Nyt regnskab fra Virtu Cycling Group betegnes som utilfredsstillende.
Godt 18 millioner i underskud og egenkapitalen er tabt. Selskabet kører videre fordi moderselskabet tilfører den nødvendige kapital.
Selve cykelholdene drives i datterselskabet Virtu Cycling Group ApS. Her var underskuddet i 2018 på 7,1 mio (mod 10,1 mio. i 2017). Her forventer man at gå imod et nul i 2019 ved fulde sponsorater:
Cykelholdene er i 2018 finansieret direkte af ejerkredsen, som ønsker at opbygge cykelholdene. I
2018 var cykelholdene ikke fuld sponsorerede.
Sportsligt går det fint på kvindesiden hvor man er nr. 7 på verdensranglisten (i høj grad via Marta Bastianellis fremragende resultater i klassikerne), mens jeg synes det kniber noget mere med resultaterne hos Team Waoo. Jeg synes de står meget i skyggen af Riwal Readynez, men resultatmæssigt gør både ColoQuick og BMS Almeborg Bornholm det vel også bedre.
På trod af dette, så er det lige nu de øvrige forretningsområder der slår det første hul i regnskabet (godt 11 mio.)
Jeg mindes at strategien bag firmaet var at skabe et bredere fundament for et WT hold på herresiden, end blot igennem et sponsorat. Set i forhold til den strategi, så er man noget fra målet (også selvom der givet investeres en del i disse). På den positive side, så har man folk med der har masser af penge i lommerne.
Børsen:
https://finans.dk/erhverv/ECE11436410/riis-og-rigmaend-har-hul-i-kassen-skyder-nye-millioner-i-cykelkoncern/?ctxref=ext
Regnskab: Virtu Cycling Group AS
http://regnskaber.virk.dk/37540083/ZG9rdW1lbnRsYWdlcjovLzAzLzcwLzA2LzllLzhlL2UyN2YtNGMwMC05MmNhLTI3YWY2YTA1NTFhOQ.pdf
Regnskab: Virtu Cycling Group Aps
https://regnskaber.cvrapi.dk/38254043/ZG9rdW1lbnRsYWdlcjovLzAzL2MzLzBlL2MwLzJjLzRmZDgtNGUwNy1hN2JmLWZjYzE5MzM5MjUyZA.pdf
Beretning:
Årets resultat før skat udgør -18.774 tkr., hvilket ledelsen anser som utilfredsstillende, og selskabets
egenkapital er pr. 31. december 2018 negativ med 12.590 tkr. Ledelsen forventer, at den tabte
selskabskapital reetableres gennem kapitaltilførelser samt egen indtjening.
Selskabet er i 2018 påbegyndt en fase omfatter betydelig vækst samt koncernkonsolidering. I 2018
iværksatte koncernen en ny strategi samt omstrukturering af virksomheden med henblik på at føre
selskabet og dets datterselskaber ind i en vækstfase. Dette har medført betydeligt øgede omkostninger
og investeringer som vil være til gavn for koncernens fremtidige vækst.
Der forventes en positiv udvikling i selskabets aktiviteter i det kommende år. Allerede i budgettet for
2019 forventes selskabet at reducere underskuddet fra ca. 19 mio. kr. til ca. 5 mio. kr. Selskabet
forventer et begrænset underskud i 2019 som en del af en kontrolleret konsoliderings- og vækstfase.
Selskabet har modtaget en støtteerklæring fra selskabets moderselskab om, at den nødvendige
likviditet for det kommende år er sikret.