Som Phoeger skriver laver Lake en bred udgave, og den er faktisk rigtig bred. Jeg købte et sæt MX-332 MTB-sko, og syntes de brede, ifm. afprøvning i butikken, var alt for brede. Til gengæld viste det sig at de normale var lidt for smalle, jeg fik ondt i fødderne efter 30 km. Forskellen imellem de to bredder er hele 15 mm. Jeg husker at da jeg købte mit første sæt vinterstøvler prøvede jeg Lake's 303, her syntes jeg de klemte lidt, mens Bontrager OMW passede bedre, så dem købte jeg. Desværre var jeg dengang ikke bekendt med at Lake også laver brede modeller, og det nævnte cykelhandleren intet om. Nu har jeg så købt 303 i bred, og de sidder rigtig godt, og virker ikke helt så bredde på mine fødder som Lake's sommersko gør.
I stedet passer Shimano's brede model mig rigtig fint, mens deres normale er lige knap så super-komfortable. Det er faktisk S-Phyre jeg har, dog som MTB/cross (RC9), dem er jeg rigtig glade for, og jeg synes de er mere lækre end Lake MX-332: Lake har et lækkert skind, men så er deres fordele også opbrugt, mens S-Phyre har bedre overdel, "modhagere" i hælen, og så er kunstskindet såmænd lige så behageligt.
Sidi går vist for at være lidt til den smalle side, mens Specialized skulle være nogenlunde normalbrede (ifølge en oversigt jeg har fra et blad). Northwave skulle være lidt til den brede side, de vinterstøvler jeg har fra NW passer mig fint.
Det vil nok være en fin idé at prøve Lake's brede sko, nemmest hos en forhandler for at kunne sammenligne direkte, eller online hvis du kan returnere. Herefter ved du i hvert fald om den brede er for bred, eller om den bare passer.