Hej alle
Tak, fordi I bruger Feltet.dks debatforum.
Vi arbejder i øjeblikket benhårdt for, at dette debatforum skal blive bedre. Vi har derfor lavet en masse tekniske ændringer den seneste måneds tid, men er stadig ikke helt i mål. Vi kommer dog tættere og tættere på det, som vi ønsker dag for dag.
Vi har i mange år haft flere forskellige log ind-systemer til Feltet.dk, ja faktisk i 15 år! Det har vi endelig fået ryddet op i så alt nu er samlet i et system. Det betyder, at du kan bruge dit log ind over alt på Feltet.dk. Uanset om du bruger forummet, managerspillet eller lignende. Det er nu også muligt, at knytte sin Facebookprofil til sin brugerkonto nu på Feltet.dk, og derefter logge ind med Facebook.
Vi har de seneste uger arbejdet på, at få vores nuværende debatforum til at arbejde sammen med vores artikler. Så det nu er muligt at kommentere direkte under artiklerne. Før var det kun muligt via Facebooks kommentarsystem, hvilket gjorde sitet blev hentet langsomt. Desuden var vi meget afhængige af Facebook, og det ønsker vi ikke at være.
Vi ønsker at samle alt data et sted fremadrettet og have vores eget community - og ikke to forskellige ting. Dermed kommer vores artikler og forummet også til at være en enhed fremadrettet - i stedet for to forskellige enheder.
Vi er klar over, at den seneste måned har været lidt rodet for vores debattører, og det skal vi selvfølgelig beklage, men det har desværre været en nødvendighed for, at vi kunne køre systemerne sammen rent teknisk.
Vi arbejder videre med debatforummet de kommende uger, hvor vi forventer at lancere, at du som bruger kan uploade billeder til forummet samt vi arbejder på en funktion, hvor man kan slå Feltet.dks artikler/kommentarer på disse fra i forummet.
Vi har også lanceret et nyt forum til e-cykling, hvor brugerne kan debattere dette og snart altså også kan uploade egne billeder m.m.
Vi gør også opmærksom på, at hvis du ønsker at læse om et specifikt emne, så er det nemt at finde det via søgefunktionen eller bruge "tags": https://www.feltet.dk/forum/tags
Har I spørgsmål eller kommentarer/ideer, så fyr løs!
De bedste cykelhilsner,
Feltet.dk