Herboen Det var dog den bedste form for motivation jeg længe har set. Nu behøver rytterne ikke kun at være urolige for om de kan følge med, eller være nervøse for om de klarer tidsgrænsen, nej vi giver den lige en tand til og trækker dig i lønningsposen hvis du ikke kan følge med!
For første gang siden Sastre har været hos CSC, har han skuffet, men hans indsats for holdet kan der ikke pilles ved. Hans kamp for både at trække feltet og hente vand på samme tid, var flot på trods af den åbenlyse formnedgang vi har været vidne til. Jeg er også af den overbevisning at det brækkede håndled i foråret har været skyld i Sastres tourform, og jeg er sikker på at vi får ham at se i topform i Vueltaen.
Skal vi snakke om en der skuffede lørdag og søndag, må det absolut være Bobby Julich. Vi så ham overhovedet ikke fremme hverken lørdag eller søndag, og det var egentlig derfor jeg var fortaler for at få ham med i det udbrud sammen med Hincapie, som en ekstra gardering, for godt nok har snakken gået meget på isolation af Armstrong, men Basso var lang tid før isoleret, og en defekt på det tidspunkt med de mange Discovery og T-Mobilefolk havde været kostbar.
Mvh Ninka, der var imponeret over Basso, der som den eneste af topfolkene, har kørt mange løb op til Touren, og det skaber måske en ny præcedens med at køre sig i form via løn kontra isoleret træning.