Har over længere tid undret mig over, at min cykel larmer en smule i den store klinge. Dvs. gearet kører totalt lydløst på den lille klinge, men "snakker" en smule i stort set alle gear på den store klinge. Fænomenet har været der lige siden jeg fik cyklen og på 4 forskellige sæt klinger (skifter lidt mellem 50/34 og 52/36 afhængigt af terræn og er gået fra Cannondale Spiderring til alm. klinger efter jeg fik en watt-måler, så har haft en del forskelligt på).
Kan supplere med at cyklen er en Supersix med BB30a krankboks og Cannondale kranksæt. Så umiddelbart burde klingerne være placeret præcis, hvor de skal være ift. kassetten og kædelinjen. Og gearet er Sram Etap, så det er også indstillet helt præcist.
Nogen der har et bud på årsagen?