Optakt: GP de Plumelec-Morbihan

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Coupe de France havde en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre en syv løb blev afviklet på bare dire uger. Siden da har der været en længere pause, mens fokus i Frankrig har været på etapeløbene 4 Dage ved Dunkerque og Tour de l’Ain. I denne weekend er al opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

GP de Plumelec er det første af de to løb og er som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men siden 2006 har det haft dets nuværende navn, Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det afsluttes på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 6,5% over 1800 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog er, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

Det forhold, at løbet slutter på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor er det et stort mål for mange af de ryttere, der eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. I løbet af de seneste seks år har Julien Simon, Samuel Dumoulin og Alexis Vuillermoz  fordelt sejrene imellem sig med to til hver, og det siger meget om, hvem der kan begå sig i denne finale.

Sidste år tog fortsatte Ag2r deres totale dominans, da et tidligt angreb på målbakken gav en suveræn sejr til Vuillermoz, der nåede mål med 8 sekunder ned til Jonathan Hivert og 10 sekunder ned til holdkammeraten Dumoulin. Vuillermoz og Dumoulin, der sikrede en dobbeltsejr til Ag2r i 2016, er med igen på et stærkt Ag2r-mandskab, men de skal igen op mod Hivert, der håber at fortsætte sin meget succesrige sæson i en finale, der passer ham som fod i hose.

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1800 m, 6,5%), der har gjort GP de Plumelec berømt, og stigningen vil igen spille en nøglerolle i 2018-udgaven af løbet. På de 182 km skal rytterne op over stigningen ikke færre end 13 gange på det, der vil være en meget hård dag i sadlen.

Løbet både starter og slutter i Plumelec og kan inddeles i tre dele. Først skal rytterne ud på en relativt flad rundstrækning på 52,2 km, inden de kører op ad stigningen til mål for første gang. Dernæst gælder det seks omgange på en 13,1 km lang rundstrækning, der har en lille stigning midtvejs, inden rytterne kører ned til bunden af nøglestigningen, som igen leder op til mål. Den sidste del af løbet udgøres af seks omgange på en kortere 7,7 km lang rundstrækning, der undgår den lille bakke fra den store rundstrækning. I stedet består den af nedkørslen fra Cote de Cadoudal samt et kort fladt stykke og den 1800 m lange stigning. Der er et skarpt sving med 1500 m igen og derefter yderligere to sving med hhv. 700 og 300 m til stregen.

Løbet har i alt 2548 højdemeter.

Ruten er den samme, som er blevet benyttet i de seneste år.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Vejret

Årets udgave af GP de Plumelec kan blive en ganske våd affære. Efter en skyet morgen med regn vil der i løbet af eftermiddagen være kig til solen og en temperatur på 23 grader, men samtidig vil der være en 70-80% risiko for byger. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket primært giver modvind på første del af den store rundstrækning og medvind på anden del. På de to afsluttende rundstrækninger vil det være omvendt. Der vil være modvind på de sidste ca. 3 km, herunder hele vejen op ad målbakken.

Favoritterne

Historien viser, at GP de Plumelec altid bliver afgjort i en sidste spurt på Cote de Cadoudal. I år er det meget svært at forestille sig, at det vil være anderledes. For det første er der ikke megen vind, og det betyder, at løbet næppe hører til blandt de mest selektive udgaver. Mere vigtigt er det, at fire af de stærkeste hold, FDJ, Ag2r, Direct Energie og Cofidis, alle har så store specialister i en finale som denne, at de vil arbejde for, at de eksplosive puncheurs skal slås om sejren. Derfor peger alt på, at det er sådan, det igen år vil ende.

Finalen er en klassiker, som alle kender, og det er en sjov størrelse, der er åben for flere forskellige typer. Således har en stærk sprinter som Samuel Dumoulin vundet flere gange, men løbet er også blevet vundet af Alexis Vuillermoz, der normalt skal bruge stejlere bakker for at vinde. Til EM i 2016 vandt Peter Sagan, men også en meget mindre fyr som Daniel Moreno var på podiet. Det gør løbet ganske åbent.

I år kan vi glæde os til en af de meste interessante udgaver. Det skyldes, at stort set alle de franske specialister i netop denne type afslutning vil være til start, og de fleste af dem har endda haft en ganske god sæson. Det gør det til et endnu mere åbent slag end normalt, og scenen er derfor sat til et meget spændende løb.

Vinderkandidaterne er mange, men vi vil pege på Arthur Vichot som vore favorit. Efter et styrt i Catalonien missede han klassikerne, men leverede et overraskende flot comeback, da han højst overraskende tog den samlede sejr i bjergløbet Tour de l’Ain. Her viste han, at han er i skræmmende god form allerede nu, og det gør ham farlig i et løb, hvor han tre gang har været i top 4. Der er bedre afsluttere end ham i en finale som denne, men vi tror, at han med sin gode form kan sætte sig igennem, som han gjorde, da han vandt kongeetapen i Ain i sidste weekend.

