Hvis du skal bruge den til CX eller gruskørsel er hydrauliske skivebremser et must. Byggede selv en CX op i efteråret, primært med stumper jeg havde liggende fra andre cykelprojekter. Det betød, at jeg endte med at købe TRP HY/RD bremser, som er en hydraulisk kaliber, der bliver aktiveret af et alm. bremsekabel, da jeg allerede havde almindelige bremse/skiftegrab liggende. De virkede rigtigt fint de første par måneder men er her efter et halvt år tæt på ubrugelige pga. snavs i kablerne. Og med intern kabelføring er det pænt besværligt at skulle skifte kablerne.
En anden ting jeg vil kigge på, er hvor brede hjul der er plads til. Kører man kun CX er det mindre vigtigt (da CX dæk grundet UCI regler ikke er specielt brede) men er man til gruskørsel gør det en kæmpe forskel, at kunne smække et par brede dæk på. Kører selv med 27,5" hjul, med 40mm G-one dæk og havde jeg plads til det satte jeg et par WTB Horizon 47mm dæk på. Det gør en mærkbar forskel både i fart og komfort sammenlignet med f.eks. et par 35mm dæk.