kapperzacho det er en ganske fin cykel til prisen. Jeg købte ny cykel hos Fri BikeShop igår og jeg havde kraftigt overvejet nøjagtigt den samme model, prøvekørte den også i fredags i sidste uge og ud fra prøvekørslen virkede den ganske tip-top. Som en allerførste racer synes jeg at den er mere end værdig som begynder cykel med en ganske respektabel gear-gruppe. Den nye shimano 105 gruppe (R7000) er stort set på linje med Ultegra-gruppen, den vejer blot en smule mere, 105 er endda konkurrence værdig. Så det er i min ydmyge mening ikke værd at betale 2-3000 ekstra for eksempelvis at få en Ultegra gruppe på cyklen, og ikke få meget mere ud af det end lige at barbere nogle hundreder gram af cyklen. Jeg ville kun overveje at opgradere til Ultegra eller Dura Ace grupperne, hvis jeg ville have Di2 (elektronisk gearskifte), Di2 er superlækkert men det er røvdyrt, 2-3 gange så dyrt som hele prisen for den cykel du overvejer at købe, og det er kun for geargruppen, så skal man også lige købe resten af cyklen og ligge oveni prisen Nogle herinde argumenterer for skivebremser, det er i høj grad en individuel smagssag, personligt synes jeg at det er noget lort og jeg vil ikke have det, men smag og behag.
Men jeg har kørt racer i mange år nu og var blevet ret tændt på idéen om at opgradere fra min gamle alu-racer til en racer med carbonramme, så jeg endte istedet med at købe en Scott Addict 20, også med 105 geargruppe, men også lige knap 5.000 kroner dyrere, eller 13.999,- Hvis du også er tændt på en carbonramme, men dit nuværende budget ikke helt rækker, så kunne du overveje deres rentefri delbetaling for det sidste beløb som ligger udover dit budget. 0 kroner oprettelse, 0 kroner gebyrer og 0 kroner renter og ÅOP, altså nøjagtigt den samme pris blot med mulighed for at splitte betalingen lidt op Det var det jeg endte med at gøre. Men ellers er det stadig en ganske udmærket cykel til prisen og du skal nok blive glad for den
Det eneste jeg som sådan ikke bryder mig om ved den, det er det kompakte kranksæt, men det er også et kompakt kranksæt på min nye Scott Addict 20. Det er det desværre fra fabrikanten af på enormt mange af modellerne på markedet. Men det er i høj grad en individuel smagssag, jeg har et meget kraftigt træd i pedalerne når jeg kører, så jeg savner altså lige 3 ekstra tænder på den store klinge. Når jeg kører i højeste gear på det kompakte kranksæt er det som om at jeg gerne lige vil op i et lidt højere gear, men det kan jeg jo så ikke komme Det er desværre en smule dyrt at skifte kranksæt, så jeg slår mig til tåls med et kompakt kranksæt, i hvert fald det næste års tid, og så kan det godt være jeg får lyst til at sætte noget andet på.