinson Pantano, Enrico Gasparotto

 

OPDATERING: Efter udarbejdelsen af denne optakt har arrangørerne ændret ruten yderligere. Profilen er nu denne:

 

 

Desværre har det ikke været muligt at finde en beskrivelse af den nye finale nogetsteds, og arrangørerne har ikke frigivet informationer om den sidste stigning. Derfor er det ganske svært at vurdere etapen, men i betragtning af den hårde modvind, og da der er tale om en kategori 2-stigning, vil finalen formentlig nu være endnu mindre selektiv. Det stigende opløb vil give en bedre chance for specielt Dan Martin og Yates-brødrene, men grundlæggende er der ingen grund til at ændre vurderingen ovenfor. Valverde er under alle omstændigheder soleklar favorit.

 

OPDATERING: Den sidste stigning meldes at være 5 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Volta a Catalunya
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?