Princip ...vi havde forleden en snak i klubben om fænomenet med idiotiske bilister.
Min påstand er, at den megen negative snak der for tiden er i medierne
om cykelsporten generelt, er med til at "retfærdiggøre" den slags terrorisme
inde i hovederne på de bilister, der i forvejen er "småt kørende".
Det er værre for tiden end det plejer at være.
Vi oplever næsten på hver eneste træningstur bilister, der bevidst kører så tæt på,
at det kun kan være for at "demonstrere" deres magt.
Sidste onsdag kunne jeg tydeligt mærke varmen fra motoren på en lille sort
Peugeot 206, der med 60-70km/t ræsede forbi mit styr i 10-20cm afstand...
Vi kørte og rullede af - meget tæt 2 og 2 - på en 10-12m bred utrafikeret vej
i et øde industriområde, og var faktisk ved at trække ind på en række,
da vi havde hørt idioten komme bagfra!
Jeg har før stoppet og talt med en af disse idioter - en pæn herre med slips og guldbriller
- og spurgt ham, hvad han ville gøre, hvis han havde ramt os og væltet hele gruppen?
Hans kommentar var, at næste gang han så os, ville han køre os ned (!)
MEN DET DER virkelig chokerer mig mest, er når jeg nævner den slags episoder
overfor andre - familiefædre, dyrevenner, kolleger (som endda også er alm. cyklister)
- mennesker, som jeg egentlig anser som intelligente og hæderlige -
så er deres eneste kommentar ofte: "I er fa'me også selv ude om det,
når i fylder hele vejen på Jeres dyre cykler i kulørt tøj...!"
Det beviser nemlig for mig, at de danske bilister ikke har noget som helst til overs
for andre end dem selv - og det ændres der ikke noget ved med en "strittende langemand"
- tværtimod - det bliver det kun værre af for den næste gruppe cyklister længere ude af vejen.
Tendensen afspejler måske bare en generelle udvikling i samfundet; det man ikke forstår,
eller ikke selv er en del af - det er man imod...
Capisci?