Optakt: 19. etape af Giro d’Italia

Ruten

Hvert år er der megen diskussion om, hvilken etape der kan kaldes Giroens kongeetape, og heller ikke i år er der et entydigt svar. Der vil dog nok ikke være mange protester, hvis man insisterer på at kalde løbets næstsidste bjergetape for løbets vanskeligste. Giroen har som regel gemt nogle af sine allersværeste etaper til de sidste dage inden afslutningen, og det vil også være tilfældet i år, hvor de tre sidste ”rigtige” etaper er pakket med bjerge. Efter den relativt lette indledning på 18. etape går det for alvor løs to dage inden afslutningen på en rute, der byder på fire store bjerge, herunder en tilbagevenden til den mytiske og grusvejsbelagte Colle delle Finestre, der i år er Cima Coppi, Giroens højeste punkt. Efter en voldsom dag i bjergene slutter det hele på den stejle Jafferau-stigning, hvor et af de allervigtigste slag mellem favoritterne skal slås bare 48 timer inden afslutningen.

I alt skal der tilbagelægges 184 km mellem Venaria Reale og Badonecchia, hvor der er mål på toppen af Jafferau. Fra starten i den østlige udkant af Alperne kører man ad en stigende dalvej mod nordvest frem til bunden af dagens første udfordring, kategori 2-stigningen Colle del Lys (13,8 km, 4,3%, max. 12%), der bestiges fra nord og er en lang, relativt let stigning, der kun er svær i bunden, hvor den over knap 5 km stiger med 7,1% i snit. Toppen rundes efter 48,9 km, hvorefter en nedkørsel fører mod syd i dalen. Her følger man en helt flad dalvej mod vest over 32 km, hvor den indlagte spurt undervejs passeres efter 74,6 km.

Finalen indledes efter 94,1 km, når man drejer mod syd for at køre op ad Colle delle Finestre, der med sin top i 2176 m højde er årets Cima Coppi-stigning og derfor giver ekstra point til bjergkonkurrencen. Der er tale om et modbydeligt bjerg, der over 18,5 km stiger med hele 9,2% i gennemsnit og når et maksimum på 14%. Stigningen er ekstremt regulær med stigningsprocenter på 9-10 stort set hele vejen og har hele 45 hårnålesving. De sidste knap 8 km er endda på grusvej og stiger med 9,2% i snit. Med 73,3 km igen runder man toppen, hvorefter en kort, men teknisk svær nedkørsel leder mod sydvest ned til den sidste spurt, der kommer efter 127,7 km. Efter et kort, let stigende dalstykke rammer man den ikke specielt svære kategori 3-stigning op til Sestriere (16,2 km, 3,8%, max. 9%), der bliver stejlere på de sidste 5,5 km, men dog kun stiger med 5-7%.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Efter toppen resterer der 45,6 km, og de byder først på en lidt lettere fase, hvor en lang nedkørsel leder mod syd, vest og til sidst nord tilbage ned i dalen, der nås med 21,9 km igen. Herefter fører en let stigende dalvej mod nordvest frem til Bardonecchia, hvor man rammer dagens sidste stigning, kategori 1-bjerget Jafferau, der bestiges fra vest. Den stiger med 9,1% over bare 7,2 km og når et maksimum på 14%. Stigningen er meget regulær og derfor stejl hele vejen fra top til bund. De sidste 2 km er svære med 9,9% i snit, og den sidste kilometer stiger endda med 11-12%. Der er syv nårnålesving på stigningen, de sidste to lige efter hinanden lige inden mål, der kommer for enden af en bare 50 m lang, 6 m bred opløbsstrækning.

Etapen har i alt 5177 højdemeter.

Bardonecchia var senest målby i 2013, hvor Mauro Santambrogio tog en stor sejr foran Vincenzo Nibali, men efter en positiv dopingtest er den sejr siden blevet tildelt løbets senere vinder. Eddy Merckx vandt i 1972, mens norske Dag Erik Pedersen vandt, da man i 1984 sluttede i byen Bardonecchia.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Vejret

De mange eftermiddagsbyger frygtes at vende tilbage denne fredag, hvor det meste af dagen ellers foregår i solskin. Temperaturen i bunden af den sidste stigning vil nå 22 grader, men om eftermiddagen er der atter 50% risiko for en byge. Der vil bare være en svag til let vind fra vest, hvilket giver mod- og sidemodvind stor set hele dagen. Efter Sestriere venter modvind, sidevind og til slut atter modvind frem mod Bardonechia. Herefter vil der være medvind på det meste af Jafferau, indtil man får sidemodvind på de sidste 3 km.

