Årets Amstel Gold Race var en god reminder om, at hvis du lægger dig på hjul af din modstander i finalen, så lægger du en stor del af dine æg i hans kurv. Du snylter på ham, og det kan give pote, men ligesom i dyreverdenen så dør snylteren, hvis værten dør. Og det var det sidste, der skete i Amstel.
Om det så var træthed hos franskmanden eller fejlvurdering, det bliver nok aldrig helt afklaret. Fuglsang prøvede at stikke et par gange, og der var Alaphilippe straks med. Så det er svært at klandre danskeren for særlig meget.