mr_sporty DCU´s formand bør desværre også forklare sig:
På et møde i Nyborg Cykle Klub i vinter - før sæsonstarten på Pro touren - har Peder Pedersen, der også er medlem af UCI´s bestyrelse forsvaret det nye pointsystem. Jeg spurgte ham direkte, om ikke Danmark kunne få en del vanskeligheder med at få et antal point, der i rimelig grad ville afspejle vores styrke som cykelnation. Han mente ikke det ville give problemer! Endnu en gang optræder UCI som den stygge ulv.
Jeg har mere tiltro til arrangørerne af de 3 store etapeløb (Tour de France - Giro - Vuelta), som i lang tid har været i tunge forhandlinger med UCI om en lang række spørgsmål ved Pro Tour konceptet. På cyclingnews har Patrice Clerc fra ASO (der arrangerer TdF og en lang række andre vigtige løb et indlæg: "The ProTour has nothing to do with magic" ref.:
http://www.cyclingnews.com/riders/2005/interviews/?id=patrice_clerc05
Jeg synes ikke sumsars indvendinger om danske ryttere i dårlig form bør tillægges betydning. Det afgørende er at få et pointsystem, der tilnærmet er nogenlunde retfærdigt i forhold til de enkelte landes styrke gennem hele sæsonen.
Det er for øvrigt ikke kun pointtildelingen i nationsregnskabet, der er stærkt problematisk. Som P. Clerc påpeger er der også et misforhold mellem hvor mange point, der gives for en etapesejr i et etapeløb sammenlignet med det endelige klassement.
I øjeblikket ser det ud til, at de 3 store ture ikke er med i Pro touren næste år: Det vil tjene cykelsporten bedst, hvis UCI snart indgår et anstændigt kompromis og giver efter på væsentlige punkter.
Hvis konflikten fortsætter kan det koste cykelsporten dyrt, målt i tilskuerinteressen, tiltrækningskraft hos sponsorerne og i sidste ende i tilgangen af kommende generationer af
ryttere.