Sozzen
Jeg er bare ikke sikker på at det er nok at dele H50/H40 i to felter plus nogle i D-klassen, for at tilgode se alle niveauer. For mange vil bevidt køre efter at kunne køre i den langsomme klasse året efter, som man vist også så ryttere bevidst køre efter ikke at rykke op inden extreme cuppen, så de kunne få 7 ekstra løb i en klasse hvor de måske egentlig ikke hørte hjemme.
Dengang man kunne vælge mellem C og H30 var der næsten ingen til start i H30, fordi den klasse var for hård. Det pudsige dengang var så at man ved oprykning fra H30 røg i C. Hvilket egentlig virkede som en nedrykning.
Men uanset så bør man ikke kunne rykke mere end en klasse ned. Jeg ved godt at nogle H50 ryttere som ender i B, beklager sig over at de næste år efter 7-10 løb i H40 igen ender i B, og at de ikke kan holde til at køre 65% af sæsonen i B.
Men man bør måske tage diskutionen om veteranklasserne / de langsommere klasser skal være for den brede masse af ryttere som har tid til 4-7 timers træning i ugen eller om man kun skal have klasser som kræver 9+ timers træning / wattmåler og leve nærmest som en munk for at have en chance for at køre i præmierne.
I dag føler jeg bare at man nærmest har parallelklasser med for stor spredning fra top og bund i klasserne. H50/D hvor D måske er en anelse svagere. H40/C er vel jævnbyrdige. For deltagerne vil det vel være sjovere at de gode i klasserne kører mod andre gode og at det ikke først og fremmest handler om at der sker en automatisk udskildning bagfra, hvorved man nærmest bare kan træde løs uden taktik.