Danskebjerge
Ja, fedt. Jeg var selv derude i eftermiddag og stod lidt over midtvejs oppe ad bakken (efter svinget, hvor det begynder at blive stejlt). Rigtigt fint at få Skovbakkevej med i Danmark Rundt. Det har i en del år undret mig, at man ved diverse cykelløb i Aalborg ikke har udnyttet de mange stigninger rundt omkring Mølleparken og Zoo. Der er jo 5-6 fede opkørsler der, man sagtens kunne udnytte til cykelløb. Men når der køres gadeløb i Aalborg, plejer de bare at køre på en kedelig flad rute inde i midtbyen. Hvad de også gør i årets gadeløb den 24. august.
Det var en fed etape og fedt at se dem køre op ad skovbakkevej tre gange. Også fint med nedkørslen af den meget stejle Naurvej.
Skal jeg klage lidt, så burde målstregen have været lidt tættere på bakken. Man kunne også have taget Søndre Skovvej i stedet for skovbakkevej. Men det gør ikke den store forskel. Jeg mener, at de to bakker er nogenlunde lige hårde. Skovbakkevej er en anelse stejlere. Men Søndre Skovvej er lidt længere til gengæld.