Analyse af 18. etape

Så skete det! Gang på gang har jeg i disse analyser påpeget, at Simon Yates hidtil altid har haft det svært i den tredje uge af grand tours, og at intet derfor var sikkert endnu. Risikoen for et spektakulært kollaps mod løbets slutning har hele tiden været reel, men særligt efter den overbevisende præstation i Sappada, hvor han slet ikke betalte prisen for at have gravet dybt dagen forinden på Zoncolan, gav håb i Mitchelton-lejren om, at hans restitution nu var forbedret så meget, at han vitterligt kunne drømme om den samlede sejr.

Træerne groede imidlertid ikke ind i himlen for Yates. Hans eksplosive punch har hidtil bragt ham langt, men det er først nu, at motoren skal stå sin prøve. Den har hidtil ikke kunnet matche de bedste - og efter i dag tyder noget på, at det fortsat ikke er tilfældet.

Naturligvis er det alt for tidligt at afskrive Yates. Der kan jo blot være tale om en dårlig dag, men desværre logikken imod det. Dels er der Yates’ historik i grand tour-sammenhæng, som indikerer, at han også får det svært i de kommende dage. Særligt bekymrende må det dog være, at det netop var på denne etape, at problemerne viste sig.

Skulle Yates’ designe en bjergetape, ville han nemlig formentlig være kommet op med netop 18. etape. En kort, eksplosiv finale på en stigning, hvor punch er altafgørende er præcis, som han foretrækker. Det er derimod de lange, opslidende bjergetaper, hvor den store motor skal i brug, der hidtil har voldt ham de største problemer. Og set i det lys må man næsten håbe, at løbsbogen ikke er hans godnatlæsning. Så kunne det meget vel ende i et grimt mareridt i nat!

Problemet er særligt Colle delle Finestre, der er både lang og regulær og dermed ”anti-Yates”. Faren for en krise allerede her er med andre ord overhængende, og sker det kan han på en så svær dag i Alperne som den, der venter i morgen, tabe kolossalt meget tid. På en etape som denne kan ikke bare den lyserøde trøje, men også podiet fordufte som dug for solen - bare se på Dumoulins skæbne på en lignende etape i Vueltaen i 2015, hvor han også kom i krise på en lang stigning langt fra mål.

Samtidig lugtes der nu for alvor blod. Tom Dumoulin viste, at han bestemt ikke har til sinds at kaste håndklædet i ringen, selvom oddsene var imod ham. Hollænderen kan nu pludselig lugte en samlet sejr, der ellers så ud til at være ganske langt væk. Men heller ikke for ham vokser træerne ind i himlen. Også han elsker nemlig præcis etaper som den i dag, hvor et fladt indløb afsluttes med bare én eksplosiv stigning. Hans store udfordring er de lange dage med mange stigninger, hvor han sidste år viste betydelige svaghedstegn i den tredje uge, og derfor er også han yderst sårbar de kommende dage - ikke mindst fordi hans hold atter viste sig at være nærmest skræmmende svagt på en dårlig dag for løjtnanten, Sam Oomen.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Og hvad betyder det? At man i Sky-lejren næppe kan få armene ned. For bare en times tid siden så en samlet sejr til Chris Froome ud til at være meget langt væk, men nu er den pludselig en reel mulighed. Briten viste nemlig i dag ikke skyggen af svaghedstegn, men lignede derimod en rytter med overskud. Og han har som bekendt hele tiden arbejdet frem mod en formtop i den tredje uge.

Og han har løbets måske stærkeste våben til sin rådighed. Som det skete i Vueltaen sidste år og i Touren i 2016 og 2015 har Wout Poels fundet topformen i den tredje uge af en grand tour, og når han har det, er han en af verdens allerbedste bjergryttere - han var eksempelvis nok stærkeste mand på Angliru i Vueltaen sidste år. Han er næppe helt på samme niveau denne gang - han kunne trods alt ikke følge Miguel Angel Lopez i dag - men sætter han først tempo på Finestre i morgen, kan lokummet hurtigt stå i flammer for både Yates og Dumoulin. Og så er det ”kun” Pozzovivo, der står i vejen for en Froome-sejr.

