Nu fik jeg så min integreret "Duotrap S" speed / kadence sensor, til min nye Trek Emonda Cykel.
Straks skulle jeg ud i går og træne efter kadence, da jeg aldrig har haft en måler på det, og gerne vil optimere energi forbruget.
Viste sig hurtigt at jeg havde det med at køre ca. 70 rpm og gerne "sejtrække" ned mod de 60.
Jeg havde det godt ved at holde kadence mellem 80-90 og da jeg efter 30 km mødte det "store bjerg"
haha, nok bare et lille bump på vejen for jer, så trådte jeg igennem "på den store klinge"
Det er normalt der jeg måler min fremgang, på hvordan jeg klarer det.
Jeg havde mere energi, åbenbart, end jeg plejer, for jeg havde godt nok knald på !
Inden jeg nåede toppen kunne min krop ikke indtage nok ilt , som er en seriøs ubehagelig tilstand jeg ikke har oplevet siden jeg startede med at cykle for 5 år siden, som ryger !
Det var det der fik mig til at stoppe med at ryge, på stedet, og har aldrig oplevet det siden.
Jeg fortsatte dog med at cykle og fik hurtigt styr på åndedræt og kunne fortsætte uden problemer.
Der var 10 km tilbage som gik fint.
Jeg ser det det afgjort som fremgang og at jeg fik flyttet en grænse, men her til morgen spekulerer jeg på
om der kan være andet indblandet som jeg ikke lige ved.
Jeg har ikke umiddelbart behov for at lægge langsommere ud for havde jo kraften til at køre i det tempo opad, så skal jeg bare fortsætte med det og "flytte grænse" eller er der noget skadeligt med det ?