Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Chris Horner blev ramt af en bil under en træningstur i sidste uge, men han er nu blevet udskrevet fra hospitalet, selvom han stadig har voldsomme smerter.
Annonce
Den 42-årige amerikanske vinder af sidste års Vuelta a España, Christopher Horner, var heldig at score en etårig kontrakt hos Lampre-Merida et stykke inde i sæsonen. Indtil videre har det italienske hold dog ikke fået det store ud af veteranen, der oven i købet blev påkørt af en bil i sidste uge, hvor han brækkede flere ribben og punkterede den ene lunge. Det første store sæsonmål, Giro d'Italia, bliver derfor ikke til noget for Horner.
Nu er Horner dog trods alt kommet hjem igen efter nogle dage på hospitalet. Han skrev i går på Twitter: "Glad for at have mine sko på for første gang i en uge og gå ud af hospitalet! Tak for al støtten."
I en pressemeddelelse fra holdet siger Horner, at han er "glad for at kunne komme hjem igen. Det var en slem oplevelse, men jeg tror også, jeg var heldig. Styrtet kunne have haft værre konsekvenser. Jeg takker alle, som støttede mig, især sygeplejersker og læger på hospitalet og alle medarbejdere på holdet."
Ingen Giro, måske Touren
Lampres holdmanager Brent Copeland udtalte til Tuttibici, at Horner med sikkerhed ikke kom til at køre Giroen, men at han muligvis kunne køre Tour de France som støtte for Rui Costa, men at helbredet lige nu var vigtigere end sæsonplaner. Horner kan dog også vise sig at få fordel af styrtet. Sidste år kørt han nærmest ingen løb fra april til august på grund af en skade, men endte som bekendt som sejrherre i Vuelta a España. Nu skal han dog først hvile sig.
"Jeg har stadig smerter, når jeg bevæger mig. Jeg ved, jeg skal være tålmodig. Jeg håber, jeg snart kan starte træningen på rullerne," lyder det fra Horner.
"Jeg vil være af cyklen et par uger, så vil jeg køre på rullerne, og så vil jeg være tilbage på vejen. Måske kører jeg Touren og så Vueltaen for at forsvare min titel," siger Horner til Gazzetta dello Sport.
"Jeg ville være død"
Ulykken skete i en mørk tunnel, hvor en 70-årig bilist kørte ind i Horner. Bilisten opdagede ikke amerikaneren og kørte derfor videre, men blev senere opsporet på grund af videoovervågning. Horner fortæller til Gazzetto dello Sport, at han gerne vil tro bilisten, og at det blot var et spørgsmål om et øjebliks uheld.
"Jeg trænede og kørte ind i en mørk, smal tunnel. Men jeg husker ikke noget fra styrtet, jeg husker bare, at da jeg kom til mig selv, var jeg i den anden ende af tunnellen," forklarer Horner om uheldet. "Hvis en anden bil havde kørt gennem tunnellen, da jeg styrtede, ville jeg være død. Jeg var heldig. I et øjeblik af uheld, var jeg meget heldig."
Horner fylder 43 til oktober, men anser det altså ikke for en ulempe, selvom han nu er blevet sat tilbage af et styrt. Han håber at være tilbage i konkurrence igen sidst på foråret eller i juni måned.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce