tcramer Gutentag hrrrrrrr. tcramer!
Nu skal vi jo til at diskutere noget så følsomt som smag - det siges jo ellers at det ikke kan diskuteres:-)
Her er dog mit ydmyge bud:
Jeg ville holde mig fra 202'erne. Hvad med et sæt 303 istedet? De er noget mere allround pga. den højere profil, hvor 202'erne er deciderede bjerghjul. Desuden så er 303'erne stadig ultralette hvis det er til lukkede ringe. Hvad angår alternative valg så er der rigtig mange - lidt afhængigt om at det skal være til åbne eller lukkede ringe, og hvor mange penge du er villig til at betale.
Jeg mener ikke at der er mærkbar forbedring ved et carbonhjul, hvis det vejer det samme som et aluhjul - det skulle da lige være, hvis carbonhjulet har en højere profil. Hvis vægt, profil, eger og nav er ens, så ville jeg til hver en tid vælge aluhjulet - alene fordi det formentlig ville koste mellem det halve og en trediedel af carbonhjulet. Det skal dog nok lige tages med at komforten er højere på carbonhjulet (hvis det er fullcarbon uden alusider) idet det som regel er noget mere fleksibelt vertikalt, end et aluhjul - det afhænger dog også af ting som dæktryk og egerspænding.
Farer og ulemper? Hmm, afhængigt af hvor hurtigt du kører og hvor meget du bremser, så kan fælgen blive så varm at limen løsner sig på en lukket ring. Det skal dog være ved høje hastigheder på f.eks. en bjergnedkørsel. Desuden så er der markant nedsat bremseevne på rigtig mange carbonfælge i regnvejr (på f.eks. Reynolds stratus og så vidt jeg ved også på Zipp carbonhjul er der en decideret bremsebelængning - til forskel fra mange andre fullcarbon hjul). Af ulemper skal det nok også lige nævnes at du bør skifte dine bremseklodser ud med et sæt korkklodser når du kører på fullcarbon. Det kan så blive lidt besværligt at skifte frem og tilbage hver gang man skifter hjulsæt.
Mht. de keramiske lejer må jeg være dig svar skyldig - jeg har ikke prøvet dem selv. Der er formentlig lige så stor forskel på keramiske lejer (kugler) som der er på forskellige lejer med metalkugler. Så om det er værd at skifte må nok være et spørgsmål om hvilke keramiske lejer - og ikke mindst til hvilken pris.....
Var næsten lige ved at glemme den vigtigste faktor af dem alle. Bling bling faktoren!! Carbonhjulene ser tit bedre ud, især hvis det er højprofil (som sagt så kan smag ikke diskuteres:-))
Mvh.