Og netop det gør, at den lille italiener faktisk også fremstår som en lidt uventet vinderkandidat. De kommende etaper passer nemlig også fremragende til den lille italiener, der endnu ikke har vist mange svaghedstegn. På den anden side er en Froome i topform trods alt stærkere - det så vi jo på Zoncolan - og derfor skal det flaske sig, hvis Pozzovivo skal have en samlet sejr, som de fleste cykelfans utvivlsomt kan unde ham.

Bagude lurer imidlertid også den colombianske trussel. Det tog sin tid, men nu ser den ud til at være der. Efter to uger med skuffelser synes Miguel Angel Lopez at have fundet de gyldne ben, der sidste år gjorde det muligt for ham nærmest at tørre gulv med Froome, Contador og co. i Vueltaen. Hele tiden har han jagtet topformen, der var sat timet efter den tredje uge, og langsomt er han blevet bedre og bedre. I dag lignede han igen ”Vuelta-Lopez”, og dermed er der lagt i kakkelovnen fra Astana, der vil gå efter at få colombianeren på podiet og vinde måske endda begge de to sidste bjergetaper. Hans genfødsel er i hvert fald skræmmende nyt for rivalerne.

Yates var naturligvis dagens store taber, men han var ikke alene. Måske gled det lidt under radaren i det store drama, men Thibaut Pinot fik endnu en syngende lussing bare få dage efter sin dårlige enkeltstart. Ganske vist passede etapen ikke specielt god til en mand med hans motor, men det er meget ildevarslende. Pinot har nemlig leveret den ene skuffende præstation efter den anden lige siden Gran Sasso, og formen har tydeligvis været nedadgående. Pinot er normalt ikke typen, der går helt ned, men i dag var han i en regulær krise, hvor han slet ikke kunne følge op på Sebastien Reichenbachs fornemme arbejde. Den lille schweizer har ellers fundet storformen, men det hjælper ikke meget, når det halter for kaptajnen.

Richard Carapaz fik sig også en lille lussing i dag. Ecuadorianeren viste ellers stort mod ved med Ruben Fernandez og Carlos Betancur at sætte sig selv op til det helt store angreb på den hvide trøje, men han fik desværre Lopez i nakken. Forsøget fortjener ros, men mon ikke han nu skal rette blikket mod sin samlede placering i stedet? I dag kostede forsøget helt sikkert en del tid, og med Lopez i storform er den hvide trøje næppe realistisk. Det er til gengæld en samlet top 6-placering, som han med sin store motor burde have inden for rækkevidde.

Derudover bør der også være applaus til Patrick Konrad, Pello Bilbao og Rohan Dennis, der fortsætter med at holde niveauet i den tredje uge, selvom ingen af dem er typiske grand tour-ryttere. Også for dem gælder dog, at de kommende etaper kan vise sig som betydelige udfordringer, hvor de lange stigninger passer dem dårligere, men foreløbig har der ikke været mange sprækker i deres panser.

Og midt i det hele glemmer vi Maximilian Schachmann. Den unge tysker bekræftede atter, at han er et af sportens mest lysende talenter ved at vinde sin første grand tour-etapesejr i sin allerførste grand tour og viste dermed, at han har potentiale til at køre klassement i fremtiden. Sygdom tog ham ud af klassementet, men at han kan komme så stærkt tilbage i den tredje uge, lover godt for fremtiden. Og så skulle det selvfølgelig være Quick-Step, der tog den første ”rigtige” udbrydersejr i årets Giro, hvormed de ustoppelige belgiere tog endnu et stort skridt mod at overgå sidste sæsons mageløse høst på 16 etapesejre i grand tours!

Nu skal de imidlertid nok vente til Rom, inden de kan slå til igen. Lige nu hænger dunsten af blod nemlig igen tungt over hele Italien, og der er ingen tvivl om, at der på Sky- og Astana-hotellerne allerede nu lægges store planer. Brændet ligger klart i kakkelovnen, inden de går i seng i aften - og det vil blive antændt på Colle delle Finestre i morgen. Man må håbe, at løbsbogen ikke er lagt frem på Yates’ natbord!

