SnurreSnup Jeg mener ikke du kan stille det så enkelt op.
Først og fremmest skal vi lige være enige om hvad vi mener når vi snakker om triathlon: er det lang- eller kort distancerne?.
Med de lange distancer menes typisk Ironman distance (3,8km svømning/180km cykling/42.2km løb) - VM distance (4km svømning/120km cykling/30km løb) - ½ Ironman (1,9km svøming/90km cykling/21.1km løb.
Med de korte menes Olympisk distance (1500m svømning/40km cykling/10km løb) samt Sprint distance (750m svømning/20km cykling/5km løb).
Ved de lange distancer er drafting (ligge på hjul) ikke tilladt. Her er cyklingen utrolig vigtig da man bruger langt størstedelen af ens konkurrencetid alene i saddelen. Tidsforskellene der opnås indenfor svømning kan der som regel kompenceres for i cykeldelen. Det er bla. det man ha søgt at korrigere på VM distancen hvor svømmedelen er forholdsvis stor ifht. en ironman. På de lange distancer meget vigtigt at være en stabil cykelrytter, da det siger sig selv at man kan smide meget tid på 180/90 K solocykling!
På de kortere distancer, hvor drafting er tilladt, kan der ske det, at de hurtige svømmere danner en gruppe, der cykler videre i et felt der selvsagt kan være uhyggeligt svært at hente igen. Derfor er der dem der mener man kan slippe afsted med at være en svagere cykelrytter på disse distancer, ved at have evnen til at ligge på hjul i et samlet felt. Dette forhold er man naturligvis godt klar over, hvorfor ruterne i de senere år bliver gjort hårdere, mere kuperede osv. Samtidig vil de gode cykelryttere heller ikke se til at der bliver lukreret for meget, så de søger naturligvis også at lave en udskilning, ved at rykke på bakkerne, i sving osv. osv. Mao. kan du sagtens blive kørt agterud her, men de samlede tidstab er naturligvis mindre, på de korte distancer.
Det skal også nævnes at der køres korte distancer, hvor drafting ikke er tilladt.
Mvh.