Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Maximilian Schachmann vandt dagens etape af Catalonien Rundt efter en spændende finale med et vildt forfølgelsesløb.
Annonce
Diego Rubio (Burgos-BH) var stærkest, men Maximilian Schachmann (Quick-Step) var klogest, da vinderen af Catalonien Rundts sjette etape i dag skulle findes blandt de to, som havde siddet i udbrud længe. Tyskeren sejrede, mens et hårdtarbejdende felt måtte tage til takke med at spurte om tredjepladsen.
Etapereferat
Etapen, som ellers lignede en for udbryderne, ændrede karakter kort før starten, da arrangørerne valgte at forkorte den grundet meget dårligt vejr ved starten. Regn og isnende kulde gjorde det farligt at sende rytterne ud på de glatte veje, og derfor blev starten givet ved kilometer 77 - den første lille halvdel af etapen blev altså tilbagelagt i busserne.
Selvom forkortelsen betød større chancer for en massespurt, var der mange, der ville i udbrud efter startskuddet. Efter et intenst forfølgelsesløb var det dog blot en tomandsgruppe, der slap væk - i den sad Maximilian Schachmann (Quick-Step) og Diego Rubio (Burgos-BH). Duoen måtte også længe kæmpe med feltet for at slippe væk, men pludselig slap forfølgerne trådet, og efter 31 kilometers kørsel havde de således to minutter ned.
Pres på stigningen
Dagens nu eneste stigning, Port d’Ager, skulle altså vise sig at blive ganske afgørende for løbet, da den udgjorde den eneste reelle trussel for sprinterne på etapen.
Mitchelton-Scott lagde da også et hårdt pres på dens indledende kilometer for at slippe af med de allerhurtigste sprintere og dermed sikre lettere forhold for deres bud på en etapevinder, Daryl Impey. Det arbejde overtog Bora-hansgrohe senere for en overraskende velkørende Sam Bennett: Ireren plejer at være en af de mindst holdbare ryttere i feltet, men i dag havde han tydeligvis fundet klatrerbenene frem.
De få, som var faldet fra på stigningen, kom frem igen på den efterfølgende nedkørsel, og det var dermed et fuldt felt, der med 50 kilometer til mål blev enige om at jagte udbruddet. De havde dog fortsat små tre minutter ned, og da der var medvind en god del af vejen mod mål, var deres chancer for at holde hjem ikke helt ubetydelige.
Koncentreret føringsarbejde
Alle sprinterholdene havde da også luret faren, og ryttere fra hele seks hold sad derfor og førte med, som de kom ned på flad vej igen. Disse var Bahrain-Merida, som kørte for Niccolo Bonifazio; Bora-hansgrohe for Sam Bennett; Mitchelton-Scott i Daryl Impeys tjeneste; Cofidis, som kørte for Dorian Godon; Euskadi-Murias, som kørte for Enrique Sanz; og Katusha-Alpecin, hvis bedste kort formentlig var danske Mads Würtz Schmidt.
Som det høje tempo fortsatte begyndte nogle af rytterne i feltet, som var drejet ind i en medsidevind, at komme i problemer. Blandt dem var blandt andre Michael Mørkøv (Quick-Step), som var belgiernes bedste bud i en massespurt. Også Mads Würtz (Katusha-Alpecin) sad dårligt placeret, og det begyndte altså at ligne en ærgerlig dag for danskerne.
Til gengæld betød føringsarbejdet, at udbruddet stille og roligt blev trukket ind - alligevel skulle det ende med at blive uhyre tæt, da de med 10 kilometer igen havde omtrent 40 sekunder ned.
Balancen tipper mod udbruddet
Fem kilometer senere var blot 10 af de 40 sekunder dog hentet, og man kunne ane en stigende panik i feltet, som pludselig var undertippet i den lange kamp, som de og frontduoen havde udkæmpet.
Oppe foran samarbejdede Rubio og Schachmann fortrinligt, og selvom feltet kørte utroligt stærkt, var forspringet med en kilometer til mål på lidt over 20 sekunder.
Sejrherren skulle altså findes blandt udbruddet, så længe de formåede at holde kæden stram, og der startede dermed en taktisk kamp mellem de to.
Rubio turde tydeligvis ikke at sænke farten, og da Schachmann ikke kørte frem, endte han med at føre hele den sidste kilometer. Spanieren åbnede spurten fra spids, og det var derfor en smal sag for hans tyske konkurrent at kørte udenom og tage en sikker sejr i spurten.
Nede i feltet spurtede Sam Bennett sig til tredjepladsen foran Matej Mohoric (Bahrain-Merida) - hele 18 sekunder endte de med at slutte efter de forreste.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce