Vino bevarer troen på sig selv
Skrevet den 16-06-2012 kl. 08:32:00 af Frederik Palle PedersenAlexandre Vinokourov har været rigtig god til at underholde seerne med voldsomme angreb, og vi kan sagtens forvente det samme af ham i årets Tour de France, selvom at han har skuffet op til.
Det er snart et år siden, at Astanas Alexandre Vinokourov var ude for et alvorligt styrt i Tour de France, der satte ham kraftigt tilbage i en lang periode. Siden har man ikke set meget til den kazakiske rytter, og senest skuffede han en smule i det franske etapeløb Critérium du Dauphiné, hvor han ikke kunne sidde med i bjergene. Vino er dog fortrøstningsfuld.
”Mit store mål er Tour de France. Det vigtigste er, at være klar Touren ikke til Critérium du Dauphiné. Jeg tog til Dauphiné for at arbejde med formen, og det lykkedes. Jeg er ret tilfreds, da jeg følte, at jeg blev bedre dag for dag. Jeg ved med sikkerhed, hvordan man kommer i form, når man har brug for det. Vi skal altid tage højde for, at der ikke er bjerge fra start af i Tour de France, så der er et lille ekstra rum, hvor du kan finde formen,” udtaler Vinokourov til cyclismactu.fr.
Noget der betyder meget for den aldrende kazak er også, at han har et godt hold omkring sig, og det føler han virkelig, at han har for tiden.
”Holdet har haft en god sæson. Enrico Gasparotto vandt Amstel Gold Race, Maxim Iglinskiy vandt Liège-Bastogne-Liège og Paolo Tiralongo og Roman Kreuziger vandt hver en etape i Giroen. Vi har et godt hold, en virkelig effektiv gruppe. Det er virkelig godt. Ligesom mig bliver holdet stærkere frem mod at komme i form til den kommende Tour de France,” siger Astana-kaptajnen.

