hej alle,
Lad mig gøre det klart, at jeg er nybegynder når det kommer til reparere racercykler. Jeg har dog noget værktøj og kan også godt bruge det - og jeg har intentionen om at lære det. Min racercykel anvender jeg hovedsageligt til transport til/fra arbejde - 35 km i alt.
Forleden havde jeg den trælse oplevelse at min bagskifter på forunderlig vis kom ind i mit baghjul og greb en ege. Det medførte naturligvis total opbremsning og bagskifteren er nu skæv efter at jeg med håndkraft bøjede den tilbage for at kunne trille videre. Jeg har et Shimano Tiagra gearsystem (se billeder). Jeg er i tvivl om hvad som er klogest at gøre. For det først er det ikke klart for mig om hele bagskifteren er skæv (chrom farvet på billedet) eller om det kun er den "arm" som holder de to små tandhjul - kan I hjælpe mig med hvordan jeg finder ud af det?
Hvis vi antager at hele bagskifteren er skæv, så er spørgsmålene:
a) Kan det betale sig at forsøge at rette den op og justere den, eller er det ikke bøvlet værd? såvidt jeg kan se koster en ny i omegnen af 270 kr hos cykelpartner
b) Er det lige til selv at skifte en bagskifter, så jeg ikke behøver at betale en cykelsmed ? Jeg havde alligevel tænkt mig at skifte kæde, så skulle have det splittet af uanset hvad.
c) Bør jeg endda overveje at opgradere min gearskifter til en bedre? Jeg synes nemlig skiftene er lidt "hakkede" af og til, hvilket sikkert også godt kan skyldes dårlig justering og for kort kæde.
d) Da min kæde er for kort til at nå rundt om de store gear skal den også skiftes. Hvordan finder jeg den rette længde på en kæde?
Jeg ser frem til jeres hjælp