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Favoritterne

Man kunne have frygtet, at årets kongeetape ville ende som en lidt flad affære, hvor det ville lykkes for det stærke Mitchelton-mandskab at lægge løbet i et jerngreb. Men dagens udvikling synes den risiko imidlertid at være forduftet som dug for solen. Som skrevet i analysen ovenfor er der lagt i kakkelovnen til en stor offensiv fra Sky og Astana, der sammen med australierne har skræmmende mandskaber til deres rådighed. Derfor kan årets kongeetape ikke blive en fuser. Tværtimod er der lagt op til knaldhårdt cykelløb fra kilometer 0.

Der er nemlig ufatteligt mange interesser på spil. I dag slap Giulio Ciccone, Fabio Aru og flere andre gode klatrere med det samme feltet, naturligvis fordi de har udset sig denne etape som den store chance for en etapesejr. Modsat dagens etape, hvor det var ret tilfældigt, hvem der kom i udbrud, har 19. etape nemlig en hård start, og det betyder, at det er langt lettere for de stærke folk at komme afsted. På de første 48,9 km frem til toppen af Colle del Lys kan de stærke folk køre væk, og det er der et hav af gode klatrere, der har planer om.

Det samme har imidlertid alle klassementsfolk. At have en mand eller to til sin rådighed efter Finestre, hvis det hele eksploderer, kan vise sig at blive helt afgørende, og derfor vil hold som Sunweb, Bahrain, Mitchelton, Sky og Astana alle forsøge at få en mand med i det, der helt sikkert vil blive en vanvittig indledning. Derfor er der næsten garanti for et stort taktisk spil, hvor der formentlig kører en kæmpestor gruppe med repræsentanter fra mange af de store hold. Sky, Astana og Mitchelton bør i hvert fald være gode nok til at få en mand med, mens stakkels Dumoulin med sit svage hold meget vel kan komme på bagkant i denne fase.

Når udbruddet er kørt, vil der kortvarigt falde ro på, men ikke længe. Mitchelton vil have bonussekunderne til at forsvinde så langt væk som muligt, så de skal ingen steder. Det skal imidlertid Astana og Sky, der først vil sikre sig, at eventuelle hjælperyttere i front for et fornuftigt forspring, så de kan holde sig fri på Finestre. Derefter vil de formentlig gå grassat allerede fra bunden af løbets højeste stigning, og herfra vil helvede bryde løs.

Næstefter Zoncolan er Colle delle Finestre ubetinget løbets sværeste stigning, og som sagt passer den meget dårligt til Yates, der bestemt ikke er ekspert på lange, regulære stigninger. Formentlig vil vi se formstærke Wout Poels tage over på den sidste halvdel, og når han lægger pres på, kan kun de allerstærkeste være med. Det efterfølgende forløb vil herefter helt afhænge af, om det lykkes at knække Yates og/eller Dumoulin. Vi tror, at briten får problemer. Som sagt har han historikken imod sig i den tredje uge af grand tours, og på en stigning, der passer ham så dårligt, kan han meget vel får det svært. Samtidig kan Dumoulin også få problemer på et bjerg, der meget vel kan vise sig at være en anelse for vanskeligt for den store hollænder.

Vi tror på et scenarium, hvor Yates og måske også Dumoulin taber terræn, mens Poels, Domenico Pozzovivo, Chris Froome og Miguel Angel Lopez forsvinder i horisonten. Sker det, er der langt an til et stort forfølgelsesløb, hvor diverse holdkammerater i udbruddet kan vise sig livsvigtige på det relativt lette stykke mellem Finestre og Jafferau. Her vil der være modvind, ligesom Sestriere-stigningen er meget let, og derfor vil den videre udvikling i høj grad være bestemt af antallet af hjælperyttere. Det er naturligvis et problem for Dumoulin, der - hvis han skulle tabe kontakt - derfor paradoksalt nok kan ende med at blive afhængig af det meget stærke Mitchelton-mandskab.

Lige så stærke er imidlertid Sky og Astana, og det synes utænkeligt, at de ikke vil have folk ude foran. Sammen med Poels vil de kunne levere en afgørende hjælp til Froome og Lopez, hvis de viser sig at være lige så stærke som ventet. Vi forventer derfor et meget stort forfølgelsesløb, hvor der kan ske en regruppering, men hvor sandsynligheden taler imod det.

Det betyder også, at det bliver svært for udbryderne. Uanset at udbruddet vil være meget stærkt, vil klassementskampen presse farten så meget i vejret - særligt hvis Yates eller Dumoulin taber terræn - at det bliver meget svært at holde hjem. Deres chancer øges, hvis farten går ned efter en regruppering efter Finestre, men som udgangspunkt ligner det en dag for favoritterne.

