Da jeg var ung, altså i 20´erne, boede jeg i Århus og havde aldrig problemer med at forcere byens mange bakker. Jeg boede i ca. 70 meters højde ude i udkanten af Århus, så det gav jo masser af motion og højdemeter hver dag, når jeg kørte til og fra skolen, som lå inde i bymidten. Dog er Århus´bakker generelt lange, men ikke specielt stejle (der er mange bakker på 2-3 km. i Århus, men med kun 2-3-4 procent stigning). Så flyttede jeg til København, hvor der kun var Valby Bakke, så der kom jeg lidt væk fra det med at køre i bakker. Indtil jeg flyttede til..ja, Valby, for så kørte jeg opad Valby Bakke næsten hver dag. Jeg havde aldrig problemer med at komme op ad Valby Bakke. Selv ikke i de år, hvor jeg tog en del på. For hårdere er dén bakke altså heller ikke
Jeg nåede dog op omkring 40 års-alderen og havde taget en del på. Så flyttede jeg til Aalborg og oplevede, at jeg faktisk havde svært ved at forcere byens stejleste bakker. Men bakkerne i Aalborg er også noget stejlere end de bakker, jeg har været vant til fra både Århus og København. De er kortere end Århus´bakker, men generelt stejlere. Og i forhold til Kbh. er der slet ingen sammenligning. Der er vel 10 stigninger i Aalborg, der er hårdere end Valby Bakke. De hårdeste er f.eks. Naurvej, Søndre Skovvej, Skovbakkevej, SohngårdsholmsveJ, Mølleparkvej, Skansebakken samt et par andre, der ikke er asfalterede, men som ligger inde i diverse skove o.s.v.
På grund af overvægt og dårlig kondi, tog jeg mig dog sammen for 3-4 år år siden og har siden tabt en del kg. (har dog stadig nogle kg. jeg skal have smidt...) og min form er også klart bedre i dag end for 3-4 år siden. Dengang opdagede jeg pludselig, at bare en bakke var 500 meter lang og steg ca. 5%, ja så døjede jeg med at komme op over den. I dag går det fint nok. Men jeg har stadig besvær med de allerstejleste bakker på 8-10% og derover. Fordi jeg stadig er for tung. Hvis bakken er f.eks. 300-400 meter, kommer jeg nok over en 10% stigning. Men er den mere end 500 meter og omkring 10%, så kniber det og jeg må enten ned i allerlaveste gear eller lige stå af et øjeblik for at få luft...
Med andre ord, er min kondi bedre end for et par år siden, men jeg er et stykke fra den bakkeform jeg havde som ung og slank.
Så mit spørgsmål er: Hvad kræves der for at være god op ad bakker?
Hvor meget har vægten at sige i forhold til ens kondi, ens benmuskler, ens stædighed, ens cykel, ens gearing o.s.v.?
Er det helt urealistisk at blive god op ad bakker, når man stadig vejer omkring de 100 kg.? Eller SKAL jeg ned på f.eks. 80 kg., før det er realitisk at få lidt mere fart samt udholdenhed op ad de stejle eller lidt længere stigninger?
Hvor meget har benmuskler at sige i forhold til vægt? Hvis en mand på 100 kg. har gode benmuskler, bør han så alligevel ikke kunne køre lige så godt opad som en mand på 80 kg. med tynde stankelben? (Mener jeg har gode benmuskler og kan træde rimeligt mange watt, nemlig. Men jeg er stadig for tung...derfor kniber det opad de stejleste bakker).
Jeg kan godt køre op ad f.eks. Søndre Skovvej i Aalborg. Den er ca. 700 meter lang og stiger 7,7% i snit. Men når jeg når toppen, skal jeg have luft. Og så er jeg glad for, at stigningen ikke er 300-400 meter længere, for så er jeg ikke sikker på, at jeg kunne klare den. Og jeg fatter ikke, hvordan de i Tour de France og andre store løb kan køre op ad så stejle stigninger (7-8% i snit) i 10-12 km. i træk! Hvordan gør de? Hvad er deres hemmelighed?
Er det fordi, de alle er mega tynde og lette? (det er logisk at en 55 kg. "tung" mand er hurtigere opad end en 100 kg. tung mand...)
Er det fordi, de har kolonormt store benmuskler? (nogle cykelrytteres benmuskler ligner jo beton)
Er det fordi, de har et absurd højt kondital? (min hvilepuls er ca. 70, det er MONSTERlangt fra Indurains he he)
Er det fordi, de har sindssygt gode lunger? (det har jeg nemlig ikke, let nedsat lungefunktion. Faktisk føler jeg, at hvis jeg har svært ved at forcere en bakke, er det mest lungerne det kniber med...men det er måske bare udtryk for halvsløj kondi?)
Er det fordi, deres hjertemuskel pumper sindssygt godt? (utroligt de ikke får angina pectoris af at cykle med puls på 170 i en halv time i træk LOL)
Er det fordi de er unge mænd i deres bedste alder? (Jeg oplevede selv en dårligere kondi fra 35 års-alderen. Og man må måske bare leve med, at når man er 45-50, så kører de fleste 25 årige fra én?!)
Hvor meget har disse ting at sige indbyrdes i forhold til hinanden for at blive god op ad bakke?
Jeg er for tung. Ikke så fed, som jeg har været for få år siden (hvor det gik helt galt i et par år). Men stadig relativt tung af en motionscyklist at være (godt 100 kg.).
Men jeg har gode benmuskler (mener jeg). Jeg har én gang deltaget i en motionscykelkonkurrence, hvor jeg ud af 300-400 deltagere var den, der trådte flest watt. Så der mangler jeg vist ikke så meget.
Min lungefunktion er rimelig, men ikke optimal (er en anelse nedsat grundet astma - hvis jeg presser mig selv maksimalt op ad en stejl lang stigning, så får jeg som regel lettere astmatisk vejrtrækning. Jeg udviklede desværre astma i mine mange år i Købehavn, selvom jeg aldrig har røget. Jeg tror jeg fik astma på grund af luftforureningen, der er VILDT høj i det indre Kbh....efter at jeg er flyttet til Jylland er min astma dog blevet mildere).
Mit hjerte tror jeg nok er okay. Det var det sidst, jeg var ved lægen. Min blodprocent er rigtig fin (ca. 10).
Min kondi er bedre end den HAR været, men er nok kun middel, for at være ærlig. Men den er opadgående.