Alexis Vuillermoz har været i top 2 de seneste tre år, hvilket siger alt om hans evner i denne afslutning. Spørgsmålet er, hvor han står formmæssigt efter en lang løbspause, men al logik siger, at han er fremragende kørende. Han har nemlig altid kørt efter en højdetræningslejr, og det har ikke forhindret ham i at vinde to ud af de seneste tre gange. Ag2r har et skræmmende stærkt mandskab, hvor man vil gemme Dumoulin til en spurt, og Vuillermoz ligesom sidste år kan åbne tidligt. I 2017 kunne ingen fange ham, og det kan meget vel være samme scenarium igen.

Løbets store joker er Jonathan Hivert. Er han i topform, er han formentlig umulig at slå i denne afslutning. I år har han i hvert fald været suveræn i disse spurter på en stigning, som han viste med de to etapesejre i Haut-Var og sejren i Tour du Finistere. Problemet er, at han er så ufatteligt ustabil. Man ved aldrig, hvor man har ham, og han var ikke just overbevisende i Yorkshire. Han endte dog alligevel som nr. 10 samlet, så formen er ikke helt væk. Er han på toppen, bliver han meget svær at besejre.

Også Samuel Dumoulin er dobbelt vinder, men han er ikke længere ved fordums styrke. I hvert fald har han ikke været i nærheden af 2016-niveauet, som gav ham den seneste sejr. Det var på den anden side heller ikke tilfældet sidste år, og her endte han alligevel som nr. 3. Det siger alt om hans klasse i disse finaler. I år har han dog været en anelse svagere, og derfor er det tvivlsomt, om han denne gang kan gøre det lige så godt.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Ag2r har dog endnu et kort at spille i Tony Gallopin. Han skuffede ganske vist i klassikerne, men nu er han forhåbentlig tilbage på sporet frem mod Touren, og denne finale passer ham fremragende. En 7. plads på kongeetapen i Ain vidner i hvert fald om fornuftig form, og sammen med Vuillermoz og Dumoulin udgør han en trio, der kan blive svær at styre på den sidste stigning.

Julien Simon er dobbelt vinder af løbet og var på podiet hvert år fra 2012 til 2015 og igen sidste år. I år har han imidlertid slet ikke været på sit vanlige niveau, og han har været langt fra topplaceringerne. Han var heller ikke just fremragende i Dunkerque, hvor han sidst kørte, men nu har han haft en lang pause, hvor han har kunnet finde formen. Måske er det lørdag, han endelig rejser sig.

Cofidis har også nyindkøbet Jesus Herrada, der burde elske denne afslutning. Efter en forrygende start har han dog skuffet i mange løb for så pludselig at finde benene igen i Liege. Nu har han haft en lang pause, hvorfor hans form er usikker, men i teorien er dette en finale, der burde passe ham, som han viste med sin sejr i en lignende spurt i Dauphiné for et par år siden.

Wanty har i Xandro Meurisse en glimrende afslutter på bakker som disse, og han viste sig som en af de stærkeste i Dunkerque, hvor han dog blev fanget i det taktiske spil. Han burde være blandt de mest eksplosive, men kan mangle lidt hurtighed i forhold til de bedste. Også Guillaume Martin burde være med fremme, men finalen er nok lidt for let til, at han kan vinde. Holdet har også Andrea Pasqualon, der gang på gang overrasker med sin holdbarhed. Normalt burde den være for hård for ham, men han kan måske levere sensationen.

FDJ satser formentlig alt på Vichot, men de har i Valentin Madouas en joker. Den unge franskmand har haft et forrygende år, hvor han særligt imponerede i Strade Bianche samt i flere af de franske løb. Han skuffede, da han senest kørte i Dunkerque, og vi ved derfor ikke helt, hvor han står. Med andenpladsen i Finistere viste han dog, at han er god i finaler som disse.

Fortuneo håber at genrejse Warren Barguil efter en svær start, men finalen er dog nok for let for den franske klatrer. På papiret passer den fremragende til Romain Hardy, men han har været en stor skuffelse i år. Endelig har de Laurent Pichon, som burde være god i finaler som disse, men han har ikke været i nærheden af niveauet fra sidste år.

Vital Concept kan håbe at Kevin Reza efter en god indsats i Aragonien kan følge op på sin fine 8. plads fra sidste år, men vinde kan han næppe. Garikoitz Bravo viste storform med andenpladen på kongeetapen i Aragonien, men denne afslutninger nok for let for ham. Og så er der de hurtige Kevin Le Cunff, Antgony Maldonado og Damien Touze, der måske kan levere et fint resultat, men nok får det svært mod de lettere folk. Og endelig skal alle tage sig i agt for et sent angreb fra formstærke Alexis Gougeard

***** Arhur Vichot

**** Alexis Vuillermoz, Jonathan Hivert

*** Samuel Dumoulin, Tony Gallopin, Julien Simon, Jesus Herrada, Xandro Meurisse

** Valentin Madouas, Garikoitz Bravo, Andrea Pasqualon Guillaume Martin, Warren Barguil, Romain Hardy, Kevin Reza, Alexis Gougeard

* Laurent Pichon, Kevin Le Cunff, Anthony Maldonado, Damien Touze, Matias Le Turnier, Julien Antomarchi, Jeremy Maison, Angel Madrazo, Sylvain Chavanel, Armindo Fonseca, Tanguy Turgis, Victor Lafay

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.