Vi tror på, at en lille gruppe med en blanding af udbrydere samt et par klassementsryttere skal slås om sejren på den stejle Jafferau, og her tror vi på en dyst mellem Miguel Angel Lopez, Chris Froome og Domenico Pozzovivo, der ligner de bedste på en så stor dag i bjergene. Her vil vi pege på colombianeren. Som sagt lignede han i dag endelig den rytter, der sidste år kørte fra alt og alle på tre store bjergetaper i Vueltaen, og han synes at have timet formen perfekt til at toppe i den tredje uge. Samtidig passer denne etape ham som fod i hose, da der både er mange højdemeter, bjerge i mere end 2000 m højde samt en ganske svær målstigning. Samtidig vil han i en duel med Froome formentlig kunne lukrere på, at briten primært kører for den samlede sejr, mens hans primære interesse er en sejr på kongeetapen. Det kan give ham mulighed for at sidde på hjul. Sidste år var han bedste mand i Vueltaens bjerge - også bedre end Froome - og derfor tror vi, at Lopez endelig tager den forløsende sejr.

Læs også

Sådan vandt dansk stortalent for anden dag i træk

Hans værste rival må være Chris Froome, men intet er sikkert med briten i dette løb. Stabilitet har ikke just været hans varemærke, men alt tyder dog på, at han fortsat er i formfremgang. I hvert fald så han i dag ganske overbevisende ud, og det var hans kraftfulde angreb på stigningen, der i sidste ende knækkede Yates. Vi så på Zoncolan, at selv en Froome på 80-90% sagtens kan vinde store bjergetaper, og nu må han formodes at være endnu bedre. I dag gravede han ikke voldsomt dybt og har derfor næppe en pris at betale, som det var tilfældet på 15. etape. Det kunne meget vel ligne en duel mellem Froome og Lopez, som briten sagtens kan vinde - nøjagtigt som han sejrede på Zoncolan.

Domenico Pozzovivo er vel den eneste rytter i løbet, der endnu ikke har vist skyggen af svaghedstegn. Som altid har den lille italiener været indbegrebet af stabilitet, og i dag var han atter en af de allerstærkeste. Således var det ham, der lukkede hullet til Froome, og det var ham, der forcerede hårdt på den sidste kilometer. Allerede sidste år fandt han sin bedste form i den tredje uge, og det kunne meget vel ske igen. Der er næppe tvivl om, at Lopez og Froome på toppen af deres ydeevne er bedre end Pozzovivo, men det er bestemt ikke givet, at de allerede nu er på 100%. Derfor kan det ende med en sejr til den lille italiener, der som minimum bør være med blandt de allerbedste.

Løbets allerstørste spørgsmålstegn må være Tom Dumoulin. I dag var hollænderen skræmmende, men som sagt passede etapen ham også næsten helt perfekt. Morgendagen bliver meget sværere for den forsvarende vinder, der sidste år havde det svært på disse store dage i bjergene. Risikoen for, at han kommer i vanskeligheder på Finestre er stor, og det samlede antal højdemeter kan meget vel blive for voldsomt for hollænderen, der tillige skal klare det hele temmelig alene, hvis ikke Sam Oomen igen stepper op. Det bliver derfor svært for Dumoulin at vinde, men på den anden side passer den ret eksplosive sidste stigning ham fint. Kan han bevare friskheden, er en sejr derfor ikke umulig.

Det er den heller ikke for Simon Yates, men vi tvivler som sagt meget på briten. Historikken og etapens karakter taler for, at han får det svært, og vi forudser en vanskelig dag, der måske endda kan ende i det helt store sammenbrud. Afskrives kan han dog ikke. Der kan bare have været tale om en enkelt dårlig dag, og muligheden for, at han rejser sig, eksisterer. Lignende comebacks er grand tour-historien fyldt med, og Yates kan være leveringsdygtig i endnu et. Hidtil har han trods alt været den stærkeste mand på stigningerne, og den korte, eksplosive stigning op til mål, passer ham glimrende - hvis han hænger med så langt.

Skal favoritterne afgøre, er det meget svært at se, at vinderen ikke er en af de fem ovennævnte ryttere, og derfor vil vore øvrige vinderbud være udbrydere, der som sagt har en fornuftig chance, særligt hvis det ikke lykkes at knække en af favoritterne afgørende på Finestre. Den hårde start betyder, at de gode klatrere har gode chancer for at komme i udbrud, og det er kun de allerbedste, der kan gøre det færdigt på så svær en etape.

