Til Larz:
Haha ja, hvilken timing. Når man snakker om solen
Men ret skal dog være ret. Eksemplet, som jeg henviste til, var fra 2008, mens nyhederne indikerer, at perioden, hvor Cobo skulle have taget doping, er fra 2009-2011. Skal man fluekneppe det godt og grundigt, er der jo ingen klare beviser for, at han skulle have taget doping i 2008, hvor Saunier Duval sagen fandt sted. Dog formoder jeg, at han var dopet på daværende tidspunkt også. Det er det klart mest sandsynlige
Til brasch:
Jeg er totalt enig med dig i, at det simpelthen er ALT for sent at lave om på resultater 8 år efter. Jeg følger dig fuldkomment i, at hvis det absolut skal ske, så skal de fange dem under løbene eller lige efter.
I min optik hører skrivebordsresultater dog ingen steder hjemme, og jeg ser stadig Cobo som vinderen i vueltaen 2011 og Armstrong som 7-dobbelt Tour-vinder. I udregningen af point til mit brætspil har jeg også fulgt virkeligheden og de reelle resultater frem for det romantiserede og forvrængede billede af virkeligheden, som skrivebordsresultaterne fører med sig. Når det så er sagt, så har jeg med vilje sat point-baren så højt for min udtagelse af ryttere, så der selv ved brug af skrivebordsresultaterne ikke er nogle ryttere, der ville have kvalificeret sig til brætspil, som ikke allerede er over 23 point og kvalificeret. Derudover er Armstrong den eneste af de 24 kvalificerede ryttere, der via skrivebordsresultater ikke ville have klaret den, da selv Ullrich, Contador m. fl. stadig ville slutte over 23 point, såfremt man fratager de resultater, de løbende har mistet. Så jeg har elimineret antallet af de 24 ryttere, der ud fra mit point-system har kvalificeret sig til mit brætspil, hvis udtagelse kan diskuteres, til én. Kun Armstrong.
Generelt skrev jeg i går et langt indlæg på feltet.dk omkring min holdning til alt det her hurlumhej med omskrivning af skrivebordsresultater. Jeg har kopieret det ind her, hvis I har lyst til at læse det
"Enten slettes også Merckx, Indurain, Coppi, Anquetil osv. som vindere, eller også får ALLE ryttere lov til at blive stående. Det er ikke rimeligt, at det er alle rytterne fra 90erne og 00erne, der skal betale prisen for noget, der har været et kulturproblem i sporten ALTID. Den franske stjerne Henri Pelissier sagde det f.eks. åbent til journalister tilbage for 100 år siden. Det fremgår desuden tydeligt af rytter-udtalelser fra 50erne-70erne, at stjernerne dengang tog langt mere doping end dem, der er endt med at bære hele skylden. Et godt eksempel er Tom Simpsons død op af Mont Ventoux. Han sagde jo også selv, at hvis man skulle tage 10 piller for at dø, så tog han 9.
I 90erne og 00erne tog man væsentligt mindre, men alle før Festina regnes som helte, mens alle efterfølgende regnes som skurke. Det er hyklerisk og urimeligt. De enkelte ryttere fortjener ikke at blive hængt ud på den måde. Det er i stedet et kulturproblem, der altid har gennemsyret sporten, og som der selvfølgelig skal gøres op med, MEN KUN FREMADRETTET.
Historiske facts kan ALDRIG omskrives på den måde. Det strider imod al logik. Det gælder i politisk historie, socialhistorie og kulturhistorie (og derfor naturligvis også i sportshistorie). Der er også korrupte politikere, der har snydt sig til valgsejre. Det ændrer dog ikke på det historiske fact, at de vandt. Man kan ikke bare omskrive historiebogen og sige, at fordi politiker 1 snød sig til sejren, så giver vi 10 år efter valgsejren til nummer 2. Man kan heller ikke slette humanitære katastrofer og krig fra historien, fordi det var moralsk forkasteligt. På samme måde kan man naturligvis ikke ændre på, at Armstrong vandt Touren 7 gange, for det er en realitet.
Det er ikke altid heltene, der sejrer i denne verden. Sådan er det bare - og det gælder selvfølgelig også i sport.
Man kan ikke omskrive realiteter til en romantisering af virkeligheden igennem en række skrivebordsresultater (der desuden kan blive ved at ændre sig).
Det er ynkeligt og udelukkende med det formål at fremme omdømme, popularitet og derigennem styrke sine økonomiske muligheder. Den slags bør man som fan af sporten tage afstand fra ved at følge de reelle resultater frem for de officielle, men forkerte resultater. Samtidig fejer man ved skrivebordsresultater blot problemerne ind under gulvtæppet frem for at acceptere skampletterne som en del af historien. Det er mangel på format og ansvar.
Der er kun én rigtig måde at gøre dette på. Så snart en rytter er blevet kåret efter sidste etape, der har været podieceremoni og nationalsangen er sunget, så lukkes kapitlet, og der er skrevet historie. Det kan aldrig skrives om. Sejren kan ikke fratages og slet ikke tildeles en ny. Hvis vinderen siden viser sig at have snydt, så sættes en asterisk eller en parentes, der fremhæver at rytteren vandt på uærlig vis. Så mister sejren værdi på den måde.
I forhold til doping, så er jeg også klar modstander af det, og man kan eventuelt give rytteren livstidskarantæne ved første positive test og give dem en gigantisk økonomisk bøde, der er langt større, end hvad de tjener på en hel cykelkarriere. Skal man leve resten af sit liv i stor gæld, er det nok ikke værd at løbe risikoen. Så ja, du kan maksimere straffen fremadrettet, men det er ALDRIG en mulighed at lave om på historiens gang. Det må aldrig være en løsning at give et forkert billede af virkeligheden.
Jeg råder hermed alle jer folk med kærlighed til cykelsporten og med blot en lille smule selvstændig tankevirksomhed til at følge den reelle historie (på godt og ondt) frem for at acceptere cirkusset i UCI/ løbsledelserne og lade jer manipulere ind i det virkelighedsfjerne, konstruerede billede af historien. Verden kan kun ændres fremadrettet, men man skal ikke glemme fortiden. Af den lærer man af sine fejl. Det gør man ikke ved skrivebordsresultater, der blot er lappeløsninger.
Vinderen af vueltaen 2011 er altså stadig Cobo, men omskrives nu til sådan her.
Før:
2011: Cobo
Nu:
2011: Cobo* (uærlig sejr pga. doping)
Wupti, sværere er den ikke "