VillyV Nu forsøgte jeg ikke at hæve min stand til en moralsk habitus, som den ikke fortjener, snarere at påpege nogtle himmelråbende mangler (og erkendelse af disse mangler) hos det danske journalistkorps, der gør at hvis en TV-dokumentar om et videnskabeligt spørgsmål skal betragtes som sandhed, så foretrækker jeg en helhjertet løgn i stedet.
Om det franske dopinglaboratoriums lækage, så er der intet, der tyder på, at det skulle være en videnskabsmand på stedet, der står bag lækagen - faktisk er der noget, der tyder på at det er UCI, der har lækket oplysningerne som et led i den forestående møgbeskidte præsidentvalgkamp. Dermed ikke udelukket, at en videnskabsmand er involveret, men så er det garanteret en fransk én af slagsen.
Så tror jeg, at du forveksler Rasmus Damsgaards høje estimering med en høj medieprofilering, uden at jeg på noget tidspunkt har blandet de to ting sammen. Man kan åbenbart altid rive en politiserende, fordømmende, men videnskabeligt ubegrundet anklage af manden, foruden selvfølgelig den nosseløse backstabbing, som seneste episode i Hamburgersæbeoperaen har åbenbaret. Og de danske medier har ikke forsømt at bruge den mulighed på en måde, der ikke når op over den relativt lave tærskel, som branchen selv anser som kvalificerende som "kritisk journalistik". Jeg har aldrig haft den store respekt for manden, der senest har glimret ved at lægge hele sin autoritet bag testen for homolog bloddoping uagtet at det videnskabelig grundlag for testen var skamfuldt tyndt og uden at nævne, at han er involveret i samarbejde med testens opfinder, der stiv- og hårdnakket ikke overhovedet vil diskutere om testen er sikker nok. Dumstædighed er en af de dårligste egenskaber en videnskabsmand kan besidde.