Mest oplagt er det naturligvis at pege på Giulio Ciccone, der på Gran Sasso viste, at han klatrer godt nok til at matche selv klassementsrytterne. Han var så sent som på 17. etape aktiv og synes ikke at have tabt megen form. I dag tog han den med ro for at være klar til 19. etape, der også er helt afgørende for bjergtrøjen. Al logik taler for, at Ciccone vil ramme udbruddet i morgen, og han synes at være stærk nok til at omsætte det til sejr.

Løbets joker er Fabio Aru. Er den italienske mester kommet sig, kan det ende i det helt store comeback og en stor italiensk fest. Enkeltstarten kunne i hvert fald tyde på, at de gode ben er tilbage, men vi har stadig til gode at se det på stigningerne. Også han tog den i dag med ro, så der er ingen tvivl om, at han vil angribe straks fra start. Er Aru tilbage, er der ingen af etapens potentielle udbrydere, der kan matche ham i bjergene, og derfor burde han være stærkeste mand.

Det kan det også blive en stor dag for Michael Woods. I dag tog canadieren tilsyneladende den definitive beslutning om at smide klassementet væk, og dermed er han ikke længerere den mindste trussel. Han har hele tiden insisteret på, at det vigtigste for ham er en etapesejr, og nu har han i hvert fald skabt de bedste forudsætninger for at få den. Han er ikke ren klatrer, og derfor kan etapen være en anelse for voldsom for ham, men når man kan slutte i top 10 i Vueltaen og sidde med de bedste på Gran Sasso, kan man naturligvis også vinde denne etape.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

Robert Gesink har hele tiden haft som mål at vinde 19. eller 20. etape, der som maratondage i bjergene passer perfekt til den hollandske dieselmotor, der altid er bedst i den tredje uge. De seneste to dage har han virket ganske stærk i arbejdet for George Bennett, og der er nærmest statsgaranti for, at også han vil være i offensiven fra start. For to uger siden vandt han kongeetapen i Vueltaen på lignende maner, ligesom han sidste år var tæt på en etapesejr i Touren. Denne maratondag passer ham perfekt, og det kan derfor sagtens blive til den helt store dag for Gesink.

Hvad med Carlos Betancur? Skal colombianeren i top 10, skal han formentlig løbe en risiko, og denne etape er den oplagte mulighed. Vi vil ikke blive forundrede, hvis han kommer med i udbruddet, og han er ikke en rytter, der kræver en umiddelbar reaktion fra de store hold. Han har stadig ikke fundet benene fra 2013 og 2014, men han er trods alt en af de bedste i løbet. Derfor burde han være stærk nok til at gøre det færdigt.

Det samme er Davide Formolo. Drømmen om top 10 kræver, at også han tager en risiko, og han burde derfor forsøge sig fra distancen. På papiret er han en af løbets bedste klatrere, men desværre har han skuffet lidt i de høje bjerge, mens man har overrasket positivt på puncheuretaperne. Det ændrer dog ikke på, at han burde være blandt de stærkeste, hvis det lykkes ham at komme afsted fra start.

Endelig vil vi pege på Jan Hirt. og Darwin Atapuma. Astana vil som sagt sende folk i udbrud, og selvom udgangspunktet er, at de senere skal hjælpe Lopez, kan der pludselig opstå en mulighed for at gå efter sejren. Det kan være den store chance for den talentfulde tjekke, der desværre ikke har ramt topformen indtil nu. Historien viser imidlertid, at netop Hirt altid finder formen ud af det blå, og det er først nu, at vi kommer til de etaper, der passer til en af de reneste af de rene klatrere. Atapuma har været milevidt fra formen hidtil, men han har en fantastisk historie for pludselig at finde formen i den tredje uge af grand tours - bare se på hvor tæt han var på etapesejre sent i Giroen og Vueltaen i 2016 samt Touren i 2017.

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Domenico Pozzovivo

Outsidere: Tom Dumoulin, Simon Yates, Fabio Aru (udbrud), Giulio Ciccone (udbrud), Michael Woods (udbrud)

Jokers: Robert Gesink, Carlos Betancur, Davide Formolo, Jan Hirt, Darwin Atapuma (alle fra et udbrud)

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Giroens seneste møde med Jafferau-stigningen i 2013.