Jeg bevæger mig i samme vægtklasse, og har haft lidt forskellige oplevelser.
I gamle dage havde jeg en almindelig Kildemoes citybike. Egerne knækkede hver 14. dag, og cykelhandleren kunne ikke få det til at holde. En anden fik det til at holde i 3-4 måneder, men det var først da jeg flyttede til Als og fik det lavet i en lille snusket butik at mekanikeren fik det til at holde uendeligt. Det lærte mig at det kan lade sig gøre, det kræver "bare" en god mekaniker.
Nu videre til landevejscykler... Det kapitel startede for 4 år siden for mig, og jeg købte en Scott Solace (skivebremser) med Synchros hjul, med et halvt års mellemrum en mere endda (med lavere udstyr, til vinter). Fælles for dem begge var at der lige skulle knække en eger efter kort tid, men når det så blev fikset af mekanikeren holdt det faktisk udmærket. Det samme skete med et DT Swiss XM 1501 (jeg kører med thru-axle, og kan anvende MTB hjul), der har en grænse på 120 kg, men sjovt nok ikke på et efterfølgende XR 1501 til den anden cykel, og det har en vægtgrænse på 110 kg.
Jeg købte også en Scott Speedster med fælgbremser, og her havde jeg konstant problemer med de medfølgende Synchros hjul. Der knækkede faktisk ingen eger, men de blev ved med at gå løs. Enden blev at der kom et sæt Shimano RR401 (noget i den stil på), og så holdt det. Cykelhandlerens kommentar var at det hjulsæt plejer de at bruge når andre svigter.
Hvad forsøger jeg egentlig at skrive med denne lange historie... At der selvfølgelig er forskellige vægtgrænser på hjulsæt, men at der også er en margin indbygget opefter, de kan i mange tilfælde godt holde til lidt mere. Men med det hjul du kigger på skulle du være på den sikre side. Hvis det glipper kan du, som nævnt andetsteds, kigge på Spinergy, de er ikke billige, men har ubegrænset ryttervægt.
Cyklen behøver du ikke være bekymret for. Jeg kører selv på 2 carbon og 1 aluminium, og har ikke oplevet problemer desangående.